Pilgrimsvandring i forårssol

Pilgrimsvandring i forårssol
Foto: Jørn Deleuran.

SOLEN SKINNEDE FRA en skyfri himmel i går, og lokkede mange danskere til at tilbringe dagen udenfor, som for eksempel denne flok pilgrimsvandrere i det vestjyske. Deres syv kilometer lange vandringstur fra Tarm Kirke til Egvad Kirke var begunstiget af solskin og forårsvarme, hvilket fik flere deltagere til at smide overtøjet. Samtidig kunne TV 2 Vejret melde om, at bøgen er sprunget ud flere steder i Danmark – hvilket er tidligere end sidste år. TV 2 Vejret modtog sit allerførste billede af en udsprunget bøg fra Aarhus, og siden fulgte Haderslev, Nordøstfyn og Kirke Såby på Midtsjælland. – Foto: Jørn Deleuran/Scanpix.