Pind: Præster er kravlet i skjul

Præsten i Tingbjerg bliver chikaneret ud af sin bolig, men hans præstekolleger er kravlet i skjul og røgter ikke deres kald, lyder kritikken fra Søren Pind (V)

Søren Pind (V). -
Søren Pind (V). -. Foto: Leif Tuxen.

Da politiet for to måneder siden ryddede Brorsons Kirke for afviste irakiske asylsøgere, protesterede fire hundrede præster mod 'krænkelse af kirkefreden'. Men hvor er disse præster henne nu, hvor sognepræst i Tingbjerg, Ulrich Vogel, er blevet chikaneret ud af sin bolig?

Sådan lyder spørgsmålet i en blog fra Venstres Søren Pind, som beskylder præsterne for ikke at røgte deres kald.

- Når det virkelig gælder om at forkynde evangeliet, hvor det tæller, er præsterne kravlet i skjul. Når deres kollega har mest brug for dem, søger de asyl. Kirkeasyl. I deres eget. Med sikker løn og sikkert embede betalt af den stat, de selvsamme for blot få uger siden lagde for had og gjorde oprør imod, skriver Søren Pind i bloggen på Berlingske.dk.

Sognepræsten Ulrich Vogel er sygemeldt og flyttet fra sin tjenestebolig, efter den gentagne gange har været udsat for indbrud og hærværk.

Søren Pind beskylder præsterne for at have erstattet kampen for evangeliet med kampen om politik og kampen og det daglige brød, og han afslutter sin blog med ordene: 'Føj for den lede'.

Søren Pind. –
Søren Pind. – Foto: Leif Tuxen.
Søren Pind. --
Søren Pind. -- Foto: Leif Tuxen.