Danmark er med al sandsynlighed ved at skrive sig ind i en voksende gruppe af europæiske lande, hvor et forbud mod heldækkende klæder i offentligheden spreder sig. I de skandinaviske nabolande kører nu debatten også om, hvorvidt det skal forbydes at maskere sig offentligt.
I Sverige foreslår lokalpolitikere fra partiet Liberalerne et generelt forbud mod religiøse symboler, og Kristendemokraternes ungdomsafdeling foreslår, at man går i Danmarks fodspor, mens det norske regeringsparti Fremskridtspartiet også ønsker et forbud.
Indtil videre tegner der sig i ingen af nabolandene et politisk flertal, men i Norge vil det danske eksempel blive fulgt nøje, forklarer John Olav Egeland, der er politisk kommentator på Dagbladet.
”Der er en meget tydelig dynamik mellem Danmark og Norge, når det handler om indvandrerpolitik, mens svenskerne er ligegyldige i den sammenhæng. Og derfor vil de store partier som Højre og Arbejderpartiet med garanti følge med i, hvordan det går i Danmark. Og hvis det lader til at virke efter hensigten, kan tanken også vinde frem i Norge,” siger han.
Det er særligt de to integrationsministre, norske Sylvi Listhaug (Fremskridtspartiet) og danske Inger Støjberg (V), der kører parløb. Men også blandt de øvrige politikere følges Danmarks position tæt, mener han.
John Olav Egeland peger på, at det indtil videre kun er Fremskridtspartiet, der støtter et generelt forbud mod heldækkende dragter i offentligheden, men at der er bred opbakning i befolkningen og politisk flertal, når det gælder skoler og universiteter.
”I Norge startede debatten med, at skolelærere brokkede sig over, at de ikke kunne identificere eleverne, og det er en bekymring, rigtigt mange nordmænd kan sætte sig ind i. Det samme gælder i retssale og andre offentlige sammenhænge, hvor identifikation er væsentlig. Men indtil videre er det de enkelte sammenhænge og ikke et generelt forbud, der er på tapetet,” siger han.
I Sverige har udsigten til et dansk forbud antændt diskussionen om personlig frihed og svenske værdier og pustet nyt liv i debatten om religiøse klæder.
”Gør et forbud mod en klædedragt kvinden friere? Giver det hende større magt over eget liv og mulighed for at vælge, hvordan hun vil leve? Næppe,” skriver avisen Sydsvenskan i leder som kommentar til folketingsflertallet i Danmark.
Den svensk-kurdiske forfatter Soheila Fors mener dog modsat Sydsvenskan, at man bør følge den danske kurs. Hun kalder svenskerne for eksistentielle analfabeter, der ikke forstår de heldækkende dragters undertrykkende betydning.
”Det er på sin plads at gøre som i Danmark (…) Men det rækker ikke at tage dragten af kvinderne. Man er nødt til at gå til kernen af problemet: indvandrermænds kvindesyn,” skriver hun i et indlæg på netavisen nyheter24.
Marja Lemne, der er lektor i statskundskab ved Stockholms universitet, spår dog, at Fors’ forslag ikke får politisk gennemslagskraft. Hun peger på, at det indtil videre kun er Sverigedemokraterne, der støtter et forbud, og at de øvrige partier ligger langt fra den danske og norske politiske debat.
”Som det ser ud nu, er det ikke realistisk, for jeg kan ikke se for mig, hvilke partier der skulle løfte spørgsmålet. Det største borgerlige parti, Moderaterne, har alt for travlt med at tage afstand fra Sverigedemokraterne,” siger hun.
På den svenske venstrefløj er der dog flere fremtrædende indvandrerkvinder som socialdemokratiske Nalin Pekgul og Venstrepartiets Amineh Kakabaveh, der kritiserer brug af såvel burka og niqab som den mindre opsigtsvækkende hijab. Amineh Kakabaveh har tidligere sagt til Göteborgs-Posten, at ”Sverige er for tolerant over for intolerance”.
”Der er debat om det, og nogle forsøger at gøre sløret til et frihedssymbol, mens kvinder som Kakabaveh har formået at mobilisere en voksende kritisk linje, hvor sløret kædes sammen med æreskultur og undertrykkelse. Men indtil videre er det ikke kommet længere end det,” siger Marja Lemne.