Prøv avisen

Er der i 2050 mere plastik end fisk i havene? Plastikdebatten præges af sejlivede myter

Der er generel enighed om, at det globale forbrug af plastik udfordrer klima og miljø, og i den ofte ophedede debat om plastik gentages en række udsagn ofte. Men hvad man skal tro? Billedet er fra Mumbai i Indien ved bredden af Det Arabiske Hav, hvor det flyder med plastik og andet affald. Foto: Rafiq Maqbool/Ritzau Scanpix

I 2050 er der mere plastik end fisk i havene, store øer af plastik flyder rundt i verdenshavene, og plantebaserede produkter er mere miljøvenlige end plastik. Sådan lyder det ofte i debatten om plastikforurening. Men passer det?

Der er generel enighed om, at det globale forbrug af plastik udfordrer klima og miljø, og i den ofte ophedede debat om plastik gentages en række udsagn ofte. Men hvad man skal tro? Kristeligt Dagblad dykker her ned i tre af de hyppigst brugte udsagn i diskussionen om plastik:

Enorme plastikøer flyder rundt i havet

I 1997 sejlede kaptajn og oceanograf Charles Moore time efter time igennem et gigantisk bælte af flydende affald. Det kunne man læse i det amerikanske Natural History Magazine i 2003. Siden er historien blevet gengivet af mange medier, og affaldet bliver kaldt for ”The Great Pacific garbage patch”, på dansk omdøbt til ”plastikøerne”. Men Charles Moore selv kan ikke genkende de spektakulære detaljer om en historie, han ellers selv er kilden til.

Alligevel skulle fortællingen vise sig at blive begyndelsen på en af de mest sejlivede myter om plastikforurening. Siden 1997 har historien om de såkaldte plastikøer bredt sig. Både i udlandet og i Danmark har medierne kunnet fortælle om øerne, og sidste år slog SF fast i en kampagne mod plastikforurening, at ”der flyder plastikøer rundt i havene, der tilsammen er 700 gange Danmarks størrelse.” Men sandheden er blot den, at de slet ikke findes. Det forklarer Torkel Gissel Nielsen, der er professor ved DTU:

”Der findes ikke plastikøer, som flyder rundt i verdenshavene,” siger han.

Som en af Danmarks førende forskere på området er han gennem mange år blevet kontaktet af mange, som ville høre om de kæmpemæssige plastikøer.

”Forskere, journalister og almindelige mennesker har i flere år kontaktet mig for at høre om øerne. Men der er ikke nogen, og myten er simpelthen så hårdnakket og svær at slå ihjel,” fortæller Torkel Gissel Nielsen.

Han bemærker samtidig, at det er korrekt, at der flere steder i verdenshavene har ophobet sig store mængder af plastik, men at der ikke er tale om plastikøer:

”Langt størstedelen af plastikken er brudt i milimetersmå stykker, som kaldes for mikroplastik. De her steder er der ’blot’ en højere koncentration af plastik på grund af havstrømme.”

Der er mere plastik end fisk i verdenshavene i 2050

Udsagnet stammer fra en britisk tænketank ved navn ”The Ellen MacArthur Foundation,” som har lavet udregningen for World Economic Forum tilbage i 2016. Siden har historien bredt sig, og også partier som Alternativet, Socialdemokratiet og SF har gentaget påstanden. Der er bare det mén, at udregningen er lavet på baggrund af meget usikre tal, hvilket Danmarks Radios program Detektor har belyst. Den britiske tænketank har foretaget udregningen på baggrund af tal for, hvor mange fisk der skønnes at være i verdenshavene i dag og sammenholdt det med en fremskrivning af mængden af plastik, der bliver udledt i havene i 2050.

Tallet for fisk stammer fra et studie fra 2008, hvor en gruppe forskere nåede frem til, at der er 899 millioner tons fisk i havene. De tal bruger tænketanken i sin udregning, men i 2015 lavede den samme gruppe forskere et nyt studie, som viste en stor usikkerhed med hensyn til, hvor mange fisk der rent faktisk svømmer rundt. Forskernes bedste bud lød på 4900 millioner tons, men de tilføjede, at det reelt kunne være mellem 26.100 millioner og 300 millioner tons.

Samtidig er fremskrivningen i mængden af plastikken i havene meget usikker, da tænketanken baserer den på et studie fra 2015, hvor en gruppe forskere har undersøgt udledningen frem mod 2025. De kom frem til, at der mellem 2010 og 2025 vil være udledt 155 millioner ton, men forskeren bag tallene mener ikke, at de tal kan fortælle noget om mængden af plastik i 2050. Altså er det i dag ikke muligt at sige, hvorvidt der i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdenshavene.

Biobaserede alternativer er ”grønnere” end traditionel plastik

Råolie er i dag den mest benyttede ressource, når der skal produceres plastik. Som alternativ til den traditionelle plast er nogle virksomheder begyndt at lave plast af biomasse – også kaldet bioplast. Argumentet for det biobaserede alternativ er blandt andet, at det potentielt er et miljøvenligt alternativ til det traditionelle produkt. Ifølge Anne Ladegaard Skov fra Danmarks Tekniske Universitet, som forsker i blandt andet plastik, er det dog ikke tilfældet:

”Det biobaserede plast laves af for eksempel sukker og majs. Det er dog langtfra sikkert, at det er mere hensigtsmæssigt for miljøet. Der eksisterer i dag mange måder at lave plastpolymerer fra olie på, og industrien er i høj grad optimeret. Hvor man har brugt lang tid på at lære at udvinde det rigtige i olien, så står man i dag som regel med en møgbeskidt biobaseret råvare, som skal renses og bearbejdes anderledes, når man i stedet laver plastpolymerer af eksempelvis sukker,” forklarer Anne Ladegaard Skov og slår fast, at CO2-regnskabet altså ikke nødvendigvis bliver forbedret af at producere den biobaserede plast.