Plastikkirurg: Vi kan ikke styre det behov, der er for at ændre på moderkroppen

Mommy makeover hedder en af de nye typer kosmetiske operationer, som stadig flere kvinder får. Kvinderne bliver overraskede over, at maven og brysterne pludselig hænger efter en fødsel. Vi opererer, fordi der er et behov, siger plastikkirurg

Et stigende antal kvinder får lavet mommy makeovers efter at have født. En mommy makeover dækker over forskellige kosmetiske operationer, hvoraf de mest hyppige er brystløft, brystforstørrelse og fjernelse af slapt maveskind. Modelfoto/Iris/Ritzau Scanpix
Et stigende antal kvinder får lavet mommy makeovers efter at have født. En mommy makeover dækker over forskellige kosmetiske operationer, hvoraf de mest hyppige er brystløft, brystforstørrelse og fjernelse af slapt maveskind. Modelfoto/Iris/Ritzau Scanpix.

Det er som bekendt det indre, der tæller. Det er dog langt fra alle, der ser sig enige i den gamle talemåde. Forleden viste nye tal fra Sundhedsstyrelsen, at antallet af brystforstørrende operationer sidste år steg fra 1793 til 2413. Det er det højeste antal nogensinde.

På privathospitalet Aleris-Hamlet er især antallet af modne kvinder, der vælger at få foretaget en såkaldt mommy makeover, steget. En mommy makeover dækker over forskellige kosmetiske operationer, hvoraf de mest hyppige er brystløft, brystforstørrelse og fjernelse af slapt maveskind. Men hvorfor vælger så mange kvinder i dag at ændre deres krop efter at have født?

Bo Jønsson, du er specialeansvarlig i plastikkirurgi på privathospitalet Aleris-Hamlet. I oplever lige nu en betydelig større stigning i antallet af modne kvinder, som er kede af, at deres bryster og mave hænger efter fødslen. Hvorfor tror du, så mange mødre vælger at lægge sig under kniven?

”Jeg tror, det skyldes to ting. For det første er plastikkirurgi langt mere accepteret i dag end tidligere. Det er blevet mere acceptabelt at tænke: ’Denne her del af min krop kan jeg faktisk få gjort noget ved, så det gør jeg bare.’ Den anden grund er, at mange kvinder bliver meget overraskede over, at deres ellers så pæne barm og mave pludselig hænger efter en fødsel. Det sker meget pludseligt, hvilket får mange kvinder til at tænke, at det skal de have lavet om.”

Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at der sidste år var det højeste antal af efterspørgsler på brystoperationer nogensinde. Noget tyder på, at mange kvinder er kede af deres naturlige udseende. Synes du, I har et ansvar for at have skabt nogle skønhedsidealer, som er svære at leve op til?

”Vi har et ansvar for at informere og forklare konsekvenserne ved kosmetiske operationer. Både almindelige risici og komplikationer ved en operation, men også at resultatet af kosmetisk kirurgi ikke er varigt, og der derfor senere i livet kan opstå ønske om et opfølgende indgreb. Man ældes fra sit nye udgangspunkt, og måske skal man have lavet en udskiftning af brystimplantatet eller et løft igen. Det er et stort ansvar, som vi er meget bevidste om.”

Skaber I ikke et behov, når I tilbyder at ændre kroppen på kvinder, som været igennem noget så naturligt som en fødsel?

”Vi opererer, fordi der er et behov. Vi tilbyder plastikkirurgi, fordi der er et behov og et ønske om at ikke bare at lade kroppen forfalde, og kvinderne bliver inspireret af hinanden, så på den måde kan man godt sige, at vi indirekte er med til at skabe et behov hos andre. Hvis plastikkirurgi blev forbudt i Danmark, ville folk jo rejse til udlandet og bliver opereret. Skal du så forbyde det i hele verden? Det kan man jo ikke. Vi kan ikke styre det behov, der er. Så det bedste vi kan gøre, er, at skabe så trygge rammer som muligt for den enkelte.”

Er der ikke en ret stor risiko for, at kvinder, der egentlig har det godt med deres krop efter en eller flere fødsler, kan føle sig pressede til at få lavet en mommy makeover, så de kan leve op til den ”ideelle kvindekrop”?

”Det er klart, at der bliver skabt et behov via plastikkirurgi. Men vi er ikke alene om at skabe det. Det er der strømninger fra hele verden, som gør. Skønhedsidealerne i dag bliver også dikteret af medierne og pressen. For jo mere man gør opmærksom på det, jo større bliver behovet. Og der synes jeg, at medierne også må gribe i egen barm, hvis vi taler om at skabe et behov.”

Men er det ikke at sygeliggøre det normale at ændre på en moders krop?

”Det er klart, at skønhedsidealer er med til at flytte grænserne for, hvad der er normalt. Men man kan også spørge sig selv: Hvad er det normale? Det ændrer sig nok hele tiden. Og så er det vores fornemmeste opgave at informere vores patienter om, hvorvidt en operation er for meget eller ej. Vi prøver at gøre det under så naturlige forhold som muligt, men igen kan man spørge: Er det ikke naturligt, at maven hænger? Jo, det er det. Skal vi så gøre noget ved det? Det er op til den enkelte at vurdere.”