Prøv avisen

Plejecentre fravælger vakuumpakket mad

På billedet: En tallerken med Gullasch og Kartofler.

Der er så småt kommet en erkendelse af, at duft af mad har betydning for appetit og spiseoplevelse for beboere på landets plejecentre, siger eksperter. Flere vælger nu at lave noget af maden i plejecenterets eget køkken

Det er ikke længere nogen selvfølge, at duften af hakkebøf med bløde løg og brun sovs breder sig på de danske plejecentre, når klokken slår 12. De seneste 15 år er flere og flere plejecentre gået over til at modtage mad fra et centralkøkken med de fordele, en storproduktion medfører.

Men nu ser det ifølge flere fagfolk, som Kristeligt Dagblad har talt med, ud til, at der er en holdningsændring på vej. En stigende erkendelse af, at plejecenterbeboernes livskvalitet og helbred påvirkes afgørende af oplevelsen af måltidet, anes.

Der er et langsomt paradigmeskifte på vej, som handler om, at politikere er ved at få øjnene op for, at mad ikke bare er mad, der kan gøres op i kalorietælling, men at man er nødt til at se på helheden spiseoplevelsen, nærheden og omsorgen også, siger Bent Egberg Mikkelsen, professor ved forskningsgruppen Menu, der beskæftiger sig med måltidsvidenskab og folkesundhedsernæring på Aalborg Universitet.

Samme opfattelse har man hos Kost & Ernæringsforbundet, der organiserer blandt andre de køkkenassistenter, økonomaer og diætister, der arbejder på de danske plejecentre.

Jeg fornemmer, at der er en tendens til, at politikerne tænker: Hov, vi skal da ikke centralisere madlavningen fuldstændig, hvis det betyder, at vi får underernærede ældre, der kommer til at koste samfundet i hospitalsindlæggelser og lignende, siger formand Ghita Parry og slår fast, at kost og ernæring ikke bør ses som en service, men en sundhedsydelse på linje med medicinsk behandling.

LÆS OGSÅ: Danmark får sit første plejehjem for nydanskere

Hun mener dog ikke, at det er muligt at modarbejde centraliseringen, men ser gerne, at man i højere grad får blik for det nære miljø. Eksempelvis bør man færdigtilberede beboernes mad ude i plejecentrenes køkkener varme sovsen og brase kartoflerne, så duften spreder sig til beboerne og derudover satse på måltidsværter, der er uddannet til at anrette maden og servere den med omsorg og omtanke.

Og det har vitterligt betydning for de ældres appetit og livskvalitet, at de oplever måltiderne som meningsfyldte.

Det påpeger Kirsten Skovsby, der er økonoma og leder af Mad og måltid i Grib-skov Kommune. Hun har 30 års erfaring på området og er varm fortaler for, at man enten laver maden fra bunden eller færdigtilbereder den på det enkelte plejehjem.

Mad på distancen taber nærheden. Det har selvfølgelig stor betydning, hvordan maden smager, men det mere udefinerbare er også vigtigt. Det at være tryg ved den mad, der tilberedes og have tillid til dem, der laver den, kalder jeg omsorgen i maden på nøjagtig samme måde, som man oplever det hjemme i familierne, siger hun.

Hos Ældre Sagen har man også observeret, at flere og flere plejehjem går ind for en blandingsform, der betyder, at maden kommer udefra, men laves færdig på stedet.

Det er mit indtryk, at færre og færre steder glemmer den sanselige oplevelse omkring måltidet. Mange beboere på plejehjem er demente, men deres sanser er intakte, og de har erindringer om god mad lagret i langtidshukommelsen, så det betyder noget for dem, hvad de smager og dufter, siger chefkonsulent Margrethe Kähler.