Plejeforældre bliver ikke klædt på til at favne grønlandsk kultur

Mark Winckles og hans hustru har været plejeforældre i mere end 20 år, men er overladt til sig selv, når de gerne vil give deres grønlandske dreng en forståelse for sin kulturelle og sproglige baggrund

Af hensyn til deres plejebarn har Mark Winckle og hans familie ikke ønsket at blive fotograferet til artiklen, men familien efterlyser bedre hjælp til at sikre de kulturelle og sproglige rødder for plejebørn med grønlandsk baggrund. Illustration: Rasmus Juul.
Af hensyn til deres plejebarn har Mark Winckle og hans familie ikke ønsket at blive fotograferet til artiklen, men familien efterlyser bedre hjælp til at sikre de kulturelle og sproglige rødder for plejebørn med grønlandsk baggrund. Illustration: Rasmus Juul.

Siden 2007 har Mark Winckles og hans hustru haft en grønlandsk dreng i pleje. Han kom til familien umiddelbart efter sin fødsel og er i dag 13 år.

Selvom de har et fornuftigt samarbejde med drengens biologiske forældre, har det været frustrerende at være tæt på magtesløse, når det kommer til, hvorvidt drengen kan bevare en sproglig og kulturel tilknytning til Grønland.

”Nu er det sådan, at hans (drengens, red.) forældre synes, det er udmærket, han er blevet flydende i dansk,” siger Mark Winckles og uddyber:

”Men jeg synes godt, man fra kommunens side kunne have gjort bare lidt for de grønlandske børn, der er i pleje. Det har de ikke. Kommunen har bare konkluderet, at han er i pleje i Danmark, ergo er han dansk. Slut.”

I Esbjerg Kommune har man også kunnet mærke en efterspørgsel blandt kommunens plejeforældre med grønlandske plejebørn. Derfor arrangerede kommunen sammen med Foreningen Grønlandske Børn i efteråret en temadag, hvor otte plejefamilier var inviteret til en dialog om kulturforskelle med den fællesnævner, at de intet vidste om Grønland, fortæller Jeppe Bülow Sørensen, der er teamleder i foreningen.

Foreningen har også i Aalborg været med til at sætte fokus på de anbragte grønlandske børn. Her fortæller socialrådgiver i kommunen Pernille Jervild, at en vigtig faktor for trivsel hos børnene er, at plejefamilierne ikke kun rummer børnene, men også den biologiske familie, kulturen og ophav.

”Jeg har talt med en familie, der har givet udtryk for, at børnene i Grønland for eksempel får lov at lege ude uden opsyn, hvor vi i Danmark er vant til, der er en voksen til stede, når børnene er små. Viden omkring kulturen er vigtig for bedre at kunne forstå og rumme barnet,” siger Pernille Jervild.

Mark Winckles og hans kone har foreslået deres plejebarn, at han har en grønlandsk nationaldragt på til sin konfirmation til foråret. Det er en af de ting, plejeforældrene selv har gjort for, at plejebarnet har tilknytning til sit grønlandske ophav, ligesom de har foreslået drengen, at de kunne tage til Grønland for at se, hvor han kommer fra. Men det er en udgift, kommunen ikke vil dække.

”Og sprogligt har vi jo absolut ingen forudsætninger. Han kan godt sige goddag og farvel på grønlandsk, men ellers har han glemt sproget,” siger Mark Winckles.

Det er endnu uvist, om plejebarnet en dag ønsker at bosætte sig i Grønland.

Det på trods er udviskning af det grønlandske sprog i en dansk anbringelse en voldsom konsekvens, mener Bonnie Jensen. Hun er ph.d.-studerende på Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Grønlands Universitet i Nuuk og har blandt andet forsket i anbragte børn og unge siden 2017.

”Sproget er en kæmpe identitetsmarkør. Det er en meget tydelig konsekvens, at man mister sit grønlandske sprog. Hvis du for eksempel ikke kan tale med din bedstemor, er det voldsomt stigmatiserende, og i diskussionen om, hvad der gør en til en rigtig grønlænder, er sprog de seneste år begyndt at fylde enormt meget,” siger Bonnie Jensen og uddyber:

”Dem, jeg kender, der har været anbragt i Danmark, føler stor sorg og splittelse, fordi de har mistet tilknytningen til deres grønlandske ophav, både kulturelt og sprogligt.”

Der findes kun et fåtal grønlandske plejefamilier i Danmark. Det viser en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad blandt landets 98 kommuner, hvor 52 har svaret. Her svarer tre kommuner, at de har én plejefamilie, hvor enten en eller begge plejeforældre er grønlandske.

Det er ikke en forudsætning, at plejefamiliers etniske baggrund matcher barnets. Men Mark Winckles så gerne, at han sammen med sin kone havde været klædt bedre på til at favne plejebarnets grønlandske baggrund.

”Jeg undrer mig bare, for normalt taler man meget om barnets livshistorie fra kommunens side, når det handler om børn i pleje. Det er så åbenbart ligegyldigt, hvis barnet er fra Grønland,” siger han.

Udover antallet af plejefamilier i Danmark med grønlandsk baggrund, har Kristeligt Dagblad også undersøgt, hvilke konkrete tilbud, der findes til plejefamilier, der har børn med anden etnisk baggrund end dansk.

I 2019 trådte Servicelovens paragraf 66, stk. C i kraft. Her lyder det blandt andet, at ”plejefamilien modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang”, hvilket fik Socialstyrelsen til at søsætte det fleksible forløb “TSOP”, Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb.

Det er kommunerne begyndt at tage til sig. 19 ud af de 52 kommuner svarer på Kristelig Dagblads henvendelse, at de tilbyder forløbet til plejeforældre med børn af anden etnisk oprindelse, herunder grønlandske børn. De resterende kommuner skriver, at de ikke har et konkret tilbud til plejeforældrene.

Det kommer ikke bag på socialrådgiver Helle Rønn Christensen. Hun arbejder i dag i foreningen Livslinjen og som sagsbehandler tilknyttet Aalborg Kommune. Hendes erfaring er, at plejefamilier ikke bliver orienteret om den kultur, der er forbundet med at passe et grønlandsk barn.

”Min erfaring viser, det vil være en god investering at undervise plejefamilier i grønlandske forhold og kultur for at sikre, at disse børn og unge udvikler sig til at få et tilfredsstillende, godt liv, også som voksne med deres egen kulturbaggrund og forståelse,” siger hun.

Mark Winckles og hans hustru har haft deres plejebarn i 13 år. De har ikke fået tilbudt TSOP, fordi tilbuddet er målrettet plejefamilier, der får anbragt et nyt barn i pleje.