Forfatter, blogger og debattør Jaleh Tavakoli er en af de 14 danskere, som er sigtet for at have delt en video, som viser drabet på danske Louisa Vesterager Jespersen i Marokko sidste år. Bliver Jaleh Tavakoli kendt skyldig, risikerer hun op til tre års fængsel.
På baggrund af tiltalen har Socialtilsynet, der fører tilsyn med landets plejefamilier, også besluttet at fratage Jaleh Tavakoli og hendes mand deres godkendelse som plejefamilie. Derfor vil den plejedatter, der i otte år har boet hos familien, blive fjernet fra hjemmet. En afgørelse, der har fået politikere og meningsdannere til at kritisere myndighederne for en overreaktion mod Jaleh Tavakoli, der gennem flere år har markeret sig med en række meget islamkritiske indlæg i debatten.
Kristeligt Dagblad har spurgt formanden for Plejefamiliernes Landsforening, Thomas Vorre, hvad der er op og ned i en sådan beslutning.
I sagen om Jaleh Tavakoli har Socialtilsynet lagt vægt på, at hendes opførsel på de sociale medier, både i forhold til at dele videoen og generelt, gør hende til en dårlig ”digital rollemodel”. Men bør en plejeforældres gøren og laden på nettet spille ind i forhold til vurderingen af deres evner som forældre?
I dag er den digitale virkelighed i høj grad en del af vores hverdag. Derfor er det også et delelement, som skal tages med i betragtningen om plejeforældrenes egnethed. Her er tale om et menneske, som er meget aktiv på sociale medier og som har en meget fast og klar holdning. Ligger den inden for det, som er acceptabelt i vores samfund? Det bliver man nødt til også at tage stilling til, når man kigger på den her slags sager. Men jeg håber da, at det er en helhedsvurdering, som ligger bag beslutningen om at fjerne godkendelsen. For det er en beslutning, som har store konsekvenser ikke bare for plejefamilien, men for det enkelte barn.
I den konkrete sag er den ene plejeforælder sigtet for at bryde straffeloven. Bør det have betydning for, hvorvidt man kan varetage jobbet som plejeforældre?
Os bekendt er reglerne på området ikke så klare. Du kan sammenligne det med Politiforbundet, der har meget klare regler for, hvad man ikke må som politimand. Bliver du eksempelvis taget for spirituskørsel, og har du over en bestemt promille i blodet, så mister du jobbet. Er promillen under det, så kan du beholde jobbet. Men så klare regler om, hvad der er acceptabelt eller ej, er der ikke, når det kommer til plejefamilierne.
Burde der være klarere retningslinjer for, hvornår man kan fjerne plejefamiliers godkendelse?
Som det er nu, er det en vurderingssag, foretaget af de regionale socialtilsyn. Men vi ville ønske, at der var en øvre instans i form af et uvildigt nævn, hvor der sad repræsentanter for plejefamilierne, ankestyrelsen, socialtilsynet og andre interessenter, der kunne være med til at foretage de her afvejninger.
Hvad sker der med plejebørnene, når Socialtilsynet fjerner plejefamiliens godkendelse?
Så kan plejefamilien ikke længere varetage sit job. Derfor fjerner man også børnene fra familiens varetægt. Afgørelsen ligger udelukkende hos de fem regionale Socialtilsyn, og det er en meget stor og tung opgave at løfte.
Hvordan det?
Der er to ting, som de skal vurdere. Det ene er familiens kompetencer, om de er godt nok rustet til at håndtere barnet? Det andet er barnets tarv og trivsel. Har barnet det godt, er det glad for familien? Det er der, hvor det bliver rigtigt svært. Det fører til nogle store etiske overvejelser.
Hvorfor er den afvejning så svær?
Lad os antage, at den ene plejeforælder kører en person ned og dermed bliver dømt for uagtsomt manddrab. Det ville være et uheld. Det var aften, der var ingen gadebelysning, og personen havde helt sort tøj på. Det var ikke plejeforælderens skyld. Bør det fører til, at plejebarnet fjernes? Det behøver det ikke gøre.
Nogle gange handler det om, at plejeforældrene gør noget, som ikke er OK, men heller ikke ulovligt. Eksempelvis er det fuldt lovligt at se porno på nettet, men det er ikke i orden, hvis man gør det i selskab med sit plejebarn. På den måde er det en konstant vurdering af, hvad der ligger inden for normen i en dansk familie, og hvad der ligger så langt ude, at det gør familien til et dårligt sted at vokse op.
17.3.2019, kl. 9.30: I indledningen til artiklen stod der oprindeligt, at Jaleh Tavakoli er en de 14 danskere, der er tiltalt for at have delt en video, men de er sigtede. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.