Plejehjem: Ældre trives bedre under coronakrise

Trods svære vilkår under coronakrisen oplever flere plejehjem, at der er blevet mere tid til de ældre og lavere sygefravær blandt personalet

Paradoksalt nok oplever flere plejehjem, at den generelle trivsel blandt de ældre vokser, trods besøgsrestriktioner.
Paradoksalt nok oplever flere plejehjem, at den generelle trivsel blandt de ældre vokser, trods besøgsrestriktioner. . Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix.

Manglende besøg har gjort coronakrisen særlig vanskelig for de godt 40.000 beboere på plejehjem. Men paradoksalt nok oplever flere plejehjem også, at den generelle trivsel blandt de ældre vokser, trods besøgsrestriktioner. De ældre sover bedre. Der bruges mindre medicin. Der er færre konflikter med beboere ramt af demens. Og sygefraværet blandt personalet er det laveste i mange år.

Det er erfaringer, som bør bruges når coronakrisen er overstået, lyder meldingen fra to fynske plejehjem samt Selveje Danmark og Danske Diakonhjem, der samlet repræsenterer godt 100 selvejende plejehjem.

”For nogle beboere rammer besøgsrestriktioner meget hårdt, og situationen er særligt svær for de pårørende. Alligevel er vi overraskede over, at vi har fået noget positivt ud af en ekstremt vanskelig situation. Det er som om bøtten er vendt på hovedet, og der er sket noget, vi slet ikke forventede. Personalet fortæller, at de har fået mere tid til de ældre. Der er kommet en helt anden ro på plejehjemmet, og vores beboere sover bedre. Det er forandringer, som vi helt sikkert vil forsøge at tage med, når corona er overstået,” fortæller Rikke Folmer Mouritzen, leder af Provstegaardshjemmet i Odense.

På det fynske plejehjem er en af forandringerne, at der ikke længere er fælles aktiviteter for alle beboere. De foregår til gengæld i små grupper, og det giver mere tid til den enkelte ældre.

”Det betyder, at nogle af beboerne er livet op. Vi er ikke i tvivl om, at vi nok skal nedprioritere de store fælles arrangementer til fordel for aktiviteter tættere på den enkelte,” siger Rikke Folmer Mouritzen.

Anne Mulberg Dahl, der er leder af to særlige demensplejehjem i Odense under OK-Fonden, fortæller, at sygefraværet blandt personalet er det laveste nogensinde.

”Når jeg spørger medarbejdere med eksempelvis migræne, hvorfor de har færre sygedage, så svarer de, at stemningen på jobbet er mere afslappende. Når vi ser på registreringer af vold, som er typisk blandt mennesker med demens, så er der også færre af den slags episoder. Der bruges mindre medicin, og der er også langt færre konflikter mellem beboere, sandsynligvis fordi der er mere personale omkring de ældre,” siger hun.

Ifølge en rundspørge fra Selveje Danmark, der er brancheorganisation for alle selvejende tilbud på velfærdsområdet, vurderer fire ud af fem plejehjemsledere, at besøgsrestriktioner på plejehjem slet ikke eller i begrænset omfang har gjort de ældre mere ensomme.

”Plejehjem opsamler en masse nye erfaringer i øjeblikket, som vi skylder at følge op på efter corona. Lederne fortæller om en stor ansvarlighed blandt personalet, som står i kontrast til fortællingen om, at de ældre lider. Vores oplevelse er, at medarbejderne gør en kæmpe indsats for at tingene til at fungere trods vanskelige vilkår,” siger direktør i Selveje Danmark Jon Krog.

Også Emil Tang, direktør for Danske Diakonhjem, og Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i de sosu-ansattes fagforening FOA, mener, det er vigtigt at lære af de erfaringer, der gøres lige nu.

”Vi kan se, at sygefraværet falder. Det kan skyldes bedre hygiejne, men også bedre arbejdsmiljø. Der er færre møder og mere tid til kerneopgaverne. Det kan også spille ind, at personalet ikke skal forholde sig til en gruppe udfordrende pårørende. Det er erfaringer, vi må bruge efter corona,” siger Torben Klitmøller Hollmann.

Rasmus Willig, lektor i sociologi ved Roskilde Universitet, kæder dette sammen med, at møder, kontrol og bureaukrati over en årrække er kommet til at fylde for meget, men i krisetiden har man måttet prioritere benhårdt – og så er det trods alt kerneydelsen, der vinder:

”Min vurdering er, at en heldig og formålstjenlig erfaring fra coronakrisen kan være, at andre ting er vigtigere end styring og dokumentation. At ældres, børns og syges helbred og trivsel er vigtigere end bureaukratiets helbred og trivsel.”