Gislinge i Nordvestsjælland er en lille stationsby, men i begyndelsen af 2015 formåede den ikke desto mindre at trække store overskrifter.
Byen skulle nemlig danne ramme om landets første ældrecenter for folk med anden etnisk baggrund. Alle ældre borgere kunne søge en plads på centret, men stedet skulle indrettes efter muslimske værdier: Halal-mad, bederum samt mad og tv-kanaler, som de ældre kendte fra deres hjemlande.
“Jeg synes, det er synd for nogle af de ældre. Det er ikke nok at få dækket de fysiske behov. Målet er at skabe et fællesskab for de ældre,” lød det dengang fra initiativtageren, byrådsmedlem i Holbæk Emrah Tuncer (R), der selv har tyrkisk baggrund.
I januar 2016 havde Emrah Tuncer stadig ikke fundet en ejendom og snakken om ældrecentret forstummede. Kristeligt Dagblad vil gerne høre, om Emrah Tuncer stadig drømmer om at etablere et muslimsk ældrecenter, men han er trods gentagne henvendelser ikke vendt tilbage.
At Emrah Tuncers projekt løb ud i sandet, er dog ganske symptomatisk. For selvom der findes ældrecentre henvendt til indvandrere i for eksempel Tyskland og Holland, er det efter mindst 10 års debat endnu ikke tilfældet i Danmark. Der bor i dag 32.000 ældre over 65 år med ikke-vestlig baggrund i Danmark, og den gruppe vil vokse til 100.000 i løbet af de næste 18 år. Som beskrevet i en række artikler i Kristeligt Dagblad er pasningen af svækkede ældre med indvandrerbaggrund allerede en stor udfordring for de pårørende.
Blufærdighed er en kerneværdi
Syed Aejaz Haider Bukhari, der har pakistanske rødder og er socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem i Brøndby Kommune syd for København, er en af de lokalpolitikere, der oplever et stigende behov for plejehjem målrettet ældre med tyrkisk og pakistansk baggrund.
”Men jeg ved godt, at det ikke er nemt at oprette særlige plejehjem for muslimer. Tyrkiske foreninger har forsøgt uden held. Jeg så gerne, at man løste problemet ved at oprette en særlig fløj for muslimske ældre i tilknytning til de eksisterende plejehjem," siger Syed Aejaz Haider Bukhari.
Han understreger, at det ikke er noget problem for ham, hvis hans forældre skulle flytte ind på et plejehjem med etniske danskere og andre beboere med international baggrund.
"Den vigtigste kerneværdi for mig er blufærdighed. Som muslim skal man have mulighed for at få udført personlig pleje af personer af samme køn som en selv, og så skal de ældre have adgang til for eksempel pakistansk mad, og de skal kunne kommunikere på modersmålet,” siger Syed Aejaz Haider Bukhari.
Mette Olsen er leder af Danmarks første mangfoldighedsplejehjem på Peder Lykke Centret på Amager, hvor 25 af de 152 beboere har international baggrund og bor dør om dør med beboere med dansk baggrund. Hun mener ikke, at plejehjem forbeholdt særlige etniske grupper er vejen frem i Danmark.
”Vi tror ikke, at det giver mening i forhold til plejehjem, hvor de ældre typisk er svækkede og plejekrævende. Hvis det handler om at forebygge ensomhed, har vi gode erfaringer at finde en besøgsven, der kan tale modersmålet,” siger Mette Olsen.
Derudover ville det ifølge Mette Olsen være svært selv i en stor kommune som København at samle beboere nok til for eksempel en særskilt tyrkisk fløj på plejehjemmet.
Hun understreger, at mangfoldighedsplejehjemmet på Amager tager udstrakte hensyn til den enkelte og så vidt muligt tilbyder de beboere, der ønsker det, at blive plejet af en person fra samme køn, ligesom de kan tilbydes mad fra den verdensdel, de kommer fra.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane, har i flere år arbejdet for at styrke samfundets fokus på den voksende gruppe ældre med anden etnisk baggrund. Hun tror heller ikke, at det på nuværende tidspunkt er realistisk med plejehjem for særlige etniske grupper. Hun fremhæver Det Jødiske Plejehjem i København, der har eksisteret i mange år, som et af de eneste af den slags tilbud i Danmark.
”Med det ville være dejligt, hvis der kom mere fokus på de psykosociale behov, som ældre plejehjemsbeboere med anden etnisk baggrund har. Det er nemt at forstå, at man føler sig isoleret, hvis man udelukkes kulturelt og sprogligt. Vi kan sagtens arbejde konstruktivt videre med at skabe små samværsgrupper for ældre plejehjemsbeboere med samme sproglige og kulturelle baggrund,” siger Christine Swane.
Hun henviser til, at Fonden Ensomme Gamles Værn for eksempel har støttet Besøg på Modersmål, der er et korps af frivillige besøgsvenner med rødder i mange lande.