”Vi skal gå hånd i hånd, gennem livet du og jeg. Knytte kærligheds bånd, altid følges samme vej.”
Ægteparret Kirsten og Chresten Nissen spejler teksten til Keld Heicks folkekære nyklassiker til perfektion. Der er fællessang på 2. sal på Plejehjemmet Sølund på Nørrebro i København, og tonerne til ”Vi skal gå hånd i hånd” er netop slået an. Parret har taget plads blandt de andre beboere omkring bordene med kaffe, kage og sanghæfter. De to sidder tæt sammen, og Chresten har sin hustrus hånd i sin.
Der har altid været musik på Sølund, men fra i dag får det københavnske plejehjem officielt status af plejecenter med særlig fokus på musik og bliver dermed det sjette ”profilplejehjem” i hovedstaden, hvor ældre allerede nu kan vælge mellem blandt andet sport og leg, dyre- og udeliv, mad og gastronomi - og nu også musik.
”Det er helt bevidst, at vi har lagt billet ind på musikken,” siger centerleder Jan Nybo Jensen.
Det relancerede plejehjem skal ikke bare henvende sig til pensionerede musikere, amatørsangere og musik-interesserede, men til alle ældre, der kan få gavn og glæde af musik i deres hverdag, fortæller han.
”Det ville da være fedt, hvis Kim Larsen flyttede ind en dag, men det er altså ikke ambitionen. Jeg tror på, at alle mennesker har musik i sig, og at musikken kan være med til at bringe minder, glæde og lykke frem fra svundne tider, uanset om man har beskæftiget sig professionelt med den eller ej. Derfor arbejder vi netop på at få musikken ind i dagligdagen og ind i vores pædagogik og pleje,” siger Jan Nybo Jensen.
Centerchefens hensigtserklæring passer ægteparret Kirsten og Chresten Nissen overordentlig godt. Til fællessang på plejehjemmets 2. sal nøjes Chresten på 88 år, der lider af svær Alzheimer, med at lytte, mens Kirsten på 86 år, der har været ivrig pianist, siden hun begyndte til klaver som fireårig, stemmer i med høj og klar røst.
”Mon du husker endnu, da vi mødtes du og jeg? Mon du husker det blik, og det smil du fik af mig?”
Kirsten kan ikke længere selv spille klaver. Men hun kan synge. Og sammen med den mand, hun har delt et helt liv med, men som i dag har glemt de fleste af deres fælles minder, kan hun lytte til den musik, der gennem tiderne har bundet deres ægteskab sammen.
”Selv holder jeg mest af klassisk. Det gør vi begge to, men al musik er skønt, og det er bestemt dejligt, at vi her på centret prioriterer det så meget. Det er noget, Chresten og jeg trods hans sygdom kan være fælles om og nyde sammen,” siger hun.
Plejehjemmet har allerede holdt flere koncerter for beboere og gæster. Et børnekor, en jazzkvartet og et ukrainsk folkeorkester er blandt nogle af de seneste musikalske indslag. Og plejehjemmet var, som det vist nok eneste, på programmet ved Københavns årlige Blues Festival med to af landets dygtigste bluesmusikere på scenen.
Koncerterne skal dog ikke bære plejehjemmets nye musikprofil alene. En musikterapeut er blevet ansat til at hjælpe de ansatte til at inkorporere musikken i den daglige pleje og pædagogik. Blandt andet som angstdæmpende og beroligende bagtæppe, når demente eller kronisk syge beboere skal have bad og klædes på, eller når bandager og sår skal skiftes og renses.
Til det formål planlægger man blandt andet at lave en spilleliste til hver enkelt beboer med sange og melodier, de kender fra deres barndom og ungdom. En form for soundtrack til den enkeltes liv, der sætter musik til den personlige historie, og som plejepersonalet kan finde frem, når der er brug for det.
”Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt for alle beboere. Men det er intentionen, at dem, der ønsker det, skal have sådan en spilleliste. Vi tror på, at det kan være et rigtigt godt redskab, som personalet nemt og hurtigt kan finde frem, når der er behov,” siger Jan Nybo Jensen.
Forskning har netop vist, at musikken med sit særligt sanselige sprog ikke bare virker beroligende og lindrende på uro og smerte, men også kan virke som en port til ellers for længst glemte minder og erindringer.
Sådan er det blandt andet for Chresten Nissen, der kan glemme det meste, men gennem musikken oplever glimt af alt det, der engang var.
Fællessangen på Sølund er ved at nå til ende, og beboerne er begyndt at bryde op. Kirsten Nissen slår bremsen på sin mands kørestol fra og vinker et kort og smilende farvel. I morgen vil beboerne på Sølund samles for at synge igen.