I tirsdags stadfæstede Vestre Landsret et fogedforbud mod offentliggørelsen af videooptagelser fra et plejehjem i Aarhus. Optagelserne afslører, ifølge familien og flere iagttagere, at der i behandlingen af en ældre kvinde foregår omfattende plejesvigt, nedværdigende tale og sundhedsfarlig hygiejne.
Der er desværre ikke tale om en enlig svale. Flere plejehjem i Aarhus Kommune og Demenslandsbyen Huset Nyvang i Randers er i disse dage i centrum for en række klager fra bekymrede og utilfredse pårørende. Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt, der selv har arbejdet som social- og sundhedsassistent på flere plejehjem, peger på, at dårlig ledelse, der kan give en forrået arbejdskultur, er et problem på nogle plejehjem i Danmark.
”Der er brodne kar, og det har der altid været. Men den dårlige kultur blomstrer, når vi bliver presset med flere ældre og mangel på personale,” siger hun.
Dansk Folkeparti har i årevis kæmpet for at tilføre området flere penge. De aktuelle sager, hvor pårørende beskriver omfattende omsorgssvigt, handler ikke om økonomi, fastslår sundhedsordføreren.
”God ledelse handler ikke om penge. Jeg har siddet i socialudvalget, hvor vi sammenligner plejehjem med ens økonomiske rammer. Steder med god ledelse har lavere sygefravær og højere tilfredshed. Dem med dårlig ledelse har højt sygefravær og mange vikarer. Jeg har oplevet, hvordan plejehjem med en svag leder kunne give en virkelig grov kultur. Hvis man som leder ikke formår at bryde den kultur, får den lov til at gro,” siger hun og mener, at opkvalificering og et nyt blik på arbejdet i plejesektoren er redskaber til at forbedre kulturen.
Tidligere medlem af Det Etiske Råd, etnolog og forfatter Karen Schousboe, er en af dem, der har blandet sig i debatten. Hun mener, ligesom Liselott Blixt, at en forrået kultur ikke kan undskyldes med manglende økonomi. Et af problemerne er ifølge Karen Schousboe en styreform, der gennem årtier har klientgjort beboerne på plejehjemmene og distanceret personalet fra kerneopgaven.
”Der er sket en institutionalisering som følge af en New Public Management-strategi i hele plejesektoren. Når jeg sad med til en samtale på min mors plejehjem, omtalte de hende som ’borgeren’. Det generede mig grænseløst. For mig var det selve symbolet på det institutionaliserende fænomen, det er at blive gammel i dag,” siger hun.
”Jeg tror, at den dårlige kultur udspringer af djøfiseringens (fra Djøf – Danmarks Jurist- og Økonomforbund – red.) uhellige alliance med fagforeningerne, der har givet plejepersonalet en form for offerrolle. ’Det er synd for dem. De tjener ikke nok penge, de bliver nedslidt, de har dårlige arbejdsforhold’. Alle disse udsagn, som vi hører så ofte, giver en følelse af mindreværd, som kan bidrage til en giftig kultur på arbejdspladsen,” fortsætter Karen Schousboe, der mener, at offentligheden burde se optagelserne fra plejehjemmet i Aarhus.
”Efter min mening er det personalet, man beskytter ved at fastholde forbuddet. Det er ikke nemt, men vi må afdække den forråelse, der hersker på nogle plejehjem. Det er vigtigt at holde fast i, at det heldigvis er en kultur, som mange ikke deler. Langt, langt de færreste kan jo finde på at efterlade folk i hjælpeløs tilstand. Så hvad gør vi? Svaret er: afmonterer New Public Management, giver ansvaret tilbage og fostrer den håndværksmæssige glæde ved et godt arbejde.”