Kære læser
Godmorgen og velkommen til Morgensamling, som i dag kommer omkring både ældre, utilfredse jyske borgmestre og stamceller, og så skal vi også lige en tur ud i rummet.
Men vi begynder med fødderne på jorden og en historie om mangel på hænder i ældreplejen. Ældre Sagen forudser nemlig en humanitær krise i Danmark, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Det handler blandt andet om, at antallet af demente vil stige med cirka 20.000 på fire år. Og samtidig lykkedes det ikke kommuner at besætte opslåede sosu-assistentstillinger og sosu-hjælperstillinger. Fagforbundet Foa vurderer, at der de næste 10 år kommer til at mangle omkring 40.000 ansatte i plejesektoren. Den udvikling bekymrer Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup. Kommuneforeningen KL foreslår, at medarbejdere i ældreplejen aflægger et plejeløfte, der skal sikre, at job i ældreplejen indebærer både høj faglighed og et stort ansvar. Plejeløftet skal øge anseelsen ved jobbet og få flere til at søge, lyder det i forslaget.
Jyske borgmestre afviser regeringens naturnationalparker
Vi dvæler lidt ved kommunerne, men skal en tur ud i naturen. For i går kom miljøminister Lea Wermelin (S) med et forslag om at omdanne en række områder til naturnationalparker, hvor der ikke må dyrkes landbrug. Der skal udtages urørt skov og udsættes store græssende dyr, som for eksempel heste eller køer. Efter knap 200 forslag til nye naturnationalparker fra borgere, kommuner og andre aktører har Miljøministeriet udsendt en liste over 23 mulige naturnationalparker. Men den plan vækker ikke glæde alle steder, især ikke i en række jyske kommuner - eksempelvis Rebild Kommune, hvor Rold Skov ligger. For her er en del af skoven allerede udlagt som urørt skov, mens der i resten af den produceres supercertificeret træ, der bruges til at fortrænge beton i byggebranchen. Derfor siger kommunen nej til at omlægge til naturnationalpark, hvor man ikke må producere træ, siger kommunens borgmester Leon Sebbelin (R) til TV2.
Danmark mangler en halv million stamcelledonorer
I Danmark er vi gode til at donere blod. Men det halter med at troppe op og give stamceller. Faktisk mangler der omkring en halv million, skriver Bloddonorerne i Danmark i en pressemeddelelse. I dag er 60.000 registreret som stamcelledonorer, og målet er 600.000. Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, der kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve. Og det kræver et godt match mellem donorens og patientens vævstyper, og findes der ikke en donor med det rigtige match, kan det koste patienten livet, fortæller Morten Bagge Hansen, der er Region Hovedstadens blodbankchef, ledende overlæge på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen for Bloddonorerne i Danmark.
Corona-ekspertgruppe kommer med advarsel
Corona, hvad er det? Så langt er vi ikke helt, at nogen stiller det spørgsmål. Men med under 500 registrerede smittede om dagen for tiden og en beslutning om, at sygdommen ikke er en samfundstrussel længere, ligesom alle restriktioner er fjernet, så kunne man godt tro, at alt er helt normalt igen. Vi er også et godt sted, men der er stadig risiko for nye mutationer, lyder det i en rapport, som blev præsenteret i går af en ekspertgruppe, der ser på en langsigtet beredskabsstrategi for håndteringen af corona. Den består af to dele, som blandt andet kan findes på dr.dk.
Børn ser positivt på fremtiden
Der er coronapandemi, der er klimaforandringer og konflikter mange steder. Men til trods for alt dette ser fremtiden da lys ud. Det mener i hvert fald de, der skal leve længst i den: Børnene. For hver anden ”glæder sig”, når de tænker på fremtiden. Det viser en stor landsdækkende undersøgelse, ”Det gode børneliv – ifølge børnene”, som offentliggøres i dag og er lavet af Tænketanken Mandag Morgen og Lego Fonden. Det, de fleste børn glæder sig til i fremtiden, handler om deres muligheder som at få en uddannelse, et arbejde og familie og børn. Til gengæld ligger noget, som ellers kan opfattes som en del af præstationskulturen som ”at blive bedre og udvikle sig” nederst på ønskelisten. Ifølge Jonas Keiding Lindholm, der er direktør for Tænketanken Mandag Morgen, er resultatet af undersøgelsen en ”demokratisk optur”. Læs hvorfor i Kristeligt Dagblads dækning af rapportens konklusioner.
Menneskekroppen kan klare fire års Mars-rejse
Mens børnene kigger ind i fremtiden, kigger andre op i luften og i en kikkert helt til Mars. Det er nemlig næste stop for besøg af mennesker, og der arbejdes hårdt for at gøre den drøm mulig. Det kan formentlig gøres inden for de næste 15 år. Men kan menneskekroppen klare turen? Det undersøger forskere, og i en videnskabelig artikel konkluderer de, at det kan den. Men samlet set må missionen ikke tage mere end fire år, skriver Kristeligt Dagblad. Ellers bliver partikelstrålingen fra både rejsen og opholdet på planeten for voldsom for astronauterne.
Første rumturister er sendt i kredsløb om Jorden i tre dage
Mindre kan dog også gøre det. Og nu kan alle med nok penge selv prøve at komme ud i rummet. For der skrives rumhistorie i disse dage, efter at fire rumturister i nat blev sendt i kredsløb om Jorden. De har kun trænet i få måneder, inden de blev sendt afsted på tre dages kredsløb i rumfartøjet "Inspiration4". Det er nemlig første gang, at en besætning uden særlig megen rumerfaring - ikke kun sendes ud i rummet i nogle timer - men er i kredsløb om Jorden i længere tid, skriver Ritzau. Det er den 38-årige forretningsmand Jared Isaacman, der har betalt for missionen, og SpaceX, der har udviklet fartøjet. Prisen er ikke offentliggjort, men vurderes til at lande på et tocifret millionbeløb i dollar.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.