Plejen af ældre er alle kommuners store udfordring. Og den bliver kun større

Forholdene på plejehjem og i hjemmeplejen er et af kommunalvalgets vigtigste temaer, og manglen på faglært plejepersonale gør det samtidig til et af de mest problemfyldte. Indvandring og pårørende kan være en del af løsningen

"Vi skal væk fra, at personalet styrter rundt efter et minutstyringsskema, og vi skal flytte ressourcer fra bureaukrati over i direkte pleje, ” lyder det fra Ældre Sagens vicedirektør.
"Vi skal væk fra, at personalet styrter rundt efter et minutstyringsskema, og vi skal flytte ressourcer fra bureaukrati over i direkte pleje, ” lyder det fra Ældre Sagens vicedirektør. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

42-årige Zivile Norkiene fra Litauen er glad for sin praktikplads på Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter i Nørre Nebel i Varde Kommune. Siden hun kom til Danmark for otte år siden, har hun kun haft sporadisk arbejde som rengøringsassistent, og det var et ensomt job.

”I dag har jeg kolleger, og jeg kan godt lide at arbejde med beboerne. Den største udfordring er sproget, men vi klarer det, og jeg gør fremskridt. Efter nytår skal jeg på skole igen, og om to år håber jeg at være færdig med uddannelsen som sosu-assistent,” fortæller Zivile Norkiene.

Den 42-årige litauiske kvinde er sammen med 26 andre østeuropæere i gang med forløbet ”Klar til sosu”, der er et samarbejde mellem Varde Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg.

Flere målinger viser, at ældreplejen er det tema, vælgerne finder vigtigst i kommunalvalgkampen. Men ældreplejen er fanget i en ond cirkel, fordi der mangler arbejdskraft samtidig med, at der bliver flere ældre.

Allerede i 2030 forventes det, at der vil være 433.000 personer over 80 år, viser befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på hele 59 procent fra 2020. Og antallet af nyudklækkede faglært plejepersonale kan på ingen måde følge med det stigende antal af ældre, der ikke kan klare sig selv. Samtidig er omtrent hver tredje nuværende sosu-ansatte i dag over 55 år, hvilket betyder, at mange vil gå på pension de kommende årtier. Ifølge beregninger fra fagforeningen FOA vil det betyde, at der allerede i 2030 vil mangle knap 40.000 SOSU-ansatte landet over. Det er lige så mange personer, som der lige nu er beboere på landets plejehjem.

Ifølge formand for socialudvalget i Varde Kommune, Tina Agergaard Hansen (V), er ”Klar til sosu” et af svarene på det problem, der presser samtlige af landets kommuner.

 ”Vi fik øje på, at vi har en gruppe kvinder, som er gift med østeuropæiske landbrugsmedarbejdere. 27 kvinder og en mand gik i gang med forløbet. Alle er fortsat, bortset fra den ene mand, der nu er begyndt på en uddannelse til fysioterapeut. Hvis vi skal løse manglen på hænder i ældreplejen, er vi tvunget til at tænke anderledes. Manglen på medarbejdere er en bombe under den danske velfærdsmodel. Det handler ikke om, at kommunerne ikke har pengene. Det handler om, at vi ikke har hænderne,” siger Tina Agergaard Hansen, der fortæller, at modellen har inspireret flere andre kommuner.

Kommunalforsker og forskningslektor Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole understreger, at problemerne med at skaffe arbejdskraft vil fortsætte de næste mange år. 

”Mange kommuner slår job op, hvor der kommer nul ansøgere. Og det kommer ikke til at ændre sig på grund af demografien. Hvert år forlader mange ældre arbejdsmarkedet, og vi får ikke tilstrækkeligt med unge ind. Der vil først komme en hjælpende hånd den dag, vi får en økonomisk krise. Men på det tidspunkt vil kommunekassen være tom,” forklarer Roger Buch.

Han forudser, at kommunerne de kommende år kommer til at pendulere mellem perioder med mangel på arbejdskraft og perioder med økonomisk krise, hvor den slunkne pengekasse gør det svært at finansiere velfærden.

”I øjeblikket er der kun en meget lille arbejdskraftreserve, vi kan trække ind i ældreplejen. Derfor er indvandring en vigtig løsning,” lyder det fra Roger Buch.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, betegner udviklingen som skræmmende, fordi der ikke er nogle enkle løsninger.

Han peger på, at der her og nu kan sættes ind over for sosu-personalets relativt høje sygefravær på i gennemsnit tre uger om året.

"Men overordnet er det svært at se, hvordan rekrutteringsproblemerne kan løses. Derfor begynder flere kommunalpolitikere nu at tale om, at de pårørende skal involveres mere. Det rejser så det problem, at langt fra alle ældre har pårørende, der bor lige i nærheden. Samtidig bliver vi nødt til at diskutere, hvordan vi går nye veje, og om familien skal tage et større ansvar,” lyder det fra Kjeld Møller Pedersen.

Vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, peger på, at manglen på arbejdskraft er ældreplejens kerneproblem.

”Jo større mangel på arbejdskraft, jo sværere er det at få fat på kvalificeret personale, og jo større bliver presset på de ansatte. Dermed øges risikoen for utilsigtede hændelser og uværdig behandling,” siger Michael Teit Nielsen.

Ældre Sagen afviser, at problemet kan løses ved at pålægge pårørende arbejdsopgaver.

”Det er indlysende, at tilgangen af personale med anden etnisk baggrund end dansk har været en gevinst. Men det vil være en falliterklæring, hvis de pårørende skal være en gratis ressource, man kan sætte ind. Det vil koste dyrt. Hvis kommunen kræver, at en pårørende eksempelvis skal hjælpe den syge ægtefælle, så risikerer vi at få to ældre mennesker, der har brug hjælp,” lyder det fra Michael Teit Nielsen.

Han mener, at kommunerne i stedet bør satse på at skabe langt bedre jobs i ældreplejen.

”Man bliver nødt til at bryde den onde cirkel ved at inddrage personalet i, hvordan de kan udføre deres arbejde på en god måde og blive inspireret af den hollandske model med små selvstyrende teams. Vi skal væk fra, at personalet styrter rundt efter et minutstyringsskema, og vi skal flytte ressourcer fra bureaukrati over i direkte pleje, ” lyder det fra Ældre Sagens vicedirektør.