Lyset skal slukkes, vaskemaskinen skal tømmes, bukserne skal af, og foden skal ud af skoen.
Sådan er rutinen for mange danskere, når dagen går på hæld, og de sidste praktiske gøremål skal nås. Ærinder som anses for helt basale, men som ikke desto mindre er en stor udfordring, hvis man lever med et handicap og ikke bare selv kan få armen ind i vaskemaskinen eller nå stikkontakten.
Det er hverdagen for 41-årige Christina Davidsen, som lider af medfødt knogleskørhed og blev født med to brækkede ben.
Da hun var spæd, måtte hendes forældre bære barnevognen over brosten, fordi disse rystelser kunne være nok til at brække knoglerne, og ligeledes måtte Christina Davidsen som barn have en dyneløfter, når hun sov, fordi hendes ben ikke kunne tåle at sparke til dynen. Op til 200-300 brud på kroppen har Christina Davidsen måttet leve med, og en forkølelse eller lungebetændelse kan være nok til at brække ribbenene.
Men her kommer den fireårige sorte labradorhund Mocca ind i billedet. Hun er en såkaldt servicehund og hjælper Christina Davidsen med at få hverdagen til at hænge sammen. Eksempelvis løber Mocca altid i forvejen og trykker på elevatorknappen, når Christina Davidsen skal til og fra sin bolig i Rødovre.
I dag lunter hun ud i køkkenet, hvor hun med munden åbner køleskabet, så Christina Davidsen kan lægge sine varer ind. Senere på dagen skal vaskemaskinen tømmes, og med logrende hale stikker Mocca snuden ind og tager det nyvaskede tøj ud stykke for stykke. Når det bliver sengetid, hjælper Mocca Christina Davidsen med at trække tøjet af, inden de lægger sig til ro side om side.
”Når jeg ikke har børn eller en kæreste, så er det en dejlig ting at vide, at jeg alligevel er noget for nogen. Det giver en masse tryghed at vide, at der er én. Det er mit ansvar, at hun kommer ud i den friske luft hver dag, får mad og kommer til ørelægen, og det giver mig noget vigtigt i livet,” siger Christina Davidsen, der udover sit fysiske handicap er vel-fungerende og arbejder som sekretær i en ungdomsklub.
Hun fik sin første servicehund, Chili, i 2006. Ligesom Mocca var den stillet gratis til rådighed af den velgørende forening STH - Servicehunde til Handicappede. Christina Davidsen var netop flyttet i egen lejlighed og havde indtil da boet hos sine forældre, som hun var afhængig af, hver gang hun tabte noget på gulvet.
”Pludselig kom min nye hund og samlede alting op. Livet blev med det samme noget helt andet, for jeg var ikke afhængig af et andet menneske. Jeg behøver ikke kalde på Mocca, hun gør det bare, og hun er glad. Også selvom Mocca må samle den samme ting op 15 gange på en dag,” siger Christina Davidsen.
Christina Davidsen og Mocca er et makkerpar ud af i alt 50 hund-bruger-teams i hele Danmark. Og efterspørgslen på servicehunde er stigende, forklarer Lise Lotte Christensen, der er chefinstruktør i STH - Servicehunde til Handicappede.
Artiklen fortsætter under billedet ...
”Tendensen er stigende, for i takt med udbredelsen og kendskabet til servicehunde får flere øjnene op for, at de findes. For brugerne er der en stor tilfredshed i at være selvhjulpen, og hunden fjerner fokus fra smerter. Hunden bliver samtidig en naturlig anledning til at få frisk luft og sol på kinderne,” siger Lise Lotte Christensen, der oplyser, at de, der ansøger om at få en servicehund, befinder sig i alderen 10 til 70 år. Hovedparten af brugerne er dog mennesker i alderen 30-40 år.
Der er i alt blevet trænet 78 servicehunde, siden idéen opstod tilbage i 1996. Det er oftest hunderacen labrador retriever og golden retriever, der bliver trænet til at være servicehunde. Det skyldes, at disse hunde oprindeligt er jagthunde, der samler byttet op for jægere og arbejder på kort afstand.
Ordet ”retrieve” er engelsk og betyder på dansk ”at hente”. Derfor er disse hunde naturtalenter til opgaven, og deres uddannelse til at blive servicehund begynder, når de er otte uger gamle. Her bor de først hos en hvalpeværtsfamilie, som socialiserer dem og miljøtræner dem et års tid, inden kyndige hundetrænere yderligere specialtræner dem i et år.
Hundene er meget forskellige i deres adfærd, og først når de er cirka to år, bliver de matchet med den rette ejer.
Det koster omkring 160.000 kroner at træne en hund til at blive servicehund, og selvom hunden i høj grad er en praktisk hjælper, skal man ikke undervurdere dens sociale værdi, påpeger Lise Lotte Christensen.
”Hunden fungerer som ens bedste ven, og det skal ikke forstås, som at man ikke har menneskevenner. Men når man slår øjnene op om morgenen, så er der en glad hund, der står og logrer og er ligeglad med, om man har strithår og dårlig ånde. Hunden glæder sig bare til at kaste sig ud i en ny dag med sin ejer,” siger Lise Lotte Christensen.
Hjemme hos Christina Davidsen har hun lige tabt en seddel, der sidder fast på køleskabet.
Begge dele befinder sig nu på køkkengulvet, og Mocca forsøger at indrette sin våde mund på en måde, så hun kan samle det tynde papir op.
Efter et par sekunder er både magnet og papir igen i hænderne på Christina Davidsen, og Mocca beviser, at der ikke er den ting, hun ikke er i stand til at samle op.
”Mocca er en social isbryder. Jeg er jo en lille fis i en kørestol, men når jeg kommer rullende sammen med Mocca, er folk langt mere optagede af hende end af mig. Det bliver sindssygt hårdt den dag, Mocca dør. Lige så hårdt som at miste et familiemedlem.”