Dette er en politisk analyse. 

Polarisering lammer den langsigtede mediepolitik

Man skal helt tilbage til 2014 for at finde en medieaftale, alle Folketingets partier stod bag. Endnu en smal aftale, som regeringen har indgået med sine støttepartier, viser, at mediepolitikken er blevet den store ideologiske slagmark

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede lørdag ny medieaftale i Kulturministeriet.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede lørdag ny medieaftale i Kulturministeriet. . Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Endnu engang lykkedes det ikke at få en bred aftale om dansk mediepolitik. Ganske vist stod syv partier bag det medieforlig, kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kunne præsentere lørdag formiddag, men de tre store borgerlige partier, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti var ikke blandt dem.

Det beklagede ikke alene ministeren, men også alle de øvrige ordførere på pressemødet. Snubletråden, de blå faldt over, var, at der skal indføres et såkaldt kulturbidrag på seks procent af omsætningen hos streamingtjenester i Danmark. De drives typisk af store internationale medievirksomheder som Netflix, HBO og lignende. De borgrlige partier betragter det som en ny skat. De vil heller ikke være med til at give DR endnu flere penge, som aftalen lægger op til.