Prøv avisen

Politi: Mand til æresdræbt bør tage til Pakistan

Pakistansk politi opfordrer dræbt kvindes mand til at komme til Pakistan

Ægtemanden til den kvinde, der for to uger siden blev dræbt i Pakistan, bør rejse til sit hjemland og lade sig afhøre. Ifølge Ritzau oplysninger siger det lokale politi, der efterforsker sagen, at manden ikke skal være bange for at blive anholdt.

Det ville være en stor hjælp for os, som en politimand udtrykker det.

Politiet vil gerne høre ægtemandens forklare, om han tror, at der kan være tale om et traditionelt æresdrab. Sådan har drabet lige fra begyndelsen været beskrevet. Det lokale politi i byen Kharian har anholdt fire personer fra kvindens familie, herunder hendes svoger, som har indrømmet, at han skød den 31-årige danskfødte kvinde. Det er ham, der har forklaret, politiet, at kvinden havde en skidt karakter. De tre andre anholdte familiemedlemmer står nu til at blive løsladt hen over weekenden.

Kvindens danske mand har været anholdt og fængslet i tre dage. Men da der ikke dukkede materiale op fra det pakistanske politi, havde man intet grundlag til at tilbageholde manden yderligere. /ritzau/