Prøv avisen

Politichef: Politikere skaber selv ghettoer

Gellerup ved Århus. Foto: Scanpix. Foto: Kristine Kiilerich

Politikernes hårde ord og krav om politiindsats løser ikke problemerne i de udsatte boligområder. Tværtimod. Sådan lyder opsangen nu fra Københavns politidirektør, der støttes af en lang række eksperter og fagfolk

Når politikere fra både højre og venstre side af folketingssalen i disse dage forlanger Danmarks såkaldte ghettoproblemer løst med jernhånd og med flere betjente, er de galt afmarcheret. Samtidig giver deres generaliserende og konfronterende omtale af de udsatte boligområder bagslag: De risikerer at forstærke og ligefrem skabe de problemer, som de søger at løse.

Sådan lyder den usædvanlige opsang fra Københavns politi- direktør, Johan Reimann, som er øverste ansvarlige for politiets indsats i 6 ud af Danmarks 45 udsatte boligområder, blandt andet Mjølnerparken og Tingbjerg.

Så sent som i går krævede Socialdemokraterne og SF i et fælles udspil, at en særlig politistyrke på 200 mand skal stoppe kriminaliteten og utrygheden i ghettoerne. Også regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere talt for øget politiindsats. Men, siger Johan Reimann:

"Politiindsats løser ikke det her. Det skal man gøre sig fuldstændig klart. Man kan sætte en politibetjent på hvert et gadehjørne i Mjølnerparken, men man skal gøre sig klart, at det ikke løser problemet."

Al erfaring viser ifølge politidirektøren, at det allervigtigste instrument er en målrettet, opsøgende og forebyggende indsats over for de socialt belastede unge, der typisk begår kriminaliteten i de udsatte boligområder.

Johan Reimann langer også ud efter politikernes måde at omtale de udsatte områder og deres problemer på.

"Hvis man eksempelvis kalder Mjølnerparken for en ghetto og en sort plet - og det er det på ingen måde i min optik - sker der det, at de ressourcestærke beboere vil flytte. For hvem har lyst til at bo i en ghetto? Dermed risikerer man at skabe det problem, som man forsøger at bekæmpe," siger han og tilføjer:

"Selvfølgelig skal man ikke skjule problemerne, men man skal heller ikke forværre dem med den uheldige retorik."

Eksempler er der rigeligt af. I sidste uge kaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale til Folketingets åbning de udsatte boligområder for "fæstninger, vi skal bryde igennem". Og på sit ugentlige pressemøde i går stillede statsministeren sig selv det retoriske spørgsmål, om ghettoerne, som han kalder dem, "overhovedet er Danmark".

En lang række eksperter og centrale aktører bakker over for Kristeligt Dagblad op om Johan Reimanns kritik af politikernes - og mediernes - retorik: Jørgen Nue Møller, tidligere formand for Programbestyrelsen; Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening; Hans Skifter Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut; Gunvor Christensen, forsker i udsatte boligområder ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Også Jesper Nygård, administrerende direktør i boligselskabet KAB samt formand for Lands- byggefonden, der finansierer både renoveringer og boligsociale indsatser i de udsatte boligområder, er enig.

"Der er alvorlige problemer i de udsatte boligområder. Men journalister og politikere gør sig virkelig skyldige i at italesætte dem på en måde, der skaber et helt skævt fokus. Langt de fleste beboere er fredelige og rolige mennesker af kød og blod, der holder fødsels-dage for deres børn ligesom alle andre. De fortjener at blive omtalt med respekt," siger han.

Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen afviser kritikken:

"Jeg giver ikke meget for den der retorik-snak. Hvis vi skal løse problemerne, må vi også have en åben og ærlig diskussion."

julie.hansen@k.dk

agger@k.dk

beck@k.dk