”Nye oplysninger i sagen.”
Det var forklaringen, da statsadvokat i Viborg Jan Reckendorff i tirsdags satte punktum i en knap halvandet år lang sag, hvor en frikirkemand var sigtet for chikane mod et lesbisk par i Mariager grundet parrets seksualitet.
Nu viser det sig, at det sidste punktum i sagen langtfra er sat. Men hvor der indtil nu har været fokus på den tidligere sigtede Carsten Anhøj, vendes blikket nu mod politiets håndtering af sagen.
Dette skyldes netop de ”nye oplysninger i sagen”, som ifølge statsadvokaten kom frem i DR-dokumentaren ”Løgn eller chikane i Mariager” i februar. Dokumentaren afslørede, at anmelderen Tulle Krøyer kendte til den sigtedes navn, adresse og udseende, inden hun ved en fotokonfrontation udpegede ham som den mand, der var trængt ind i parrets have. Men de oplysninger var langt fra nye, siger Carsten Anhøj.
”Politiet var allerede før fotokonfrontationen blevet gjort opmærksom på, at anmelderen vidste, hvem jeg var. Alligevel sigtede de mig og reagerede ikke på de beviser, der talte for min uskyld.”
I dagene før fotokonfrontationen henvendte præsten fra en frikirke i Mariager sig til politiet, da han havde modtaget en mail fra anmelderen Tulle Krøyer om, at hun vidste, hvem der havde været i parrets have, og at vedkommende boede 500 meter i fugleflugt fra det lesbiske par.
Alligevel lod politiet hende udpege en gerningsmand, og selvom mailen til frikirken kort efter blev en del af sagens mange papirer, blev fotokonfrontationens gyldighed ikke diskuteret, siger Carsten Anhøj.
Da politiet sidste efterår i forbindelse med DR’s dokumentar fik kendskab til gamle Facebook-korrespondancer, hvor Tulle Krøyer inden fotokonfrontationen nævnte Carsten Anhøj som den skyldige, skete der ifølge ham stadig ingenting,
”Jeg kan ikke finde andet motiv, end at politiet i sagens begyndelse har villet fremstå som handlekraftig udadtil og være hurtig til at finde en gerningsmand og glæde offentligheden,” siger han.
Fordi fotokonfrontationer traditionelt har utrolig stor værdi i straffesager og kun kan laves én gang, har politiet et særligt ansvar, når de laver dem, siger adjunkt og ph.d. ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Camilla Hammerum.
”Når fotokonfrontationen i denne sag har haft så stor betydning, at sigtelsen er blevet opgivet, fordi anklagemyndigheden ikke mener, at fotokonfrontationen kan tillægges bevisværdi, vil jeg mene, det havde været rigtigt at afsøge den problematik, da den opstod, eller da politiet blev bekendt med den.”
Derudover finder Camilla Hammerum måden, hvorpå Carsten Anhøj overhovedet endte i politiets fotomappe, problematisk. Tulle Krøyer mente tidligere at have set manden i haven køre rundt i en bil, og politiet kørte derfor rundt med hende i byen, så hun kunne finde bilen, og de kunne få billeder af ejeren.
”Fordi hun har set manden i en anden sammenhæng end den kriminelle, er der risiko for, at hun kobler to forskellige personer sammen og udpeger manden fra bilen, uden han nødvendigvis er den samme som manden i haven. En fotokonfrontation kan godt laves på denne måde, men den ekstra stærke bevisværdi ved, at hun har udpeget ham, er klart mindre,” siger hun.
Nordjyllands Politi har ikke ønsket at svare på, om udpegningen og sigtelsen af Carsten Anhøj er sket på et problematisk grundlag. Men de fortæller, at sagen vil blive sendt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, som vil vurdere, om der er grundlag for at indlede en undersøgelse.