Prøv avisen

Politiken kritiseres i skarpe vendinger for ”antisemitisk” tegning

Politikens satiretegning er en karikatur af en jøde, som man kun ser det i Iran og andre lande med en antisemitisk tradition, mener Eyal Lampert, viceambassadør hos Israels Ambassade i Danmark. Foto: Thomas Borberg/ritzau

Israels Ambassade i Danmark og Det Jødiske Samfund i Danmark langer ud efter dagbladet Politiken for at bringe satiretegning om en jøde, der æder en fredsdue. Politikens chefredaktør beklager

Antisemitisk og højst upassende.

Dagbladet Politiken møder hård kritik for en satiretegning af en jøde bragt tirsdag i denne uge. Tegningen viser en jøde med stor næse og mund, der er i færd med at sluge en fredsdue, og er en kommentar til USA’s beslutning om at flytte sin ambassade til Jerusalem. En beslutning, der har vakt stor opstand, da det vurderes som ødelæggende for fredsprocessen i Israel-Palæstina-konflikten.

Hos Israels Ambassade i Danmark er viceambassadør Eyal Lampert forfærdet over tegningen, som han finder antisemitisk.

”Vi har ikke noget problem med, at man kritiserer Israel. Men det her har ikke noget med Israel at gøre. Her er der tale om en karikatur af en jøde, som man kun ser det i Iran og andre lande med en antisemitisk tradition. Det er et klassisk billede af en fed jøde med stor næse og stor mund, som er på vej til at spise hele verden. Det er en tegning, som er både antisemitisk og hadefuld,” siger Eyal Lampert.

Han finder særligt tegningen problematisk, da jødiske samfund flere steder i Skandinavien har været udsat for angreb den seneste uges tid. Der er smidt brandbomber mod jødiske mål i Göteborg og Malmø i Sverige, og også i København har jøder oplevet, hvordan folk har ringet til dem med hadske ytringer.

”Derfor synes vi, at det er en meget uheldig tegning, og derfor håber vi, at Politiken vil undskylde for tegningen over for deres læsere,” siger Eyal Lampert.

Israels ambassade kontaktede Politiken tidligere på ugen, men fik ifølge Eyal Lampert et afvisende svar fra avisen.

Det undrer viceambassadøren sig over.

”Hvis nogle på den måde føler sig trådt på, forstår jeg ikke, at man kan svare så afvisende,” siger Eyal Lampert

Kristeligt Dagblad har også set Politikens afvisning af den israelske ambassades henvendelse.

Også Det Jødiske Samfund i Danmark har kontaktet Politiken på grund af satiretegningen. Det fortæller formand Dan Rosenberg Asmussen:

”Vi finder, at det er en højst upassende karikaturtegning, der efterlader læserne med indtryk, af at jøder generelt er fjender af freden. Og det synes vi er særdeles upassende, når vi på alle mulige andre måder prøver at forklare folk uden for Mellemøsten, at man ikke skal tage Mellemøstens had og retorik med sig. Det slås man med i Malmø, Göteborg, alle steder. Politikens bidrag er bestemt ikke med til at gøre det lettere,” siger Dan Rosenberg Asmussen.

Politikens chefredaktør Christian Jensen mener dog ikke, at tegningen udstiller jøder. Hensigten med satiretegningen er snarere at udstille Donald Trumps beslutning om at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem, siger han.

”Det fremgår også klart af tegningen. Men jeg vil gerne beklage, hvis nogen opfatter det anderledes end som en udstilling af Donald Trumps beslutning. Politiken tager afstand fra enhver form for antisemitisme eller anden form for negative stereotyper rettet mod religiøse og etniske minoriteter. Jeg er i øvrigt også uenig i, at tegningen er antisemitisk. Tegningen er en replik rettet mod Trump og intet andet,” siger Christian Jensen.

Spørger man Dennis Meyhoff Brink, ekstern lektor med speciale i religionssatire ved Københavns Universitet, er det en ”overfortolkning” at kalde tegningen for antisemitisk.

”Den repræsenterer ikke samtlige jøder. De klassiske eksempler på antisemitisme angår jøden som sådan, og fremstiller denne jøde som én, der har medfødte egenskaber såsom grådighed og uærlighed, eller som én der drikker blodet fra små børn. I det her tilfælde synes jeg, at det er ret klart, at jøden på tegningen ikke repræsenterer alle jøder, men er en jøde, der er pro-israelsk,” siger Dennis Meyhoff Brink.

Men tegningen er alligevel interessant, mener han. Særligt fordi den er endnu et eksempel på den skærpede opmærksomhed i forhold til at beskrive religiøse grupper og religiøse minoriteter i satiretegninger.

”Den diskussion havde vi ikke for 20 år siden. Men i dag skal man være forsigtig, når man tegner den slags. Dog synes jeg ikke, at tegningen her går over stregen. Bare fordi at man er et mindretal, synes jeg ikke, at man skal være fritaget for satire eller kritik. Selvfølgelig er det også lidt komisk, at kritikken nu rettes mod Politiken, der tidligere har været meget hellige i debatten og blandt andet har undskyldt for Muhammed-tegningerne. Derfor kan man se den nye tegning som en del af en større kontekst,” siger Dennis Meyhoff Brink.