Politikere åbne for at investere i H.C. Andersen

Hvis H.C. Andersens forfatterskab skal bestå fysisk og fortsat formidles med dybde, kræver det investeringer fra politisk hold, lød det fra fagfolk ved en høring på Christiansborg i går. Flere politikere er positivt stemte

 Statue af eventyrdigteren H.C. Andersen i Kongens Have.
Statue af eventyrdigteren H.C. Andersen i Kongens Have. Foto: Bax Lindhardt.

Hvad vil Danmark med H.C. Andersen?

Det spørgsmål var udgangspunkt for taler og debat ved en offentlig høring på Christiansborg i går, hvor adskillige politikere, fagfolk og interessenter var samlet.

Blandt initiativtagerne var Johs. Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet, og på ham forstod man tydeligt, hvad Danmark bør ville med H.C. Andersen. Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i mandags mener han, at staten fremover bør investere økonomisk i forskning og formidling af H.C. Andersens værker, ligesom det sker med digter N.F.S. Grundtvig og filosof Søren Kierkegaard.

Ved høringen viste det sig, at Johs. Nørregaard Frandsen ikke er alene om den holdning. Henrik Dam, der er rektor ved Syddansk Universitet, sagde således i sin tale:

”H.C. Andersen er en af de allerstørste. Jeg synes, vi som nation skylder ham den ære at give hans værker den opmærksomhed, de fortjener. Det ville være en undladelsessynd at overlade den opgave til markedet og fremmede lande. Jeg kunne godt tænke mig et nationalt forskningscenter,” sagde Henrik Dam.

Også Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), mener, at H.C. Andersen bør være på finansloven.

”Odense Kommune bidrager hvert år med fem millioner kroner til H.C. Andersen-fonden, og det gør vi gerne, men vi føler, vi står alene med opgaven. Jeg synes, Danmarks største digter fortjener national finansiering,” sagde han.

Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager var også til stede ved høringen. Han talte ligeledes for, at vi ”bør gøre noget for at fremme de mennesker, der har formet Danmark”.

”Det er i høj grad Grundtvig, Kierkegaard og H.C. Andersen. Sidstnævnte er nok den mest kendte og også den mest folkelige af de tre. Men fælles for dem er, at de med afsæt i et kristent univers tænkte over livet på en så dyb og sofistikeret måde, at det stadig holder i dag,” sagde han.

Men hvad skal en eventuel fremtidig bevilling bruges til? Det har Johs. Nørregaard Frandsen en række bud på, som han præsenterede ved høringen.

Allervigtigst er det, sagde han, at H.C. Andersens originale manuskripter bevares. Det Kongelige Bibliotek råder over 40.000 siders originalt materiale, som også er på Unescos Verdensarvsliste.

”Dermed er de erklæret umistelige. Problemet er bare, at vi er ved at miste dem. Det blæk, de er skrevet med, er ved at opløse det papir, de er skrevet på. Der er altså brug for en omfattende digitalisering, som kræver betydelige økonomiske ressourcer,” lød det fra Johs. Nørregaard Frandsen.

Derudover er der brug for tidssvarende og gode oversættelser af H.C. Andersens værker, sagde han.

”Verden er fyldt med dårlige oversættelser, der forsimpler H.C. Andersens værker. Vi er i fuld gang med at udfolde nye, forsvarlige oversættelser. I første omgang til engelsk, så forskere, forelæggere og andre har fælles referencer, men også det kræver økonomiske muskler, vi ikke har,” sagde han.

Frygten for, at H.C. Andersens værker forsimples både herhjemme og i udlandet, gik igen i talerne. Blandt andet hos kulturminister Mette Bock (LA), som sagde, at man bør holde fast i H.C. Andersens dybde, for eksempel når han bruges i turisme- og brandingsammenhænge.

”Vi må ikke tivolisere H.C. Andersen. Det er væsentligt, at vi holder fast i kvaliteten og substansen,” sagde Mette Bock, der dog ikke kom med nogen direkte garanti for, at hun vil arbejde for økonomiske bevillinger til H. C. Andersen-forskningen.

Det gjorde heller ikke hverken Mogens Jensen eller Bertel Haarder, som er kulturordførere for henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre.

”H.C. Andersen har en uvurderlig betydning for vores dannelse. Derfor lytter jeg til det, der er blevet sagt i dag, og jeg er åben over for at finde penge til at styrke indsatsen, men nu må vi politisk se på, hvad der kan lade sig gøre,” sagde Mogens Jensen, og Bertel Haarder erklærede sig enig.

Mere klar i mælet var Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

”Jeg har arbejdet for at få H.C. Andersen på finansloven siden 2011, og det vil jeg fortsætte med,” sagde han og opfordrede de fremmødte interessenter til at anmode om foretræde for Folketingets Kulturudvalg.

Men selvom der altså ikke blev udstukket politiske garantier for, at H.C. Andersen kommer på finansloven, udtrykte Johs. Nørregaard Frandsen stor tilfredshed med høringen.

”Jeg går herfra med en fantastisk glæde, for jeg hører en stor, verbal støtte. Vi vil nu gå hjem og komme med gode forslag til, hvordan vi kan få H.C. Andersen på finansloven,” sagde han.

Også Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, var optimistisk efter høringen.

”Jeg er ikke fuldstændig tilfreds, før der er en finansiering på plads, men jeg kender jo slagets gang i politik, og jeg synes faktisk, at både Mogens Jensen og Bertel Haarder og selvfølgelig også Alex Ahrendtsen er meget tydelige omkring, at de anerkender vigtigheden af, at man skal arbejde struktureret for at få løftet H.C. Andersen-forskningen på nationalt plan. Mere kan vi ikke bede om lige nu,” sagde han.