Efter terrorangrebet i Paris i sidste uge har justitsminister Mette Frederiksen (S) straks erklæret sig parat til at give politiet og efterretningstjenesten Pet flere beføjelser og penge, hvis det skulle være nødvendigt i krigen mod terror.
Umiddelbart var der bred politisk opbakning til ministeren, men en række rets-politikere advarer nu mod hovsaløsninger.
Regeringens ene støtteparti, SF, mener, det er for tidligt at konkludere, at der er brug for yderligere stramninger og flere penge til Pet.
”Hvis vi skal gøre noget, skal vi først se på, om det har en virkning, og vi må passe på, at vi ikke tyer til en hovsaløsning,” siger SF's gruppeformand Jonas Dahl.
Han vil gerne have en fordomsfri debat om, hvilke initiativer, der kan forebygge radikalisering. Samtidig understreger, at han nødig vil ende med ”bare at se til”, som Enhedslisten angiveligt gør.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, advarede allerede i søndags mod at give flere beføjelser og penge til efterretningstjenesten.
”Der er sket noget ganske forfærdeligt i Frankrig, men i sådan en situation må vi som politikere holde hovedet koldt og lade være med at komme med panikløsninger,” sagde Johanne Schmidt-Nielsen.
Samme toner lyder imidlertid nu fra borgelige partier.
Venstres retsordfører Karsten Lauritzen siger, at man skal passe på, at man ikke i sin iver efter at gøre noget her og nu kommer til at træde de borgerlige frihedsrettigheder under fode. Hvilket præcis er terroristernes ærinde.
”Der er sund fornuft i at se på, om midlerne til politiet og Pet er tilstrækkelige. Og hvis Pet skal have flere beføjelser, kunne det til gengæld være, vi skulle rulle nogle af de meget vidtgående beføjelser tilbage, vi gav i terrorpakkerne i 2002 og 2006,” siger Karsten Lauritzen.
Han nævner, at man for eksempel gav Pet mulighed for at følge med i, hvilke bøger borgerne låner på biblioteket. Et vidtgående indgreb i privatlivet, men i dag har man via internettet alle muligheder for at søge information uden at gå på biblioteket.
Et andet element er muligheden for systematisk at gemme informationer om alle borgeres data- og telefonaktivitet, den såkaldte datalogning. Den har Pet stort set ikke brugt, og den har været meget ressourcekrævende. Efter at EU-Domstolen erklærede denne praksis ulovlig, blev den afskaffet af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) sidste sommer.
Nu vil regeringen alligevel genindføre logningsbekendtgørelsen, men det er Venstre imod.
”Når vi har spurgt Pet og det åbne politi, har vi fået det svar, at det ikke er noget, de har kunnet bruge til noget,” siger Karsten Lauritzen.
Heller ikke Liberal Alliance er udelt begejstret for at give Pet flere beføjelser.
”Vi er ikke afvisende over for at give Pet adgang til nye metoder, hvis der er behov for det for at bekæmpe truslen. Men det er vigtigt at holde tungen lige i munden. Det skulle helst ikke ende som en retorisk konkurrence, hvor vi lader som om, at vi gør en masse, uden at vi reelt styrker indsatsen,” siger Liberal Alliances retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ser dog ikke noget problem for frihedsrettighederne ved at udvide Pet's beføjelser.
”Vi er nødt til at have tillid til politiet. Vi må tro på, at hvis vi giver politiet nogle beføjelser, hvor de kunne krænke borgernes retssikkerhed, så gør de det ikke,” siger Peter Skaarup.
Selvom Pet ikke har udnyttet alle mulighederne i terrorpakkerne fra 2002 og 2006 har han ingen reservationer over for dem. Hverken over for datalogning eller check af flypassagerlister.
De skal være til rådighed, hvis efterretningstjenesten alligevel en dag skulle få brug for dem, anfører han.