Annas kusine vil gerne stille sin livmoder til rådighed, så Anna og hendes mand kan få det barn, de i flere år har ønsket sig. Men kusinen ønsker ikke at bruge sit eget æg til befrugtningen, hvilket er et krav ifølge de danske rugemor-regler. I Danmark er rugermoderskab tilladt, hvis der ikke er penge indblandet, og hvis rugemoderen samtidig er villig til at donere sit eget æg til parret. Dette finder Anna ”himmelråbende uretfærdigt”.
”Mine æg er fine nok, det er min krop, der ikke kan bære et barn. Jeg skal bare låne en livmoder for at blive mor, og det er her, jeg simpelthen ikke kan følge logikken. Hvorfor må andre barnløse låne sædceller og æg, mens jeg ikke må låne en livmoder?”.
Formanden for den nystiftede forening Dare, Mikkel Langvad Raahede, føler sig overbevist om, at loven kan afholde flere kvinder fra at agere rugemødre, da de ikke ønsker at give afkald på et barn, de er genetisk beslægtede med. Han ønsker derfor, at det kan blive lovligt, at rugemoderen kun fungere som bærer af barnet.
Det forslag ser De Radikales sundhedsordfører, Lotte Rod, positivt på.
”Det er ikke svært at sætte sig ind i, at en barnløs kvinde hvis muligt gerne vil bruge sit eget æg, mens nogen måske gerne vil have mulighed for at være rugemor for deres søster uden at tilbyde sit æg. Vi skal naturligvis drøfte de etiske problemstillinger ved en lovændring igennem, men jeg tror, at mange familier vil finde åbningen for, at den barnløse kvinde kan bruge sine egne æg, mere naturligt, fordi der så er en skelnen mellem de biologiske forældre og rugemoderen. Så længe man ikke modtager betaling, har jeg svært ved at se den store fare i det.”
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener, at politikerne har pligt til at følge udviklingen, og han er derfor åben for at se på muligheden.
”Jeg vil ikke afvise, at det kan give god mening, at en kvinde, der frivilligt og uden betaling ønsker at være rugemor, også skal kunne bære befrugtede æg. Det er noget, vi må drøfte,” siger han og understreger samtidig, at Socialdemokraterne på ingen måde vil være med til at lempe reglerne for betalt rugemoderskab.
Også SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, Liberal Alliances May-Britt Kattrup og Enhedslistens Stine Brix er åbne for at se på en lovændring, men Stine Brix understreger, at man må overveje nøje, hvordan man håndterer en situation, hvor rugemoderen skulle ønske at beholde barnet, hvilket hun ifølge reglerne har ret til.
Her bliver situationen ifølge Stine Brix kompliceret, når det ikke er rugemoderens æg, der er brugt.
Ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) er Dansk Folkeparti grundlæggende modstander af enhver lempelse af rugemor-reglerne, men hun vil ikke afvise, at der i netop dette tilfælde kan være grund til at se reglerne igennem en ekstra gang.
”Jeg er villig til at se på spørgsmålet og vil gerne anbefale, at ministeren tager det op ved den næste drøftelse af etiske emner. Men vi skal passe meget på, at den ene lempelse ikke bare fører den næste med sig. Jeg bryder mig grundlæggende ikke om, at kvinder bruges til at bære andres børn og mener, at det vil være uhyre svært at sikre, at det foregår helt frivilligt og uden pres.”
Familieordfører for De Konservative Mai Mercado er imod rugemoderskab og imod en ændring af reglerne.
”Jeg synes godt om de nuværende regler, hvor rugemoderen bruger sit eget æg, for jeg har svært ved at adskille det, at man har båret rundt på et barn i ni måneder og så ikke er mor til det. Jeg ser rugemoderen som moderen, og derfor giver det god mening, at hendes æg bruges. Jeg er samtidig stærkt bekymret for, at der ender med at komme penge på bordet, hvis man bruger den barnløse kvindes æg, hvilket vil være svært at opdage eller holde øje med.”