Der er altid blevet talt om, hvorvidt de politikere, der repræsenterer vores land, rent faktisk også afspejler befolkningen. Traditionelt set er der blevet kigget på socioøkonomiske faktorer som køn og uddannelsesbaggrund. Men nu er forskere fra Syddansk Universitet også begyndt at dykke ned i, hvad der foregår i politikernes hoved – i psykologien.
Her viser det sig, at folketingspolitikerne adskiller sig betydeligt fra resten af befolkningen. Politikerne har det godt med at være centrum for opmærksomhed, de er dominerende og er følelsesmæssigt meget stabile, siger professor i statskundskab Asbjørn Sonne Nørgaard, der forsker i politisk psykologi.
”Politikeres personlighed betyder noget. Ikke kun for, hvorfor de bliver valgt ind i Folketinget, men også for den måde, de er politikere på,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der sammen med professor mso Robert Klemmensen forsker ved Syddansk Universitets nyåbnede Center for Politisk Psykologi.
Det gennemsnitslige folketingsmedlem er mere udadvendt end 90 procent af befolkningen, når det kommer til at tage kontrol over en si-tuation, at tage ordet og være dominerende. Og hvis man sammenligner folketingspolitikerne med højtuddannede mennesker og ledere inden for andre felter, står politikerne stadig som særligt udadvendte og dominerende.
Asbjørn Sonne Nørgaard mener ikke, at det er en tilfældighed, at ekstroverte personer er overrepræsenterede i Folketinget.
”Du kan godt være leder uden at bryde dig om at holde taler, men det er svært at blive politiker, uden du har det godt med at stille dig frem og blive hørt. Hvis man kigger på, hvordan politikerne får jobbet, kan man se, at det er folk, der ikke er bange for at ytre sig i en større forsamling.”
Forskningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra 2013 og 2014 blandt Folketingets politikere. Der er ikke rigtigt blevet forsket i politikeres psykologi tidligere, og der er derfor ikke materiale at sammenligne de nye resultater med. Men Asbjørn Sonne Nørgaard vurderer, at det i dag er vigtigere, at en politiker har en ekstrovert personlighed, end det var før i tiden.
”Tidligere var der stor tradition for, at vælgere var medlem af et politisk parti, mens det i dag kun er tre-fire procent. Før havde man kontakt med politikerne selv og dannede meninger på en helt anden måde i forhold til i dag, hvor der er et mediebillede, der kører hele tiden.”
”Man kan ikke bare blive valgt af dem, man kender, men for at blive valgt skal man ud og brænde igennem. Man skal være synlig, og folk skal kunne få øje på en, og det bliver ofte via medierne. Derfor er det at være ekstrovert og udadvendt helt vildt vigtigt i dag. Min vurdering er, at det som introvert var nemmere at blive valgt ind i 1965.”
Professoren fremhæver, at der i dag er mange politikere, der stiller op i kredse, som de ikke er født og opvokset i. Det er derfor ikke deres netværk eller samspillet med lokalsamfundet, der har betydning for, at de bliver valgt.
Asbjørn Sonne Nørgaard mener derfor, at det er vigtigt, at politikeren kommer bredt ud. Derfor vil der være en tendens til, at de mennesker, der naturligt har det godt med at være synlige, er dem, der bliver valgt ind, mener forskeren. Mens politikerne helt generelt set er mere dominerende og ekstroverte end den typiske dansker, gælder det især folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, De Konservative og Venstre.
Fælles for partierne er, at de gennem tiden har haft tradition for at sidde på regeringsmagten. Kigger man på politikere fra SF, der uden stor succes var en del af Helle Thorning-Schmidts (S) første regering, ser det anderledes ud.
”SF-politikerne har ikke det dominerende træk i en lige så udpræget grad. Det dominerende personlighedstræk er måske noget af det, der gør, at man kan have regeringsmagten. Man er ikke bange for at have den her dominerende attitude,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.
Politikere fra SF’s personlighed er mindre dominerende og minder mere om personligheden hos politikere fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der heller ikke er et typisk regeringsparti. Fremover vil forskerne fra Syddansk Universitet blive ved med at gøre sig klogere på, hvor og hvordan psykologien påvirker politikernes adfærd. De skal blandt andet se nærmere på forbindelsen mellem personlighedstræk og brugen af sociale medier.