Skal Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt afløse den nuværende partiformand, Kristian Thulesen Dahl, og i givet fald hvornår?
Spekulationerne løber op og ned ad Christiansborgs gange, men den efterhånden otte år gamle, stadigt uafklarede sag om mulig millionsvindel med EU-midler i Messerschmidts tid som europaparlamentariker gør det indtil videre utænkeligt, at han bliver ny partileder.
En række af hans kolleger i andre af Folketingets partier tilkendegiver nu åbenlys forargelse over, at især bagmandspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), herhjemme har brugt halvandet år på sagen. Vel at mærke efter, at EU’s antisvindelenhed, Olaf, først havde undersøgt den i godt fire år, også med assistance fra det danske bagmandspoliti.
Olaf nåede frem til, at det euroskeptiske parti Meld og dets tilhørende fond, Feld, havde brugt EU-midler for 4,36 millioner kroner ulovligt. Hvor stor en del af misbruget, der vedrører Morten Messerschmidts tid som præsident for de to organisationer fra 2014 til 2015, og om han kan stilles strafferetligt til ansvar for det, har Bagmandspolitiet selv undersøgt siden oktober 2019.
Den tidligere radikale folketingspolitiker, nuværende løsgænger Jens Rohde, har i morgen kaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd for at få svar på, hvornår SØIK forventer at afslutte sin efterforskning. Jens Rohde vil også gerne vide, om Nick Hækkerup finder det rimeligt, at en sag med så stor offentlig bevågenhed nu efterforskes på sjette år, uden at den anklagede ved noget om, hvornår den kan afsluttes eller bringes for retten.
”Jeg synes, det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at tingene trækker ud, som de gør,” siger Jens Rohde.
Han har selv tidligere været medlem af Europa-Parlamentet og har især som vært på Radio24/7 fulgt sagen gennem flere år.
”Jeg rejser spørgsmålene som et kollegialt anliggende, for Morten Messerschmidt kan jo ikke komme hverken frem eller tilbage, før der er en afklaring. Vi har mange gange fået stillet i udsigt, at sagen ville være færdig, og nu vil jeg gerne høre, hvad udsigterne er,” siger han.
At der er lange sagsbehandlingstider ved SØIK, er dog ikke noget nyt. I 2018 udgav Rigsrevisionen en kritisk beretning om sagsbehandlingstiderne for strafferetlige konkurrencesager. For nogle af sagerne lå den gennemsnitlige behandlingstid på over tre år. Bagmandspolitiet har i dag selv sat nogle målsætninger op for, hvor hurtigt de skal efterforske sager, alt efter om det er en mindre sag, en stor sag eller en meget stor sag.
Meld/Feld-sagen kategoriseres som ”meget stor”, hvor SØIK normalt forventer over to års sagsbehandlingstid.
Det er Socialistisk Folkepartis retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, heller ikke tilfreds med.
”Der har været en urimeligt lang sagsbehandlingstid,” siger hun og fremhæver, at det er et generelt problem.
”Sagsbehandlingstiderne er så lange, at man enten må opgive at få ført sager i retten, eller også resulterer det i strafnedsættelse. Det er jo ikke acceptabelt. Vi har nogle af de hårdeste straffe for økonomisk kriminalitet, fordi det er så ekstremt samfundsnedbrydende. Derfor er det oprørende, at man kan slippe af krogen, når sagerne tager så lang tid, at de simpelthen ikke bliver fulgt til dørs,” siger hun.
”Samtidig er der hensynet til, at folk er uskyldige, indtil de er dømt. Det er en kæmpe belastning at have en sag hængende over hovedet, indtil de får afklaret, om de kan komme videre med deres liv.”
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er ligeledes kritisk over for langsommeligheden i bagmandspolitiet og har stillet flere spørgsmål til justitsministeren om det.
I et af svarene, som justitsministeren har indhentet hos bagmandspolitiet, forklares, at covid-19-restriktionerne har besværliggjort efterforskningen. Særligt den internationale del af den er blevet vanskeligere.
Politiet har bedt om svar fra Europa-Parlamentet og syv forskellige EU-lande, men man mangler fortsat at få svar på nogle af spørgsmålene. Man forventer dog at kunne tage stilling til sagen ved ”udgangen af første halvår af 2021” – med andre ord senest den 30. juni i år.
Så Morten Messerschmidt må ruste sig med tålmodighed lidt endnu.