Det blev kaldt en potentiel vejsidebombe under den stramme udlændingepolitik, men viser sig nu at have langt færre konsekvenser end frygtet.
Nye tal, som Udlændingestyrelsen har oplyst til Kristeligt Dagblad, viser, at kun 61 personer har søgt om at få genoptaget deres afviste sager om familiesammenføring i kølvandet på en omstridt afgørelse fra EU-Domstolen i juli.
Her slog EU-Domstolen fast, at danske myndigheder i årevis har givet ulovlige afslag på familiesammenføring til tyrkiske ægtepar. Det såkaldte tilknytningskrav, der betyder, at en ansøger ikke må have større tilknytning til sit hjemland end til Danmark i sager om familiesammenføring, måtte ikke bruges til at nægte tyrkiske statsborgere ophold i Danmark. I de værste scenarier lød det, at op mod 8000 tyrkere kunne få genoptaget deres sager om familiesammenføring, vurderede eksperter og politikere.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig over de nye tal.
”Det er en god nyhed. Vi har ikke nogen interesse i, at der skal genoptages mange sager. Jeg havde frygtet, at det var flere,” siger han.
Sagen om tyrkiske ægtepars ret til familiesammenføring var fra slutningen af 2018 og frem til august en af de mest betændte i dansk udlændingepolitik.
Mattias Tesfaye kaldte sidste vinter afgørelsen for ”en vejsidebombe, der kigger på os” i Politiken, mens Naser Khader (K) i Berlingske advarede om ”en ladeport” af nye familiesammenføringer og ”en underminering af vores stramme udlændingepolitik”.
Peter Starup, lektor på Syddansk Universitet og en af landets førende eksperter i udlændingeret, vurderede endda, at EU-dommen i yderste instans kunne være en trussel mod det danske retsforbehold.
Sådan skulle det ikke gå. Ifølge dokumenter, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, blev Mattias Tesfaye i midten af august orienteret om konsekvenserne af EU-dommen igennem et juridisk notat. De var umiddelbart langt mildere end først antaget, hvilket han orienterede Folketinget og offentligheden om den 26. august.
Kun 138 personer har i de senere år fået ulovlige afslag på familiesammenføring, lød det fra en ”lettet” Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.
Tilknytningskravet blev i 2018 erstattet af integrationskravet, der stiller nye betingelser til udlændinge, der skal familiesammenføres. Eksperter og politikere havde advaret om, at EU-dommen også kunne få betydning for det nye integrationskrav, men det er heller ikke tilfældet, lød det fra ministeren.
”Med andre ord er der ikke rokket ved de bærende søjler i dansk udlændingepolitik,” udtalte Mattias Tesfaye i august.
Helt så ligetil var det ikke. Kristeligt Dagblad kunne i september fortælle, at skønnet var konservativt sat. De 138 sager var fundet ved kun at kigge på afslag givet mellem 2011 og 2018. Men da tilknytningskravet har været brugt til at afvise tyrkere med ret til familiesammenføring siden år 2000, kunne langt flere potentielt have krav på at få deres sag genoptaget. Muligvis over 1000, vurderede Peter Starup fra Syddansk Universitet.
Alt i alt viser de nye tal fra Udlændingestyrelsen dog, at kun 61 personer indtil videre vil have genoptaget deres sager om familiesammenføring efter EU-dommen. Det lave tal skyldes formentlig, at tilknytningskravet er af ældre dato. Det vurderer advokat Thomas Ryhl, der førte sagen mod Danmark ved EU-Domstolen. Han kalder tallet overraskende lavt.
”Men vi skal huske på, at tilknytningskravet blev indført i år 2000. Ens livssituation kan have ændret sig, og mange har nok bosat sig i et andet land eller er blevet skilt,” siger Thomas Ryhl.
Mattias Tesfaye, manden bag vejsidebombe-metaforen, afviser at have råbt ulven kommer, mens han og Socialdemokratiet var i opposition forud for EU-Domstolens afgørelse.
”Der var en risiko for, at rigtig mange sager skulle genoptages. Men mest af alt frygtede jeg, at dommen ville underkende det nye integrationskrav. Det havde givet os en krise i dansk udlændingepolitik,” siger Mattias Tesfaye.
Andreas Steenberg, udlændingeordfører i Radikale Venstre, mener til gengæld, at Mattias Tesfaye har ført en ”skræmmekampagne”.
”Selvfølgelig har han det. Det var op til valgkampen, og det handlede om at tale sagen op. Ministeren burde tage ved lære af det her og sige tingene korrekt og præcist,” siger han.
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, mener ikke, at EU-dommens afvisning af tilknytningskravet har været talt unødigt op.
”Det er glædeligt, at kun 61 har ansøgt om at få genoptaget deres sag. Men det er stadig et helt fundamentalt problem, at EU-Domstolen blander sig, uanset om det er én eller 1000 sager, der genoptages. Det handler om retten til at bestemme over sin egen udlændingepolitik.”