Prøv avisen

Politikere går i krig med egen pension

Selv om folketingspolitikernes lukrative pensionsordning ad flere omgange er blevet justeret i retning af den øvrige befolknings, så er der stadig uforklarlige fordele for politikerne, mener SF's Jacob Mark, der får støtte fra flere partier. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Flere partier ønsker et opgør med folketingsmedlemmernes pensionsvilkår, der er bedre end de fleste borgeres. Socialdemokratiet og Venstre er dog imod.

Hvorfor skal politikere i Folketinget kunne optjene retten til højeste sats af en livslang pension tæt ved dobbelt så hurtigt som en almindelig lønmodtager?

Det spørgsmål rejser flere partier onsdag i Politiken og opfordrer til, at reglerne bliver ændret, så folketingspolitikernes vilkår kommer til at flugte med resten af befolkningens.

I dag opnår en folketingspolitiker den højeste pensionssats efter 20 år på tinge.

Det vil ifølge SF's gruppeformand, Jacob Mark, først ske efter 37 år for en "almindelig person".

- Pensionsordningerne (i Folketinget red.) er i virkeligheden sådan nogle tjenestemandspensioner på speed, hvor man meget hurtigt optjener livslang pension. Det synes vi ikke, er rimeligt, siger Jacob Mark til Ritzau.

Han fortæller, at borgere tit spørger ham, hvorfor det skal være sådan, og at han ikke har et svar at give dem.

- Jeg tror, at når der bliver for stor afstand mellem de vilkår, man har inde på Christiansborg, og de vilkår man har ude på det almindelige arbejdsmarked, så mindskes tilliden til politikerne, siger Jacob Mark.

Han foreslår, at ordningen ændres, så en procentdel af lønnen i stedet indbetales på en pensionsordning ligesom på det øvrige arbejdsmarked.

Enhedslisten og Alternativet er enige i behovet for at ændre reglerne, ligesom der også kommer støtte fra den anden side af det politiske spektrum.

Her mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, at "det er på tide, at politikernes pensionsordninger bliver bragt i overensstemmelse med resten af befolkningens".

- Jeg tror, at det virkelig er en sten i skoen i forhold til den politikerlede, vi også ser rundt omkring i vores samfund, siger han til Ritzau.

Det er langtfra første gang, at løn- og pensionsforholdene i Folketinget er til debat.

Reglerne er ad flere omgange blevet ændret - senest i 2017, hvor politikernes pensionsalder blev hævet, så de fremover først kan få fuld pension udbetalt, når de når folkepensionsalderen.

Tidligere kunne de få fuld pension fra efterlønsalderen, og før 2007 var politikernes pensionsalder 60 år.

Ændringen skete, efter at en særlig kommission - Vederlagskommissionen - var kommet med en række anbefalinger.

Blandt anbefalingerne var netop at normalisere pensionsreglerne og til gengæld hæve politikernes løn.

Men efter modstand fra blandt andet Venstre og Socialdemokratiet blev den anbefaling ikke fulgt.

Ritzau har spurgt Socialdemokratiet om, hvorfor partiet mener, at folketingspolitikeres pensionsvilkår skal være bedre end andre offentligt ansattes.

Partiet ønsker ikke at lade en politiker stille op til interview, men har sendt et skriftligt citat fra Henrik Dam Kristensen, der er medlem af Folketingets Præsidium:

- Det er mindre end to år siden, at vi strammede op for folketingspolitikernes pensionsvilkår. Et bredt flertal i Folketinget vedtog på baggrund af Vederlagskommissionens rapport at hæve pensionsalderen for politikere, så den fremadrettet følger den almindelige folkepensionsalder.

- Det er en normalisering i forhold til det almindelige arbejdsmarkedet, og det er selvfølgelig kun rimeligt. Den aftale står vi fortsat bag.

Politiken har spurgt Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, om, hvorfor hun mener, at politikere skal stilles bedre pensionsmæssigt.

- Som folketingspolitiker er man ikke almindelig lønmodtager. Vi bliver så at sige fyret fra den ene dag til den anden. Når vi kender valgresultatet, vil der være mange, der ikke bliver genvalgt, og hvad er vilkårene så? Man kan ikke superenkelt ligestille det med at være lønmodtager, svarer hun.

/ritzau/