Prøv avisen

Politikerne har øje for det stigende antal ældre vælgere

Vælgerundersøgelser har vist, at de ældre vælgere særligt kigger mod Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, når de skal i stemmeboksen. Arkivfoto. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

På 20 år er der kommet 300.000 flere vælgere på 65 år og derover. Det præger også den politiske debat, hvor udlændinge, pension og sundhed er særligt vigtigt for de ældre vælgere. Men også klimaet fylder mere i de ældres bevidsthed

Der bliver flere og flere ældre i Danmark, og det sætter i stigende grad den politiske dagsorden.

Det er allerede tydeligt i den aktuelle valgkamp, hvor pensionsområdet har været et tema, ligesom udlændingepolitikken, der særligt optager ældre, fylder i pressen og blandt politikerne.

”Der kommer stadig flere ældre vælgere, og de er flittige til at stemme. Derfor er det en afgørende gruppe at nå,” konstaterer valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Interesserer du dig for politik? Så skriv dig op til vores gratis valgnyhedsbrev her.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af stemmeberettigede på 65 år og derover er steget markant fra folketingsvalget i 1998 og til i dag. I 1998 udgjorde danske statsborgere på 65 år og derover 19,6 procent af de stemmeberettigede. I første kvartal af 2019 udgjorde de ældre vælgere til sammenligning 26,5 procent af de stemmeberettigede. I alt drejer det sig om mere end 300.000 flere vælgere, så 1,1 millioner vælgere i dag er 65 år og derover.

Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at udviklingen fortsætter. Derfor vil de ældre vælgere også i tiltagende grad have en afgørende stemme for, hvordan det politiske Danmark skal se ud.

Vælgerundersøgelser har vist, at de ældre vælgere særligt kigger mod Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, når de skal i stemmeboksen.

”Derfor ville de tre partier være endnu mere udfordret, end de er nu, hvis det ikke var for de ældre vælgere,” siger Kasper Møller Hansen, som nævner, at pensionspolitik og sundhedsområdet er populært blandt de ældre.

”De store velfærdstemaer betyder rigtig meget for de ældre, men så er det også interessant, at klimaet, der tidligere særligt har været på de unges dagsorden, nu er blevet vigtigere for de ældre,” siger han.

Dansk Folkeparti er et af de partier, der har haft godt fat i de ældre vælgere. Så spørgsmålet er, om den tiltagende klimainteresse blandt de ældre kan forklare det drastiske fald i opbakningen til partiet, som meningsmålingerne spår. Det tror partiets næstformand Søren Espersen ikke på.

”Vi er faktisk meget opsatte af klimapolitik, hvor vi har et særligt fokus på forskningen. Så vi tager det også alvorligt, men vi ønsker ikke at overbyde alle andre. Nogle gør nærmest klimaet til Bibelens ord, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg bryder mig heller ikke om det hysteri, hvor unge mennesker står og græder, fordi de tror, at verden er ved at gå under,” siger Søren Espersen.

Lektor Klaus Levinsen har forsket i de forskellige generationers politiske værdier ved Syddansk Universitet, og han ved derfor en del om aldersgruppernes politiske præferencer. Han nævner først og fremmest, at de ældre vælgere som helhed er mere konservative end yngre vælgere. Det kan ses i holdningen til udlændinge, hvor ældre typisk ønsker en strammere udlændingepoltik end de unge vælgere samt i forhold til seksualpolitik.

”I forhold til de moralske anliggender er ældre vælgere mere konservative. Derudover går de ældre også mere op i sundhed og helbredsmæssige ting, hvilket er naturligt, da det typisk først er senere hen i livet, at man oplever helbredsmæssige udfordringer. Økonomisk tryghed fylder også mere for ældre end yngre,” siger Klaus Levinsen, som har fulgt valgkampen og ser tydelige tegn på, at de politiske partier har de ældre vælgere i baghovedet, når der skal udvikles og debatteres politik.

”Det er klart, at politikerne godt ved, at de ældre vælgere er i overtal. Det er i den gruppe, at der er mest at hente på kort sigt. Men på længere sigt giver det også mening at lave kampagner imod de yngre generationer, fordi at man har en mulighed for at få nogle mere eller mindre trofaste vælgere. Men det skal også siges, at de unge også tænker på deres bedsteforældre, og at de ældre tænker på børnebørnene, når de skal sættes krydset,” siger Klaus Levinsen.