Prøv avisen

Nyttesløse konfliktråd gav mildere straf

”De ting, vi fik at vide fra eksperterne dengang, har vist sig ikke at holde, og spørgsmålet er, om det kan betale sig at bruge så mange ressourcer på det, når ofrene har svært ved at komme videre, og de kriminelle alligevel genoptager deres adfærd,” siger Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets retsudvalg. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Der kan ikke måles en positiv effekt af møder mellem ofre og gerningsmænd. Alligevel har deltagelse i konfliktråd ført til lempelse af straf

I snart 10 år har myndighederne tilbudt et frivilligt møde mellem gerningsmand og offer med henblik på en form for dialog og forsoning. Men ifølge en nylig undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor kan der ikke påvises en positiv effekt for offeret, som ordningen er tiltænkt, og det fører nu til et politisk ønske om en revurdering af hele ordningen.

Knud Kristensensen var De Konservatives ordfører, da de nationale konfliktråd blev behandlet i Folketinget i 2009, og på talerstolen sagde han blandt andet:

”Vi tror på, at det kan have en gavnlig virkning for offeret og en gavnlig påvirkning af gerningsmanden, at gerningsmanden og offeret får talt om det, som skete,” sagde han med henvisning til erfaringer fra blandt andet Norge og England.

Men her næsten 10 år efter tror han ikke længere på konfliktrådet som værktøj.

Det skyldes dels rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor fra i år og en rapport fra samme instans i 2016, som viste, at gerningsmænd ikke blev mindre kriminelle af at deltage i konfliktråd.

”I den forråede verden, vi er en del af, får konfliktrådene en mindre effekt. De hårdkogte fyre, der har lavet grov kriminalitet, gider da ikke bruge tid på at snakke, og hvis de gider, får ofrene ikke meget ud af det. Da jeg sad i Folketinget, var der ingen, der havde tænkt på, at folk ville stå på en motorvejsbro og kaste sten efter bilerne. Jo værre kriminaliteten bliver, desto mere bliver konfliktrådene sat skakmat,” siger Knud Kristensen.

Forud for vedtagelsen af ordningen havde en række fremtrædende forskere talt varmt for, at konfliktrådene, som kørte i en forsøgsordning, blev en permanent del af det danske retssystem. Eksempelvis udtalte Flemming Balvig, professor i retssociologi, sig ganske kategorisk om konfliktråd i en artikel i Information i 2011:

”Vi ved, at samfundstjeneste, konfliktråd og storråd giver mindre tilbagefald hos gerningsmand og større tilfredsstillelse hos offer. Det skaber større retfærdighed.”

I 2008 var han lige så sikker på konfliktrådenes effekt:

”Det er et af de få tiltag, der påviseligt kan bruges til at give mindre kriminalitet. Det viser al forskningen,” sagde han til avisen Nordjyske.

Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få Flemming Balvig til at redegøre for, hvad han i dag synes om konfliktrådene.

I dag føler Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets retsudvalg, sig taget ved næsen. Dansk Folkeparti var imod de permante konflikt-råd, men ”hvis de (forskerne, red.) kan dokumentere, at det kan mindske de negative oplevelser for ofret og nedbringe tilbagefaldet til kriminalitet, så er vi åbne for at gå videre med en permanent- gørelse”, sagde han i 2008, hvorefter partiet stemte for i 2009.

Nu fortryder han:

”De ting, vi fik at vide fra eksperterne dengang, har vist sig ikke at holde, og spørgsmålet er, om det kan betale sig at bruge så mange ressourcer på det, når ofrene har svært ved at komme videre, og de kriminelle alligevel genoptager deres adfærd,” siger Peter Skaarup, som nu vil have revurderet konflikt-rådene.

”Når det i praksis viser sig, at det ikke har den fornødne positive effekt, man er blevet lovet, må vi kigge på lovsættet igen. Særligt fordi der har været tilfælde, hvor gerningsmænd får en kortere straf, hvis de deltager i et konfliktråd,” siger Peter Skaarup.

Netop dette beskrives også i en rapport fra Justitsministeriet i 2016.

Hos Sekretariatet for Konfliktråd, der hører under Rigspolitiet, fortæller sekretariatsleder Henning Maigaard, at der har været ”eksempler på, at straffen har været mildere, end den plejede at være, fordi gerningsmanden havde deltaget i konfliktråd”.

”Det er ikke hensigten, at man kan få nedsat sin straf, men en dommer kan altid tage hensyn til de personlige forhold i strafudmålingen, herunder også om gerningspersonen har deltaget i konfliktråd,” siger Henning Maigaard, som trods de to rapporter fra Justitsministeriets Forskningskontor fra henholdsvis 2016 og 2018 ikke er parat til at forkaste konfliktrådene som værktøj:

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at man ikke kan påvise en effekt i forhold til offeret og gerningsmanden. Men selvom man ikke kan måle en effekt ud fra datatrækkene, kan det være, at offeret har fået noget ud af det. Vi ved også fra tidligere undersøgelser, at 85 procent af deltagerne i konfliktrådene har været tilfredse,” siger Henning Maigaard.

Traumepsykolog Julie-Astrid Galsgaard er en af de få fagpersoner, som har sat spørgsmålstegn ved de danske konfliktråd.

”Min agenda er ikke at sige, at det ikke virker, men at der mangler grundig forskning at bygge de danske konfliktråd på. Det, jeg kom frem til i mit speciale (fra 2013, red.) var, at der var en del potentielle faldgruber, som kunne udløses under konfliktrådene. Det kunne både være et meget fordrende møde, men også et negativt møde for begge parter. Blandt andet på grund af den manglende faglighed i tilrettelæggelsen. Derfor kan det i nogle tilfælde ikke have en virkning og i værste fald en dårlig virkning,” siger Julie-Astrid Galsgaard.