Politikere indsamler økonomiske bidrag fra følgere på Facebook

Efter amerikansk forbillede er flere danske politikere begyndt at bede deres følgere på sociale medier om økonomiske bidrag til valgkampen. Metoden er effektiv, har blandt andre SF’s gruppeformand erfaret. Men selve brugen af de sociale medier kan i sig selv gøre valgkampen dyrere, påpeger forskere

Der er sket en professionalisering af valgkampene. Tidligere var det kun i toppen af partierne, at man brugte mange penge, men i dag ser vi også, at kandidater længere nede på listen bruger store summer for eksempel på Facebook-annoncer, siger valgforsker Kasper Møller Hansen.
Der er sket en professionalisering af valgkampene. Tidligere var det kun i toppen af partierne, at man brugte mange penge, men i dag ser vi også, at kandidater længere nede på listen bruger store summer for eksempel på Facebook-annoncer, siger valgforsker Kasper Møller Hansen. Foto: Free/Colourbox

Det er dyrt at føre valgkamp.

Så dyrt, at der tilsyneladende breder sig en tendens på de sociale medier til, at danske politikere beder deres følgere om økonomiske bidrag til plakater, bolsjer og alt det, der ellers er udgifter til i en valgkamp.

Søger man på ”Støt min valgkamp” i Facebooks søgefunktion, dukker der i hvert fald en lang række opslag frem fra politiske kandidater af denne karakter. Mange opslag stammer fra kommunalvalgkampen i 2017, men selvom der kan være hele syv måneder til det næste folketingsvalg, er en del folketingskandidater allerede begyndt at bede om økonomisk støtte til den valgkamp, de snart skal føre.

En af dem er Brigitte Klintskov Jerkel, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

”Støt min kamp for dig og for Danmark,” skev hun den første november til sine følgere og gav dem mulighed for at overføre penge til hende via mobilepay eller netbank. Hvad opslaget har kastet af sig i kroner og øre indtil nu, ønsker Brigitte Klintskov Jerkel ikke at oplyse. Hun fortæller dog, at der allerede er kommet bidrag ind, og at deres størrelse spænder fra 20 kroner, som er prisen for én valgplakat, til 1000 kroner. Og det er Brigitte Klintskov Jerkel taknemmelig for, for der er brug for hver en krone.

”Jeg regner med at bruge 100.000 kroner frem mod valget. Måske endda mere. Det skal gå til plakater, tøj med partilogoet og ikke mindst reklameopslag på Facebook. Alting er blevet dyrere,” siger hun.

Det samme oplever Signe Munk, der er spidskandidat for SF i Vestjylland. Hun regner med at bruge omkring 70.000 kroner i løbet af valgkampen, og i sidste uge bad hun også sine Facebook-følgere om at hjælpe hende.

”For en jyde som mig var det lidt grænseoverskridende, men jeg har heldigvis fået mange positive reaktioner, og jeg tror, det er, fordi mine følgere kender mig og ved, hvad jeg står for. Der er nogen, der skriver til mig, at de nok ikke ville have støttet SF ellers, men fordi de ved, at pengene går til mig, vil de gerne hjælpe,” siger Signe Munk, der også allerede har modtaget donationer.

Hvor mange penge det løber op i, har hun dog ikke overblik over.

Men noget tyder på, at metoden kan være indbringende. Signe Munks partifælle, Jakob Mark, som er gruppeformand for SF på Christiansborg, har i dette efterår indsamlet 110.000 kroner fra sine Facebook-følgere, og det tog ham ikke engang to uger. Det fortalte han til Altinget i sidste måned og tilføjede, at idéen stammer fra USA, hvor blandt andre den demokratiske politiker Bernie Sanders har gjort brug af det i sin kampagne.

Og der er ganske rigtigt brug for at indsamle store summer til en moderne valgkamp – også i Danmark,lyder det fra valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

Der er blevet meget mere at bruge penge på, forklarer han, og ironisk nok skyldes det blandt andet fremkomsten af sociale medier.

”Der er sket en professionalisering af valgkampene. Tidligere var det kun i toppen af partierne, at man brugte mange penge, men i dag ser vi også, at kandidater længere nede på listen bruger store summer. For eksempel på Facebook-annoncer og på at betale professionelle folk for at hjælpe med at lave analyser og lægge strategier for, hvordan man når bestemte målgrupper på de sociale medier. Derfor er der brug for at samle flere penge ind – og det er selvfølgelig blevet meget nemt på grund af mobilepay,” siger Kasper Møller Hansen.

Den samme opfattelse har Mark Ørsten, der er professor og medieforsker ved Roskilde Universitet.

”Analyser fra det seneste folketingsvalg viser, at hvis man ikke har mange penge, og ikke er kendt i forvejen, så er det svært at komme langt i en valgkamp. Selv på de sociale medier. På et tidspunkt troede nogen, at de sociale medier ville blive en billig platform at udkomme på for politikere uden mange midler. Men det har altså vist sig ikke at holde stik,” siger Mark Ørsten.