Politikere er ivrige med samråd

Antallet af samråd i Folketinget er steget næsten 50 procent på et enkelt år. Det er ikke altid konstruktivt, lyder det fra Folketingets formand

Kulturminister og kirkeminister Mette Bock i samråd om Cirkeline i Kulturudvalget. Foto: jens Dresling/Polfoto

Folkekirken, elektroniske bøger og tegneseriefiguren Cirkeline. Det er de tre emner, som Mette Bock (LA) har været i samråd om, siden hun for kun to uger siden blev udnævnt som ny kultur- og kirkeminister.

Mette Bocks første uger som minister er dog langt fra usædvanlige.

En ny opgørelse fra Folketinget viser, at der var næsten 50 procent flere samråd i folketingsåret 2015/16 end året før.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, kalder udviklingen fra 603 samråd til 891 for en ”markant” stigning, som Folketingets Præsidium er ”meget opmærksom” på.

”Samrådene bliver ikke altid brugt lige konstruktivt. Hvis antallet eksploderer, kan konsekvensen være, at samrådene bliver overflødige,” siger Pia Kjærsgaard.

Til januar vil Folketingets Præsidium på en konference diskutere brugen af samråd. Men Pia Kjærsgaard har samtidig ikke intentioner om at gribe ind.

”Jeg vil ikke som formand afgøre, hvad man må og ikke må. Politikerne er fuldstændigt selvkørende, men de bør gøre sig tanker om, hvor vidt det virkelig er relevant for partiet og for samfundet, inden de indkalder ministeren til samråd.”

Politisk ordfører for Venstre Jakob Ellemann-Jensen ser væksten i samråd som en ”stor udfordring”.

”Samråd kan være et godt værktøj til selv at blive klogere eller udstille meningsforskelle. Men det skal ikke misbruges, fordi man ønsker at fremstå handlekraftig. Jeg har deltaget i flere samråd, hvor jeg efterfølgende har tænkt, at sagen ikke var stærk nok til det.”

Jakob Ellemann-Jensen erkender, at Venstre selv kunne have benyttet sig af samråd med større omtanke, da partiet var i opposition.

”Jeg skal ikke lyde som en moralprædikant, men vi er nødt til at spørge os selv, om samrådene egentlig tjener de formål, som man ønsker. Det bliver ikke taget seriøst, hvis der er for mange. Hvis vi indkalder til samråd om trivialiteter, spilder vi ministrenes og hinandens tid, og det kan vi ikke være bekendt over for befolkningen,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet har netop i dag fredag indkaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) til samråd om skoleydelsen på produktionsskoler.

Han mener, at man skal være varsom med at indkalde til samråd i tide og utide, men at samrådene samtidig har en vigtig funktion.

”Det er afgørende, at nogle kigger den siddende regering over skulderen. Det er min opgave som folkevalgt at sørge for, at sagen er fuldt belyst, når en lov bliver vedtaget. Det er borgernes sikkerhed for, at man ikke sjusker,” siger Mattias Tesfaye.

Når den markante stigning i antal samråd netop skete sidste år, skyldes det, at Lars Løkke Rasmussens et-parti-regering stod svagt over for en stor opposition, fortæller professor ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen. Hvis man til gengæld kigger på udviklingen de seneste årtier, er forklaringen en anden. Her er det tydeligt, at politikerne i høj grad bruger samrådene til at påkalde sig mediernes opmærksomhed.

”At kommunikere i medierne er blevet en integreret del af en oppositions arbejde. Det er et attraktivt våben til at klare sig i moderne politik. Men det er ikke ensbetydende med, at det er indholdsløst. For man kan ikke bare kalde ministre i samråd om hvad som helst.”