Prøv avisen

Politikere kræver hårdere straffe for vold

Dommere skal straffe grov vold og voldtægt med "normalstraffe", mener Venstre. Foto: Scanpix/Dennis Lehmann

Efter en række konkrete sager efterlyser et politisk flertal hårdere straffe for grov vold og uagtsomt manddrab. Dommerformand opfordrer til forsigtighed.

I en sag ved retten i Odense blev fire personer dømt for at have bortført og mishandlet deres offer i en time. Ifølge anklageskriftet skar gerningsmændene et stykke af hans øre, de tævede ham med en hammer og forsøgte at stikke hans øje ud. I alt blev ofret tilført 29 alvorlige skader, inden gerningsmændene tissede på ham i den tro, at han var død.

Strafferammen for hovedmanden, som havde syv tidligere domme bag sig, var ni års fængsel. Da dommen blev afsagt, lød den på tre år.

Sagen fra Odense er ifølge Venstre tegn på, at der er et grundlæggende problem i det danske straffesystem, skriver Berlingske. På baggrund af den og en række andre sager ønsker partiet hårdere straffe for forseelser som grov vold og uagtsomt manddrab.

Det skal ske ved at indføre "normalstraffe", der pålægger dommere i højere grad at udnytte strafferammen.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, siger til Ritzau, at dommerne eksempelvis skal idømme langt strengere straffe, når forbrydere mishandler eller torturerer deres ofre.

- Vi skal have fastsat normalstraffe, når man groft invaliderer eller vansirer ofret. Eller klipper legemsdele af. Her skal vi op i den øverste ende af skalaen, siger Preben Bang Henriksen.

Forslaget støttes af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og dermed tegner der sig et flertal.

- Når vi har fastsat nogle straframmer på forbrydelser på op til ni år, og ser, at der i de groveste tilfælde idømmes straffe på tre år, så må vi forsøge at finde ud af, hvordan man bringer hele straframmen i anvendelse, siger Peter Kofod Poulsen, der er retsordfører for DF.

Derimod opfordrer Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, politikerne til at være forsigtige med at blande sig i dommeres mulighed for at fortolke loven i forhold til strafudmålingen.

- For man kan ikke lovgive om alle de tilfælde, der findes ved domstolene. Alle sager er konkrete, og alle sager er meget forskellige, siger Mikael Sjöberg til Ritzau.

Preben Bang Henrik afviser, at han blander sig i magtens tredeling, hvor det er politikerne, der lovgiver og dommerne, der dømmer.

- Men når vi indfører en lov, fordi man bevidst afklipper legemsdele, så skal straffen ligge i den øverste tredjedel eller fjerdedel.

- Her inden for er det dommeren, der træffer et individuelt skøn.

I Foreningen Voldsofre kan talsmand og advokat Helle Hald se både fordele og ulemper ved at indføre minimumsstraffe. Men for mange af de mænd og kvinder, som har været udsat for en forbrydelse og kontakter foreningen, er det ikke så afgørende, hvor lang straf gerningsmanden bliver idømt.

- For den, som ikke længere tør gå på gaden, og hvis liv er blevet fuldstændigt sat i stå i en lang periode, er det fuldstændig underordnet, om en gerningsmand for eksempel bliver straffet med tre eller fem måneders fængsel. Det mærker man simpelthen ikke.

Omvendt kan det måske være en hjælp for de forurettede, at de meget hurtigt kan få et svar på, hvad de kan forvente af straf.

- Det giver noget forudsigelighed, som kan være en hjælp, siger Helle Hald.

/ritzau/