Tirsdag morgen havde regeringen indkaldt til et pressemøde i synagogen i København om en ny handlingsplan mod antisemitisme, altså jødehad. Planen har været undervejs siden 2019, da nynazister skændede 84 jødiske gravsteder i Randers.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) og kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) samt formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, fortalte om de senere års stigning i omfanget af antisemitisme. Det spænder fra bombeangrebet på synagogen i 1985, over en terrorists drab på Dan Uzan samme sted for syv år siden til nutidens hadefulde ytringer mod jøder på internettet og i den virkelige verden.
Planen omfatter yderligere forskning i problemet, bedre uddannelse om holocaust i skolerne samt flere målrettede initiativer over for de grupper, der i særlig grad står bag jødehadet - højre- og venstreekstremister foruden islamister.
Henri Goldstein er begejstret for planen, selvom han åbent erkender, at man først om fem-ti år kan vurdere, om den har virket.
Politisk har emnet været varmt i mange år. Statsminister Mette Frederiksen (S) var justitsminister i februar 2015 under terrorangrebet på Krudttønden i København, og har flere gange talt utvetydigt om samfundets pligt til at forsvare det jødiske mindretal her i landet. Måske mest markant i debatten om et forbud mod omskæring af drengebørn. I september 2020 slog hun fast, at regeringen ikke kan støtte et sådant forbud, trods den store folkelig modvilje mod omskæring.
Hun henviste til, at det ville være svært for jøderne at forblive i Danmark, hvis der blev indført et forbud, og hun kædede direkte spørgsmålene om omskæring og antisemitisme sammen.
"Vi har stadig et problem med, at jøder ikke kan leve i fred. Ansvaret med at løse opgaven med den historiske arv, som i mine øjne stadig skal tynge os, gør, at jeg ikke kan anbefale et forbud," sagde hun blandt andet til TV2.
Kristeligt Dagblad spurgte på pressemødet tirsdag de to ministre og formanden for Det Jødiske Samfund, om de betragter modstand mod omskæring som et udtryk for antisemitisme, men det gør de ikke.
Henri Goldstein mente dog, at debatten de sidste fem år har taget en ubehagelig drejning, fordi nogle antisemitter "er hoppet med på vognen" i kritikken af omskæring. Om det vil være muligt for jøder fortsat at forblive i Danmark, hvis der kommer et forbud mod drengeomskæring, kunne han dog ikke svare på.
Et andet ømt element er, om begrebet antisemitisme omfatter kritik af Israel og Israels gerninger. I planen understreger regeringen ganske vist, at det fortsat skal være tilladt at kritisere staten Israel og den jødiske religion, ligesom man kan kritisere andre stater og religioner.
Antisemitisme defineres på samme måde, som organisationen International Holocaust Remembrance Alliance, IHRA, gør: Som had mod jøder. Hvor "retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund."
Til definitionen knytter sig imidlertid også en række konkrete eksempler, der specifikt nævner holdningen til staten Israel. For eksempel vil en sammenligning mellem aktuel israelsk politik og nazisternes politik være et udtryk for antisemitisme.
Lige her opstår der problemer for regeringens støttepartier, for selvom de næppe vil kalde den israelske regering nazistisk, vil de under ingen omstændigheder acceptere indskrænkninger af ytringsfriheden, når det gælder kritik af netop Israel.
Kampen mod antisemitisme trækker også tråde ind i udlændingedebatten, da udlændinge fra Mellemøsten jævnligt tager afstand fra Israel, og egentligt jødehad optræder i islamistiske kredse, som det nævnes i planen.
Venstrefløjen har i lang tid kæmpet for, at man ikke bare burde have en anti-antisemitismeplan – men også en antiracismeplan for at komme racismen mod udlændinge til livs. Den plan lykkedes det faktisk at få i hus op til finanslovsaftalen i november sidste år mellem regeringen, dens støttepartier og Kristendemokraterne.
Mandag aften - dagen før præsentationen af den nye plan mod antisemitisme - udsendte Justitsministeriet så en pressemeddelelse om, at partierne var "enige" om at iværksætte en handlingsplan mod racisme. Normalt indeholder pressemeddelelser en nyhed, men denne var, så langt Kristeligt Dagblad har kunnet opklare det, mindst et par måneder gammel. Der afsættes godt otte millioner kroner om året til planen, men det blev allerede aftalt og annonceret i finanslovsaftalen.
At "nyheden" alligevel blev sendt ud mandag, viser, at man på Christiansborg har en fintfølende vægtskål, når det handler om kampen mod religiøse, seksuelle og etniske krænkelser. Lægges der en antisemitisk handlingsplan i den ene skål, må der et antiracistisk lod i den anden. Noget for noget.
Om handlingsplanerne så - uanset hvor mange der skal til - reelt får has på krænkelserne, må man nok vente en del år på at få svar på, som Henri Goldstein pointerede.