Politikere: Der skal ryddes op i forskning i indvandring

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance efterlyser opgør med dansk migrationsforskning, som de mener er inficeret med venstreorienteret aktivisme og pseudovidenskab. Hvis politikere vil kritisere forskning, må de tage udgangspunkt i konkrete projekter og resultater – ikke et helt felt – lyder det fra forsker

Både Henrik Dahl og Morten Messerschmidt håber på, at forespørgselsdebatten kan samle et bredt flertal bag en tekst, som tilkendegiver, at dele af den universitetsforskning, der vedrører etnicitet, køn og kultur, er problematisk og venstredrejet.
Både Henrik Dahl og Morten Messerschmidt håber på, at forespørgselsdebatten kan samle et bredt flertal bag en tekst, som tilkendegiver, at dele af den universitetsforskning, der vedrører etnicitet, køn og kultur, er problematisk og venstredrejet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix og Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Der skal ryddes op i aktivisme, pseudovidenskabelig forskning og venstredrejning hos migrationsforskerne på de danske universiteter.

Det mener Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, og Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, som nu vil indkalde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til en forespørgselsdebat.

Anledningen er blandt andet den omdiskuterede RUC-rapport ”Magt og (m)ulighed”, som tidligere har været beskrevet i Kristeligt Dagblad, hvor forskerne blandt andet anbefalede koranundervisning til at bekæmpe negativ social kontrol.

En rapport, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) valgte ikke skulle ligge på ministeriets hjemmeside. Derudover bragte Weekendavisen i sidste uge en artikel, hvor en journalist havde deltaget ved Nordens største konference for migrantforskning, som i år havde temaet ”Koloniale/raciale historier, nationale narrativer og transnational migration”.

Her fyldte eksempelvis forskning i ”hvidhed”, der er studierne af de privilegier, som hvide mennesker angiveligt har, en hel del.

”Den her forskning er et lukket system af konspirationsteorier, hvor man forudsætter, at Vesten er det værste, og inden for Vesten er det hvide mænd, som er de værste af alle,” mener Henrik Dahl.

For Morten Messerschmidt er det ”helt tydeligt, at der er sket ikke bare en sammenblanding af forskning og aktivisme, men en venstrefløjs-dogmatisk annektering af forskningen på området”.

Den udlægning kan Garbi Schmidt, professor på institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet, ikke genkende.

”Jeg oplever, at migrationsforskere har meget forskellige tilgange og arbejder metodisk meget forskelligt med emnet. Migrationsforskning i Danmark er et særdeles bredt fænomen for at sige det mildt, hvor du har alt fra politologer til historikere og økonomer. De metodiske tilgange er altså utroligt forskellige, og det skal med i en debat om, hvorvidt forskerne politiserer feltet,” siger Garbi Schmidt.

Morten Messerschmidt er godt klar over, at det vil medføre en debat om armslængdeprincip og forskningsfrihed, når man fra politisk hold udtrykker ønske om at gribe ind i den offentligt finansierede forskning. Den debat er han dog klar til at tage.

”Det var, som jeg forstår begrebet, aldrig meningen med armslængdeprincippet, at identitetspolitiske forskere skulle have frit lejde til at bruge offentlige midler til at føre politik. Så må vi finde en ny måde at definere begrebet på,” siger han.

Både Henrik Dahl og Morten Messerschmidt håber på, at de i kølvandet på forespørgselsdebatten kan samle et bredt flertal bag en tekst, som tilkendegiver, at dele af den universitetsforskning, der vedrører etnicitet, køn og kultur, er problematisk og venstredrejet. Det mere langsigtede mål er at igangsætte en oprydning på universiteterne, fortæller de.

Det kan dog imidlertid blive svært for politikerne at blande sig i, hvad der forskes i, mener Peter Duelund, lektor emeritus ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han introducerede i sin tid selve ordet ”armslængdeprincip” om dét, som tidligere kulturminister Julius Bomholt (S) i 1963 havde beskrevet med sætningen ”nok støtte, men ikke dirigere”.

”Hvad der er forskning, og hvad der ikke er forskning, men ren politik, må man overlade til de sagkyndige instanser inden for forskningsverdenen at vurdere. Det kan ikke være politikere, der blander sig i, hvad der er forskning eller ej,” siger Peter Duelund, som påpeger, at han ikke er bekendt med den aktuelle debat om migrationsforskningen.

Ifølge Peter Duelund skal kritik af forskning fra politisk hold tage udgangspunkt i konkrete projekter og forskningsresultater – det kan ikke ske blot med henvisning til et helt forskningsfelt. Han fortæller, at armslængdeprincippet, der især bliver brugt inden for kulturområdet, faktisk kommer fra forskningsområdet.

”Det vil være katastrofalt for forskningsfriheden i Danmark på alle forskningsområder, hvis politikerne ikke konsekvent overholder det,” siger han.

Enhedslistens forskningsordfører Bruno Jerup er ”lodret imod” politisk indblanding i migrationsforskningen:

”Det bliver ikke noget, Enhedslisten kommer til at lægge navn og stemmer til. Man har forskellige organer med fagfolk til at undersøge forskningsmæssig uredelighed, det kører i et regi for sig selv. Det er ikke noget, en politisk forsamling skal sidde og stemme om.”

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.