Siden en ekstrem mængde af falske nyheder – såkaldt fake news – blev spredt på internettet ved præsidentvalget i USA i 2016, har den globale debat om misinformation, forkerte nyhedshistorier og mediernes ansvar for at levere korrekte oplysninger vokset sig enorm. Og også herhjemme er der grund til at tage sig i agt for de falske nyheder, for næste år venter et europa-parlamentsvalg, hvor risikoen for at blive lokket ind i et digitalt spind af løgne og misinformation er stor.
Det var budskabet og temaet for gårsdagens konference i Europa-Huset i København, hvor europa-parlamentarikere, mediefolk og eksperter samledes for at debattere problemet i en dansk kontekst og diskutere, hvordan medier og politikere forhindrer falske nyheder i at påvirke udfaldet af det europa-parlamentsvalg, der skal afholdes næste år mellem den 23. og 26. maj.
”Fake news, desinformation og propaganda. Kært barn har mange navne, og det har altid været der. Det nye set med vores øjne er, at det hele kan sprede sig med lynets hast – og at der er en stigende efterspørgsel efter fake news,” indledte Anne Mette Vestergaard, der er chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark.
Vincent Hendricks, professor og institutleder hos center for information og boblestudier på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Fake News”, fastslog, at ”den globale informationskrise”, hvor falske nyheder cirkulerer rundt på sociale medier, efterhånden skal anses på lige linje med eksempelvis klimakrisen.
”Og tech-giganterne skaber helt nye grundvilkår for den måde, vi tænker demokrati på,” lød det fra Vincent Hendricks.
Men hvor stort et problem udgør falske nyheder i Danmark? Eksperter har for nylig udtalt til Kristeligt Dagblad, at bevidst vildledende historier stort set ikke eksisterer i traditionelle danske nyhedsmedier. Til konferencen stillede også Morten Helveg Petersen, europa-parlamentsmedlem fra De Radikale, spørgsmål ved omfanget, om end han anerkender problematikken.
”Vi har en udfordring. Jeg tilhører så dem, der mener, at den er mindre her end i en række andre lande, der er med i det europæiske fællesskab,” sagde han.
Mandag Morgen og faktatjek-mediet TjekDet med chefredaktør Lisbeth Knudsen i spidsen har undersøgt mængden af falske nyheder i Danmark, og hun forklarede da også, at mængden af decideret falske nyheder er lille i Danmark. Til gengæld er misinformation en stor udfordring – særligt med henblik på kommende valg:
”Vi ser ikke, at det danske sociale medieområde er fyldt med falske sider. Vi ser ikke en masse troldefabrikker. Vi ser til gengæld ret meget misinformation,” sagde Lisbeth Knudsen.
Moderator til konferencen og medierådgiver Benjamin Rud Elberth fremlagde dog konkrete eksempler på falske nyheder i Danmark. Eksempelvis en falsk artikel, der var sat op, så det så ud, som om den kom fra Ekstra Bladet. Den omhandlede, at den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock, skulle have fået en ferie betalt af den danske statskasse, men avisen har aldrig skrevet historien. Der blev også vist eksempler på historier fra falske hjemmesider, der rapporterede, at Liberal Alliances Joachim B. Olsen skulle være minister, samt at Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen skulle være afgået ved døden.
Det beviser, lød det, at både politikere og medier har god grund til at tage deres forholdsregler ved det kommende europa-parlamentsvalg. Fra politisk hold vedtog man i sidste uge en resolution i Europa-Parlamentet, der lægger op til, at indhold på sociale medier skal verificeres, og at tech-giganter som Facebook skal være hurtigere til at fjerne falske profiler og artikler og samarbejde med faktatjekkere, forklarede Anne Mette Vestergaard.
Christine Sørensen, der er politisk chef for Google i Danmark og Norge, tilføjede, at man op til Europa-parlamentsvalget ligeledes er opmærksom på at styrke den algoritme, der skal sikre troværdig information til brugere af søgemaskinen.
”Algoritmen er og vil altid være vores største værn mod misinformation. Det er essensen af Google at få den troværdige information op i toppen,” sagde Christine Sørensen.
Jeppe Kofod, europa-parlamentsmedlem for Socialdemokratiet, fulgte op:
”Sociale medier må følge de samme regler i forhold til etik og medielovgivningen, som traditionelle medier gør, og dobbelttjekke sensationshistorier,” sagde han og fortsatte:
”Sådan noget som at samarbejde på tværs og krydstjekke historierne kunne jeg godt tænke mig, at man tog initiativ til i Danmark. For at beskytte vores demokrati ud fra en filosofi om, at det er danskerne og Danmark, der selv bestemmer, hvem vi vælger, og for at forsvare vores frihed.”