Der er for alvor brug for en forbedring af ældreplejen i Danmark.
Det er meldingen fra flere politiske ordførere, efter at TV 2 torsdag aften – efter et længere juridisk og politisk forløb – kunne vise den samlede version af dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”.
Ved hjælp af skjulte optagelser afslører dokumentaren omfattende plejesvigt på to danske plejehjem, Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers.
På Kongsgården blev den 90-årige demensramte Else blandt andet hejst op i en lift over sin seng, fordi plejepersonalet ønskede, hun skulle lave afføring på en ble, der lå på sengen.
Flere gange siger hun ”av!” og beder personalet om at stoppe. I Huset Nyvang ser man tilsvarende, hvordan en demenssyg mand, den 90-årige Niels Nielsen, må vente næsten 10 timer på at få skiftet ble og bukser.
Klip fra dokumentaren har i nogle uger kunnet ses på Ekstra Bladets hjemmeside og er tilgængelig i sin fulde længde på TV 2 Play. Dokumentaren har rejst debat om hele måden, vi som samfund behandler vores ældre på, og fra flere politiske partier efterlyses der nu konkret handling.
Fra SF peger ældreordfører Kirsten Normann Andersen på, at der skal være faste plejere til den enkelte.
”Meget af det, vi ser i udsendelsen, den uacceptable tone og manglen på forståelse for at hjælpe et medmenneske, findes der ingen undskyldning for. Niels er jo i stand til at forklare, at han har et problem, men det virker ikke, som om der er nogen omkring ham, der anerkender, at han faktisk kan. Men her tænker jeg, at faste plejeteams vil være en hjælp, så plejer og borger kender hinanden. Det er vigtigt at undgå rotation af personalet og så mange timelønnede, løse vikarer, som der er i systemet,” siger hun.
Hos Det Konservative Folkeparti mener ældreordfører Per Larsen, at det først og fremmest handler om ledelsen på plejehjemmene, som skal stå på mål for den kultur og ånd, der er på stedet.
”Den forråelse, man ser i dokumentaren, er ganske forfærdelig. At det kan komme så vidt, er helt uforståeligt. Og så ser vi ind i det problem, at det ikke nødvendigvis er alle, der arbejder i sektoren, fordi det er det, de allerhelst vil. Jeg synes, vi skal se på, om sosu-uddannelsen er god nok, og om der er nok efteruddannelse, for det er klart, at der er en rigtig og en forkert måde at behandle hjælpeløse medmennesker på,” siger han.
Karina Adsbøl, ældreordfører for Dansk Folkeparti, var med egne ord ”ved at kaste op”, da hun havde set dokumentaren. Hendes konkrete bud er en decideret ældrelov.
”Vi kan jo se, at ting, der burde være en selvfølge, ikke er det. Regeringen har været meget ude og tale om barnets lov, og jeg synes, vi også har brug for den ældres lov. Ingen nattevagt skal stå alene med 40 beboere, midler skal øremærkes de ældre og ikke ende i bloktilskud, sådan som klippekortordningen gjorde, hvorefter den i mange kommuner blev sparet væk. På børneområdet har man underretningspligt, det skal vi også have på ældreområdet. For det, vi ser her, er et massivt omsorgssvigt.”
Hos Venstre vil man arbejde for at få et 360 graders eftersyn af ældreplejen, siger ældreordfører Jane Heitmann (V). Der er nemlig ikke nogle enkle ”lappeløsninger”, mener hun.
”Det er chokerende, trist og fuldstændigt uacceptabelt, det vi ser i dokumentaren. Der er ikke en enkelt skrue, man kan dreje på, og så fungerer det. Derfor skal der ske et 360 graders tilsyn af hele ældreområdet,” siger Jane Heitmann og fortsætter:
”Der skal blandt andet fokus på personalet og ledelsens kompetencer. Sosu-assistenterne skal i højere grad på uddannelsen forberedes på, hvad de kommer ud til. I dokumentaren er personalets tilgang til borgerne et trist eksempel på, at ledelsen ikke har haft tilstrækkeligt med kompetencer til at nå ud i alle hjørner. Der skal en kulturændring til, så man begynder at tale til og med borgeren, ikke ned til borgeren, som man ser det på eksempelvis Kongsgården.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), men Socialdemokratiets ældreordfører Birgitte Vind (S) peger på, at partiet med finansloven og udligningsreformen har tilført flere penge til ældreområdet. Dog skyldes de ”forfærdelige sager” ikke kun økonomi.
”Det er et komplekst problem, og derfor er det vigtigt, at de relevante parter får set hinanden i øjnene og talt om, hvad der skal til. Det er vigtigt, at vi får lavet det helt store eftersyn og kommer hele vejen rundt. Det er eksempelvis vigtigt at få undersøgt, om plejecentrene er gearet til at håndtere de 70 procent af plejehjemsbeboerne, der har en demens diagnose, og det tyder på, at der i denne sammenhæng er brug for efteruddannelse af personale,” siger Birgitte Vind.