Politikere tager afstand fra gravskændinger

Formanden for Folketingets Kirkeudvalg vil nu drøfte det stigende omfang af gravskændinger med kirkeministeren

Britta Schall Holberg (V), formand for Folketingets Kirkeudvalg, er så fortørnet over omfanget af hærværk mod kirkegårde og skændinger af gravsten, at hun allerede i denne uge vil drøfte problematikken med kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V). -
Britta Schall Holberg (V), formand for Folketingets Kirkeudvalg, er så fortørnet over omfanget af hærværk mod kirkegårde og skændinger af gravsten, at hun allerede i denne uge vil drøfte problematikken med kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V). - .

Britta Schall Holberg (V), formand for Folketingets Kirkeudvalg, er så fortørnet over omfanget af hærværk mod kirkegårde og skændinger af gravsten, at hun allerede i denne uge vil drøfte problematikken med kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Det sker på baggrund af, at Kristeligt Dagblad i går kunne berette, at der i 2007 er sket en stigning i antallet af kirkegårde, der oplever knækkede gravsten, væltede kors og graffiti. Sidste år blev omkring 45 kirkegårde udsat for hærværk og gravskændinger, mens det i perioden 2001-2005 i gennemsnit var 29 kirkegårde om året, der oplevede hærværk.

Britta Schall Holberg er bekymret over den udvikling:

Der er en tendens i tiden, at respekten for de fælles værdier og for det, som andre mennesker sætter højt, er forsvundet. Vi så det forleden, da en ung mand blev stukket ned, fordi han ikke ville give sin hue væk, og vi ser det ved gravskændinger. Jeg tror ikke, vi kan lovgive os ud af hærværk på kirkegårde, men jeg vil drøfte problematikken med kirkeministeren i denne uge, siger Britta Schall Holberg.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har imidlertid ingen planer om at sætte ind over for hærværket:

Forbrydelser henhører under politiet, så hærværk på kirkegårde er en sag for politiet, siger hun og tager samtidig afstand fra gravskændingerne:

Hvis det er unge mennesker, der står bag, så viser det, at der er nogle forældre, der ikke har forstået, hvad deres ansvar går ud på. Det er så ondskabsfuld og grov en krænkelse, at de må have fået en helt forkvaklet opdragelse, siger ministeren.

Hun tror dog ikke, at en oplysningskampagne kan hjælpe:

Jeg er bange for, at jo mere man skriver om disse ting, des mere sker der. Man kan se det med knivene tingene smitter, siger Birthe Rønn Hornbech.

I Dansk Folkeparti mener kirkeordfører Jesper Langballe heller ikke, at løsningen findes blandt politikerne. Han peger derimod på menighedsrådene.

Det er menighedsrådenes suveræne afgørelse, hvad de vil gøre for at undgå hærværk. Jeg har personligt svært ved at se pointen i at lukke kirkegården om natten, som nogle kirker gør, fordi bøller altid vil komme ind og ødelægge, hvis de vil, siger Jesper Langballe.

Hos Socialdemokraterne mener kirkeordfører Karen Klint, at gravskændinger og hærværk på kirkegårde oftest er tegn på sociale problemer og dermed skal løses socialt. Hun tænker især på samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, SSP-samarbejdet.

Hvis et menighedsråd oplever hærværk, kan de gå i dialog med SSP-medarbejdere og den lokale skolebestyrelse om, hvordan problemet med hærværk skal løses. Måske er det de samme unge, der hærger på kirkegårdene og laver ballade i indkøbscenteret, og det løser vi ikke i Kirkeministeriet, men derimod i lokalmiljøet, siger Karen Klint.

bendix@kristeligt-dagblad.dk