Prøv avisen

Politikere vil af med ulighed i pleje af døende

Som reglerne er nu, må man selv bruge feriedage eller afspadsering for at passe en døende, såfremt personen er på en institution. Omvendt har man ret til plejevederlag, hvis den døende befinder sig i hjemmet og ønsker at dø der. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Pårørende til terminale personer på institutioner har i dag ikke ret til orlov for at pleje den døende, men det vil SF nu ændre på

Det er uretfærdigt, at man som pårørende har ret til plejeorlov, hvis et døende familiemedlem passes i eget hjem, mens man selv må punge ud og tage fri, hvis personen befinder sig på hospice eller plejehjem.

Sådan lyder det fra SF, der nu vil stille forslag om at komme uligheden i plejeorloven til livs. Helt konkret ønsker partiet at udvide plejeorloven til også at gælde pårørende til terminale nærtstående på en institution uden for hjemmet, eksempelvis på hospice, sygehus eller plejehjem.

Som reglerne er nu, må man selv bruge feriedage eller afspadsering for at passe en døende, såfremt personen er på en institution. Omvendt har man ret til plejevederlag, hvis den døende befinder sig i hjemmet og ønsker at dø der.

Men mange har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, når de eksempelvis skal se til et døende familiemedlem på et hospice eller plejehjem samtidig med job, børn og daglige pligter, mener Kirsten Normann Andersen, sundheds- og ældreordfører for SF. Hun beretter om, at mange endda melder sig syge fra deres arbejde for at kunne være sammen med den døende på institutionen.

”Pengene er godt givet ud på både den korte og den lange bane. Det er helt urimeligt, at man som pårørende skal have problemer med at være tæt på sine nærmeste, som er døende. Rigtig mange er tvunget til at sygemelde sig, når de ikke har muligheden for at være sammen med dem,” siger hun.

En udvidet plejeorlov skal sikre, ”at pårørende i mindre grad behøves koncentrere sig om, hvorvidt det er muligt at holde fri fra arbejde, for at være sammen med sin kære, og samtidig er formålet med ordningen, at pårørende har mulighed for at få sagt ordentligt farvel,” hedder det i forslaget.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har vurderet over for SF, at en udvidet plejeorlov vil koste cirka 102 millioner kroner om året, som SF foreslår at finansiere gennem satspuljen.

Pengene er godt givet ud, siger Kirsten Normann Andersen, der i sin tid som medarbejder i fagforeningen FOA oplevede flere eksempler på behovet for udvidet plejeorlov.

”Et af de eksempler, der har gjort størst indtryk på mig, var, da en fortvivlet serviceassistent ringede ind. Hans far var døende, og han havde fået besked på at komme med det samme. Han bad om fri, men fik et nej,” siger hun og kalder det en ”umenneskelig situation”.

Hos Ældre Sagen genkender man billedet. Her oplever man jævnligt at få henvendelser fra pårørende til døende på institutioner. Ofte er de i tvivl om, hvordan de er stillet, og her må man fortælle dem, at de selv må sørge for at tage fri.

”Så det er en rigtig, rigtig god idé. Det er vores opfattelse, at problemet ikke bliver mindre, og det dækker et efterlyst behov. Som beboer kan man risikere at føle sig lige så alene på et plejehjem, som hvis man var hjemmeboende. Og så oplever vi faktisk også, at pårørende tager sig af rigtig mange af de praktiske opgaver på institutionerne,” siger Marie Lilja Jensen, seniorkonsulent med ansvar for pårørende hos Ældre Sagen.

Den nuværende lov om plejeorlov til pårørende af terminale patienter i eget hjem blev indført i 1990’erne. Og det er ikke første gang, at debatten om, at også pårørende til døende på institutioner skal have ret til plejeorlov, rejses.

I 2008 kunne Kristeligt Dagblad fortælle, hvordan hospicer og Kræftens Bekæmpelse kritiserede den nuværende ordning. Urimeligt, lød det blandt andet fra Hospice Sjælland. Ligeledes kunne Kristeligt Dagblad sidste år berette om behovet for en udvidet plejeorlov. Det er dog først nu, at sagen bliver rejst politisk.

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, er også overordnet positiv ved tanken om at skabe bedre rammer for en udvidet plejeorlov. Men hun ser flere ubesvarede spørgsmål i forhold til udformningen af en eventuelt ordning.

”Det kan jo blive udnyttet af nogle af dem, der ikke bruger lige så meget tid, som de burde. Jeg har sagt før, at vi må kigge på, om vi kan gøre det på en fleksibel måde, så man kan få fri forhold til de timer, man bruger på det,” siger Liselott Blixt, som dog finder forslaget interessant.

”Og jeg vil gerne være med til at debattere, om vi kan lave en ordning for at gøre det nemmere for pårørende. Men vi skal kigge på økonomien,” siger Liselott Blixt.

Også Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen finder – set fra et sundhedsmæssigt perspektiv – forslaget interessant.

”Princippet i, at man også skal kunne have den mulighed på institutionerne, synes jeg set ud fra et sundhedsperspektiv lyder rigtigt. Også fordi vi i Socialdemokratiet er utrolig opmærksomme på at bringe mere værdighed ind i livets afslutning. Hvis det er et spørgsmål omkring, om en ægtefælle skal kunne komme op og bistå i den sidste del af livet, så jeg gerne det,” siger han og tilføjer, at der er nogle økonomiske overvejelser at gøre sig.

Det er første gang, at Venstres sundheds- og ældreordfører Jane Heitmann hører om forslaget, som hun kalder ”spændende” og opfordrer SF til at bringe på bordet, når der skal være satspuljeforhandlinger i efteråret.

”Lad os tage diskussionen om, hvordan SF forestiller sig opsætningen. Vi drøfter det gerne,” siger Jane Heitmann.

Kirsten Normann Andersen erkender, at en ordning ikke med et knips med fingrene kan blive en realitet. Hun er helt enig i, at det kræver diskussion, omtanke og fleksibilitet.

”Der findes jo desværre ikke en formel, som siger, at om fem dage er vores nærmeste her ikke mere. Nogle gange vil det tage længere og kortere tid. Så udgangspunktet er at få skabt nogle rammer for at være så fleksibel som muligt.”

På institutionerne er der i forvejen professionelt personale døgnet rundt til at passe på den døende, og pårørende kan bruge deres fritid til besøg. Er det ikke nok?

”Det betyder jo, at du kan risikere ikke at være til stede, når dine nærmeste dør. Det er i virkeligheden det, jeg ønsker, at flere skal have muligheden for. Man kan ikke planlægge efter, at det helst skal vente, til man får fri fra arbejde. I øvrigt er det også umuligt at passe et arbejde i den situation,” siger Kirsten Normann Andersen.