Efter ny redegørelse: Politikere vil gøre op med ”rådden kultur” på Kunstakademiet

Da en institutleder på Kunstakademiet smed en buste af Frederik V i Københavns Havn, bad kulturminister Joy Mogensen (S) om en redegørelse for forholdene på akademiet. Den vidner om et miljø, hvor identitetspolitiske krige gør det svært at trives. Kulturordførere efterlyser nu en bestyrelse, der skal rydde op

De Konservatives kulturordfører, Birgitte Bergman,  Charlotte Broman Mølbæk, der er kulturordfører for SF og Morten Messerschmidt, næstformand og kulturordfører for Dansk Folkeparti, efterlyser, at der nedsættes en bestyrelse på Kunstakademiet.
De Konservatives kulturordfører, Birgitte Bergman, Charlotte Broman Mølbæk, der er kulturordfører for SF og Morten Messerschmidt, næstformand og kulturordfører for Dansk Folkeparti, efterlyser, at der nedsættes en bestyrelse på Kunstakademiet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Et studiemiljø, hvor nogle studerende mener at opleve sexisme. Hvor temaer som køn og race giver anledning til ophedede debatter. Og hvor identitetspolitiske fløjkrige gør det vanskeligt at trives.

Beskrivelsen af miljøet på Kunstakademiet er den nu afgående rektor Kirsten Langkildes. Hun forlod i går sin stilling, efter at kulturminister Joy Mogensen (S) – som følge af den meget omtalte buste-ødelæggelse i midten af november – havde bedt rektoren redegøre for blandt andet identitetspolitiske strømninger på akademiet. Ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet fastslår ministeren, at der er ”behov for nye kræfter” på posten.

Den udmelding er Morten Messerschmidt, næstformand og kulturordfører for Dansk Folkeparti, enig i.

”Det er glædelige nyheder, at samarbejdet afsluttes, for rektoren har vist sig ude af stand til at løfte opgaven med de identitetspolitiske kræfters destruktive fremmarch. Jeg glæder mig over, at kulturministeren tager den del alvorligt,” siger han.

Af redegørelsen, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, fremgår det, at studiemiljøet på akademiet i ”et vist omfang er præget af identitetspolitiske strømninger”.

”Det er min vurdering, at de studerende (og undervisere), der er mest optaget af identitetspolitiske spørgsmål, kan have vanskeligt ved at trives i det nuværende studie- og arbejdsmiljø. Det gælder, uanset hvor de står i den identitetspolitiske debat,” skriver Kirsten Langkilde i redegørelsen til Joy Mogensen.

Ifølge Kirsten Langkilde skal der dog være plads til at diskutere identitetspolitik på Kunstakademiet. Men det mener Morten Messerschmidt ikke.

”Folk må selvfølgelig diskutere, hvad de vil, men det skal ikke foregå i en ramme, som hedder Det Kongelige Danske Kunstakademi. De må tage ud på Christiania og tale med deres venner om det derude i stedet for,” siger han.

Morten Messerschmidt mener, at problemerne på Kunstakademiet i høj grad skyldes ledelsesstrukturen, hvor det er kulturministeren, som udpeger akademiets rektor.

”Man bør i stedet sammensætte en bestyrelse, hvor der er en bredere skare af folk, som kan sørge for, at Kunstakademiet udvikler sig på en – ikke mindst for kunsten – positiv måde,” siger Morten Messerschmidt.

Sammen med resten af de borgerlige partier vil Dansk Folkeparti nu fremsætte et beslutningsforslag, hvor det foreslås, at der netop nedsættes en bestyrelse på Kunstakademiet.

De Konservatives kulturordfører, Birgitte Bergman, mener heller ikke, at det er tilstrækkeligt med en ny rektor, hvis problemerne på akademiet skal til livs.

”Der hersker helt tydeligt en rådden kultur. Stærke politiske holdninger må ikke skygge for, at det er udviklingen af kunst, der skal være i fokus på Kunstakademiet, ikke destruktion af den gamle,” siger hun.

En bestyrelse kan ifølge Birgitte Bergman være med til at rydde op og tilføre noget ro til akademiet.

”Selvfølgelig skal der være plads til alle holdninger i et demokrati og på Kunstakademiet, men problemet er, at de her identitetspolitiske strømninger, når de bliver destruktive, er enormt usunde og skaber utrygge forhold for de øvrige studerende. Det skal der styr på,” siger hun.

Også Charlotte Broman Mølbæk, der er kulturordfører for SF, efterlyser en bestyrelse.

”En del af problemet på de kunstneriske skoler er, at de mangler nogle mere demokratiske styreformer. Jeg tror, meget kan vindes, hvis man, i stedet for at trække fronterne så skarpt op, som det er blevet gjort her, i en bestyrelse kan indgå i en dialog om, hvordan man ønsker uddannelsens miljø og undervisning indrettet,” siger Charlotte Broman Mølbæk, der påpeger, at hun ikke ser et problem med, at man diskuterer køn, race og sexisme på Kunstakademiet.

”Det er kun sundt med en demokratisk dialog om de emner,” tilføjer hun.

Kulturminister Joy Mogensen fortæller i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad, at hun ikke kan udtale sig yderligere om Kirsten Langkildes fratrædelse. Kulturministeren tilføjer, at hun har iværksat en ekstern undersøgelse af forholdene på Kunstakademiet, som hun afventer.

”Kirsten Langkildes afgang løser ikke alene problemerne på Kunstakademiets Billedskoler. Derfor er det stadig vigtigt, at vi får den eksterne undersøgelse af forholdene på billedkunstskolerne. Vi har først og fremmest behov for nogle anbefalinger til, hvad vi konkret kan gøre for at løse de problemer og konflikter, der er, i forhold til undervisnings- og arbejdsmiljøet. Der er også behov for at få analyseret de identitetspolitiske strømninger på akademiet, som der har været fokus på, samt, om den forskning og uddannelse, der finder sted, er relevant i forhold til kandidaternes videre arbejdsliv. Undersøgelsen skal således give den kommende leder noget at arbejde ud fra,” skriver Joy Mogensen.

Artiklen er opdateteret klokken 22:18 med en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen.