Vigtige officielle dokumenter risikerer at ende ude i den virtuelle intethed, hvis de ligger bag adgangskoder, og familien ikke kan få adgang til dem efter en pårørendes død. Det samme kan være tilfældet for breve, dagbøger og billeder fra familieferien.
Danskerne digitaliserer i stadig højere grad dagligdagen, men de færreste tænker over, at den digitale arv ikke nødvendigvis overleveres på samme måde som den fysiske.
LÆS OGSÅ:Mindet om Malene kan få evigt liv på nettet
Derfor vil politikere til at oplyse danskerne om, at deres digitale arvegods nemt kan gå tabt, hvis ikke de sørger for at sikre det for eftertiden.
Det er helt klart en opgave for os politikere at sikre, at borgerne kender konsekvenserne af anvendelsen af digitale medier, siger Socialdemokratiets it-ordfører, Trine Bramsen.
Også i Vestres folketingsgruppe mener man, at der fra politisk side skal gøres noget.
Det er helt oplagt, at borgerne fra offentlighedens side bør informeres om digital arv, siger it-ordfører Michael Aastrup Jensen (V).
En stikprøve, som Kristeligt Dagblad har foretaget på internettet, viser, at ud af 90 personer havde 72 enten ikke gjort sig nogen tanker eller kun meget få tanker om, hvorvidt de pårørende skal have adgang til deres digitale ejendele efter deres død. Undersøgelsen er ikke videnskabelig, men giver et indtryk af befolkningens holdning.
Michael Aastrup Jensen mener, at det er oplagt, at Erhvervsstyrelsen udvikler retningslinjer for, hvordan internettjenester bør håndtere brugernes digitale arv.
Flere danskere har nemlig oplevet, at deres afdøde familiemedlemmer stadig lever videre på diverse internetfora, deriblandt dating-sider, uden at familien har kunnet få adgang til at lukke profilen.
I Venstre er vi altid skeptiske over for at pålægge erhvervslivet flere regler, men i dette tilfælde er jeg ikke afvisende. En mulig løsning kan være lovgivning om, at internettjenester skal tilbyde brugerne den mulighed, at deres pårørende kan administrere deres aktiviteter på nettet efter deres død, siger Michael Aastrup Jensen.
Trine Bramsen foretrækker vejledninger, blandt andet fordi det kan være svært at lovgive fra dansk side om udenlandske internettjenester.
Morten Wagner, der er stifter og indehaver af selskabet Freeway, som favner over internettjenester som Dating.dk, Netdating.dk og Arto.dk, er ikke begejstret ved udsigten til lovgivning på området.
Det ville være mærkeligt og ubehageligt at skulle bede nye brugere tage stilling til deres død i vores medlemsbetingelser, siger han.
Morten Wagner påpeger, at det desuden vil blive svært at give brugerne mulighed for at få slettet deres profil ved deres død, hvis de har opgivet navne som Smukke Tove eller Jens Hansen.
Internettjenesterne har ganske enkelt ikke en jordisk chance for at vide, om brugerne er døde eller ej, siger han, men understreger, at selskabet vil følge politikernes retningslinjer og love, hvis der kommer nogen på området.
LIV&SJÆL side 5
leder side 16