Prøv avisen

Politikere vil sikre pas til dansk mindretal

”Vi synes nogle gange, at Sydslesvig går hen og bliver lidt glemt. Det her er en måde, hvorpå vi kipper med flaget over for det danske mindretal og siger, at vi ikke har glemt dem og stadig finder det vigtigt at have et folkeligt fællesskab. Det er også en måde, hvorpå man understreger, at staten og det officielle Danmark stadig betragter det danske mindretal som en del af det danske folk,” siger Martin Henriksen (DF). Foto: Nima Stock/Polfoto

Folketingets Sydslesvigudvalg foreslår nu regeringen at sikre det danske mindretal i Sydslesvig adgang til dansk statsborgerskab. Et kriterium om dansk afstamning får en blandet modtagelse i grænselandet. Det bryder med linjerne i København-Bonn-erklæringerne, mener justitsminister i Slesvig-Holsten

På det tyske pas pryder en ørn. På det danske en krone.

Er man dansk i hjertet, men født og opvokset lige syd for grænsen, er det gerne ørnen, man har trykt på passet. Men nu foreslår Folketingets Sydslesvigudvalg, at Danmark fremover kan give medlemmer af det danske mindretal i Slesvig-Holsten mulighed for at opnå dansk statsborgerskab, også selvom de er tyske statsborgere og bor südlich der Grenze.

Udvalget, der består af regeringspartiet Venstre samt Dansk Folkeparti, Enheds- listen og Socialdemokratiet, har indstillet til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at tyske statsborgere, der tilhører mindretallet og er bosiddende i Sydslesvig, kan opnå indfødsret. I så fald skal Danmark i dette tilfælde fravige et princip om, at indfødsret kun gives til personer med bopæl inden for de danske grænser.

”Danmark er jo større end Danmark,” siger Martin Henriksen, medlem af Sydslesvig-udvalget og udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.

”Vi synes nogle gange, at Sydslesvig går hen og bliver lidt glemt. Det her er en måde, hvorpå vi kipper med flaget over for det danske mindretal og siger, at vi ikke har glemt dem og stadig finder det vigtigt at have et folkeligt fællesskab. Det er også en måde, hvorpå man understreger, at staten og det officielle Danmark stadig betragter det danske mindretal som en del af det danske folk.”

Sydslesvigudvalgets formand, tidligere folketingsmedlem Kim Andersen (V), kalder forslaget ”en meget kraftig understregning af det bånd, der er til Sydslesvig, og den samhørighedsfølelse, der er. Men det er så også en understregning af, at man virkelig skal have en grundfæstet tilknytning i det danske mindretal gennem mange år”.

”Det er et sindelagsmindretal, vi har syd for grænsen. Det må ikke på nogen måde blive en trædesten til at få dansk statsborgerskab på en let måde. Du kan også se, at vi stiller fem kriterier op, og af dem skal man have opfyldt de tre. Det er bestemt ikke nogen ladeport. Det vil fortsat være et nåleøje for den rigtige og i gåseøjne ægte mindretalssydslesviger,” siger Kim Andersen.

Forslagets kriterier til dansk indfødsret omfatter krav til dansk skolegang eller danske sprogkundskaber, tre års tidligere uafbrudt bopæl i Danmark og mindst 10 års aktivt bestyrelsesarbejde eller ansættelse i en af det danske mindretals organisationer. Et af kriterierne går desuden på, at ansøgeren skal have dansk afstamning, hvilket betyder, at ”mindst en person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen”. Kun tre af kriterierne kræves opfyldt. Alligevel får det sidstnævnte kriterium en blandet modtagelse i grænselandet.

Anke Spoorendonk, der er justits- og europaminister i delstatsregeringen i Slesvig-Holsten og medlem af mindretalspartiet SSW, respekterer ønsket om dobbelt statsborgerskab blandt dansk- sindede i delstaten.

”Men jeg har et stort problem med, at dansk afstamning kan komme til at spille en rolle for dansk statsborgerskab. Det er en tankegang, der går stik imod den mindretalsordning, vi har i Sydslesvig. København-Bonn-erklæringerne fra 1955 (om rettighederne for de dansk-tyske mindretal, red.) fastslår, at dansk sindelag ikke må efterprøves af myndighederne ved for eksempel sprogprøver eller afstamning, og at man er dansk, når man definerer sig som dansk. Forslaget bryder med den linje, og det har jeg det meget svært ved,” siger Anke Spoorendonk, der råder Sydslesvigsk Forening til ”at tænke sig godt om, inden man siger ja til disse kriterier”.

Det var netop Sydslesvigsk Forening, der i 2014 rejste idéen om dobbelt statsborgerskab til mindretallet for Folketingets indfødsretsudvalg. Formand Jon Hardon Hansen kalder det ”fantastisk, hvis man som sydslesviger også via statsborgerskabet kan understrege sine bånd til det danske”. Men kriteriet om dansk afstamning modsiger ifølge ham ”umiddelbart den frie ret til at vælge nationalitet som en borger- eller menneskeret, og jeg er usikker på konsekvenserne af forslaget”.

Ifølge formand Kim Andersen fra Folketingets Sydslesvigudvalg er kriterierne ”alene et forsøg på at give en definition, som kan ligge til grund for anerkendelse af dansk statsborgerskab”. Han skelner mellem anerkendelsen af mindretal og tildelingen af indfødsret og lægger desuden vægt på, at man ved at opfylde tre af de andre kriterier ikke behøver at opfylde kravet om dansk afstamning.

”Det er jo ikke en vurdering af, om man tilhører det danske mindretal og kan tilslutte sig det. Det her er en efterfølgende konstatering af, hvad man rent faktisk har af rødder i forhold til det danske mindretal. Det er helt i overensstemmelse med København-Bonn-erklæringerne,” siger han.

Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen fra Grænseforeningen finder forslaget fornuftigt og illustrerer det med, at ”blot én af 30 forfædre skal have haft dansk indfødsret.”
 
”Det virker rimeligt, når man ser på de historiske forhold i Sydslesvig,” siger Knud-Erik Therkelsen.

Han tilføjer, at ”det er glædeligt, at lovgivningen tager højde for, at identitet ikke er et enten-eller, men kan være et både-og, hvilket afspejles i muligheden for dobbelt statsborgerskab. Det, at du er dansker, udelukker ikke nødvendigvis, at du også er tysker”.
 
Det danske mindretal i Sydslesvig omfatter cirka 50.000 personer. Sydslesvigsk Forening skønner, at muligheden for dansk statsborgerskab i første omgang vil blive brugt af nogle hundrede dansksindede sydslesvigere.
 
Ifølge Christian Rabjerg Madsen, der er Socialdemokratiets medlem af Sydslesvigudvalget, kan forslagets succes ikke måles på, hvor mange der gør brug af muligheden.
 
”Det er jo vigtigt, at vi fra moderlandets side gør, hvad vi kan for at anerkende det danske mindretal syd for grænsen,” siger han.

Det seneste år er netop grænsen blevet et storpolitisk anliggende. I et år har Danmark som følge af flygtninge- og migranttilstrømningen nemlig haft stikprøvekontroller på grænsen til Tyskland. Dansk Folkeparti, der sidder på to af fem sæder i Sydslesvigudvalget, er desuden en markant fortaler for permanent grænsekontrol. Martin Henriksen ser dog ikke en modsætning mellem statsborgerskabsintegration af det danske mindretal i Sydslesvig og et permanent farvel til den åbne grænse.
 
”Nu er jeg dernede med jævne mellemrum. Der er ikke kødannelse, så de kan forholdsvis smertefrit komme til Sønderborg, hvis det er ønsket. Og så kan de jo, når de kører over grænsen, lige vise passet og komme lidt hurtigere igennem end alle andre. Det er jo dejligt,” siger han.
 
Enhedslistens Christian Juhl er som det eneste medlem af Sydslesvigudvalget imod forslaget, som han finder upassende, når reglerne for indfødsret i almindelighed er strammet. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skriver i en e-mail, at regeringen vil gennemgå argumenterne fra Sydslesvigudvalget, før den senere i år fremlægger et udkast til en ny indfødsretsaftale.

Andre læser lige nu