Politikere på religionspolitisk topmøde: Vi ville gerne have været imamloven foruden

Flere borgerlige politikere siger på folkemødet på Bornholm, at de helst ville have været den såkaldte imamlov, der begrænser ytringsfriheden for religiøse forkyndere, foruden. De vil dog stadig ikke ændre den

I dette års panel sad De Konservatives kirke- og værdiordfører Naser Khader, Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe, Socialdemokratiets kirkeordfører Karen Klint, kirkeordfører Ulla Sandbæk fra Alternativet samt kirke- og kulturminister Mette Bock (Liberal Alliance). Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager (tv.) var ordstyrer.
I dette års panel sad De Konservatives kirke- og værdiordfører Naser Khader, Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe, Socialdemokratiets kirkeordfører Karen Klint, kirkeordfører Ulla Sandbæk fra Alternativet samt kirke- og kulturminister Mette Bock (Liberal Alliance). Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager (tv.) var ordstyrer. . Foto: Ditte Lysgaard Holm/ritzau.

Hvordan hænger det sammen, at et stort politisk flertal i ytringsfrihedens navn netop har afskaffet blasfemiparagraffen, samtidig med at mange af de samme politikere har begrænset ytringsfriheden i den såkaldte imamlov, der blev vedtaget sidste år?

Det spørgsmål blev omdrejningspunktet for årets religionspolitiske topmøde fredag formiddag på Folkemødet på Bornholm. Mødet var arrangeret af Kristeligt Dagblad i samarbejde med Grundtvigsk Forum og Bibelselskabet.

I dette års panel sad kirke- og kulturminister Mette Bock (Liberal Alliance), Socialdemokratiets kirkeordfører Karen Klint, Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe, De Konservatives kirke- og værdiordfører Naser Khader samt kirkeordfører Ulla Sandbæk fra Alternativet.

Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager lagde som ordstyrer ud med at spørge politikerne, om de anser afskaffelsen af blasfemiparagraffen for en antireligiøs ytring?

Spørgsmålet var affødt af det seneste års lovgivning på religionsområdet, først imamloven, der indskrænker forkynderes ytringsfrihed, dernæst Folketingets afskaffelse af blasfemiparagraffen i straffeloven samt endelig den kommende lov om trossamfund uden for folkekirken. Flere trossamfund er bekymrede for, at også den vil indskrænke trosfriheden yderligere.

Socialdemokratiet var det eneste parti, som stemte imod at afskaffe forbuddet mod blasfemi, men Karen Klint mente alligevel ikke, at man kunne tolke afskaffelsen som et udtryk for tidens antireligiøsitet.

For Socialdemokratiet handlede det mere om, at man skal skelne mellem handlingsfrihed og holdningsfrihed.

Naser Khader forklarede, at De Konservative, der ellers har været tilhænger af paragraffen, ændrede holdning for et par år siden, og hovedargumentet er i dag, at islamiske regimer, blandt andre Pakistan, har brugt den danske lov til at legitimere sit tilsvarende forbud mod at forhåne islam, selv om det bliver fortolket og brugt på en helt anden håndfast måde i de lande.

Der kom ekstra liv i debatten, da den bevægede sig ind på imamloven - den lovgivning, der lægger begrænsninger på forkynderes ytringsfrihed.

Den blev vedtaget sidste år, efter at TV2 havde vist udsendelsesrækken ”Moskeerne bag sløret”. Serien afslørede blandt andet, hvordan imamer rådgav muslimer om flerkoneri og ægteskaber med mindreårige foruden flere andre ulovlige forhold.

Blandt de tilstedeværende politikere var der imidlertid ikke ligefrem glødende stolthed over den efterfølgende lovgivning.

”Imamloven og begrænsningen af ytringsfriheden kolliderer med mit grundlæggende princip om, at man ikke skal begrænse ytringsfriheden, så længe man ikke opfordrer til vold,” sagde Naser Khader, der alligevel fandt loven nødvendig.

”Helt ærligt ville jeg godt have været den lovgivning foruden, men vi står i en situation, hvor vi har nogen, der hader det danske samfund, og som påvirker folk, der er født og opvokset her, i en retning, som kolliderer med de grundlæggende frihedsprincipper. Derfor var det nødvendigt,” sagde han.

Christian Langballe fremhævede, at det danske samfund er nødt til at værge for sig i forhold til den islamiske vækkelse, der går over både Mellemøsten og Danmark.

”Der er det paradoks i, at vi begrænser friheden for at forsvare friheden. Det er et paradoks, men det giver i praksis god mening for mig. Jeg er enig i, at vi helst havde været denne lov foruden, men når virkeligheden banker på, er vi nødt til at handle,” sagde han.

For Karen Klint handler det ikke om at begrænse folks trosfrihed men deres handlefrihed.

”Jeg havde også gerne været imamloven foruden, men jeg kan godt gå ind for, at man laver nogle spillerregler for, hvordan vi kan tale sammen og være sammen,” sagde hun.

Kirke- og kulturminister Mette Bock tilføjede, at ingen i panelet havde stemt for loven ”med stor lyst”, men at den havde været nødvendig. Hun blev spurgt, om hun kunne se, at loven indskrænker åndsfriheden og rammer alle, selv om den egentlig var møntet på den ekstreme islamisme.

”Rammer alle? Nogle gange tænker jeg ’Hold da op!’ Vi lever i et af de mest frie samfund i verden. Hvis virkeligheden banker på, bliver vi nødt til at handle. Jeg vil hellere se de problemer, vi står over for som et kulturmøde, snarere end som et religionsmøde. Danmark er stadig meget, meget frit land, hvor man kan gøre rigtig mange ting,” sagde hun.

Blandt tilhørerne tog flere spørgere emnet om åndsfriheden op.

Blandt andre Niels Skovsgaard som mente, at det var lige meget, om politikerne havde det godt med deres egen lovgivning eller ej.

”I bliver nødt til at lave den om. I bliver nødt til at strege ordet religion og religiøs. Mette (Bock, red.) nævnte, at I forsøgte at være lighedsskabende, men den er utrolig ulighedsskabende i effekten,” sagde han.

Asbjørn Asmussen, kommunikationschef i Indre Mission, spurgte til, hvordan politikerne ville sikre, at loven ikke om for eksempel ti år blev fortolket på en måde, så det kom til at ramme både Indre Mission og andre kirkelige organisationer, som ikke har problemer med at indordne sig under danske værdier og demokrati.

Det fik han dog ikke svar på.