Nu hvor politikerne selv får corona, vil danskerne så stole på dem og deres restriktioner?

Regeringen og Folketinget risikerer, at befolkningen mister tilliden til coronarestriktionerne, hvis den får indtryk af, at politikerne ikke følger de samme regler

Positivt udlagt skyldes den sene smittespredning på borgen, at Folketinget og partierne allerede har taget mange forholdsregler. Men på få dage er mindst fire folketingsmedlemmer blevet testet positive, og Mette Frederiksen aflyser spørgetime efter at have været til møde med justitsminister Nick Hækkerup (S), som nu har symptomer.
Positivt udlagt skyldes den sene smittespredning på borgen, at Folketinget og partierne allerede har taget mange forholdsregler. Men på få dage er mindst fire folketingsmedlemmer blevet testet positive, og Mette Frederiksen aflyser spørgetime efter at have været til møde med justitsminister Nick Hækkerup (S), som nu har symptomer. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Så kom covid-19 for alvor til Christiansborg. På få dage er mindst fire folketingsmedlemmer blevet testet positive, otte ministre er gået i selvisolation, og i går undlod Folketinget at gennemføre mødet i folketingssalen som planlagt.

Det mest overraskende er, at det først sker nu. Politikere er dagligt i kontakt med mange mennesker, holder utallige møder, rejser rundt i hele landet, og mange af dem har børn og og unge, der er den mest smittede befolkningsgruppe for tiden.

Positivt udlagt skyldes den sene smittespredning på borgen, at Folketinget og partierne allerede har taget mange forholdsregler. Mange møder og samråd foregår via computerskærme på Christiansborg.

Her har pænt over 1000 mennesker deres daglige gang og beskæftigelse ud over de 179 medlemmer. Folketingets ledelse, Præsidiet, har forsøgt at omsætte regeringens og myndighedernes corona-anbefalinger til den politiske dagligdag. For eksempel har afstemninger i folketingssalen været en lidt mere bøvlet affære end normalt. I begyndelsen af krisen kom medlemmerne ind i hold for at stemme, men i juni gik man over til samlede afstemninger igen, dog skulle man fortsat stå og sidde mere spredt end sædvanligt i salen med mindst en meters afstand til andre medlemmer.

Nu spørges der i krogene til, hvorfor Folketinget for eksempel ikke blot er gået over til elektronisk afstemning via mobiltelefonen. Der står næppe i Grundloven, at medlemmerne fysisk skal være til stede i folketingssalen for at kunne stemme, lyder det. Og hvorfor skal man ikke bære mundbind på Christiansborgs syv kilometer lange gange?

Folketingets præsidium holdt i aftes et krisemøde for at vurdere, om retningslinjerne igen skal strammes op. Inden mødet sagde dets formand, Henrik Dam Kristensen, til TV 2 News, at man har været meget, meget omhyggelig med at følge myndighedernes anbefalinger.

Han mente, at det ville være ”vildt mærkeligt”, hvis tinget gjorde mindre eller for den sags skyld meget mere, end myndighederne havde anbefalet. Hvilket indtryk ville det ikke have efterladt i befolkningen, spurgte han.

Og jo, uanset hvilke forsigtighedsregler, Folketinget havde taget, kunne det næppe have forhindret, at også politikere blev smittet. Der er dog det væsentlige forhold, at netop i den aktuelle, alvorlige krise er det særdeles afgørende, at både regering og Folketinget kan agere hurtigt og ikke rammes massivt af sygdom.

I andre lande har regeringsledere som Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, USA’s præsident, Donald Trump, og Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, været ramt af covid-19, og tilsyneladende har det fået betydning for deres håndtering af krisen, både positivt og negativt.

Den amerikanske og den brasilianske præsident hoverede næsten over, hvor nemt de overvandt sygdommen, og brugte det indirekte som argument over for vælgerne om, at deres coronapolitik var den helt rigtige. Boris Johnson, derimod, virkede hårdere ramt, og man kan ikke helt udelukke, at det fik afsmittende betydning for den meget hårde nedlukning, Storbritannien netop nu har sat i værk.

Herhjemme har der fra begyndelsen været bred, folkelig opbakning til regeringens politik. Stramninger, senest påbuddet om at bære mundbind i offentligt tilgængelige bygninger, er stort set blevet efterlevet. Autoritetstroen over for myndighederne er slået igennem, men netop den autoritetstro risikerer at få et knæk, når ministre og folketingsmedlemmer rammes – særligt hvis borgerne sidder tilbage med indtrykket af, at de ikke nidkært nok har fulgt de spilleregler, de har stillet op for alle andre.

Alene derfor giver det mest mening, at Folketinget stiller skrappere coronakrav til sig selv end dem, der gælder uden for murene.