Mette Frederiksen (S) havde ellers ikke nogen profil på Instagram, før hun blev statsminister.
Men efter at hun tiltrådte posten, oprettede hun i september en profil på det sociale medie, hvor billeder fra hverdagen er et af de helt centrale omdrejningspunkter for brugerne.
Siden har Mette Frederiksen brugt Instagram-kontoen, der har fået navnet ”Mette”, til at lægge stribevis af billeder op. Blandt andet et fra Telia Parken inden Danmarks fodboldlandskamp mod Schweiz, et gammelt skolefoto, fotos af hjemmebagte flutes og en ”selfie” efter en løbetur.
”Der er ingen tvivl om, at politikere i stigende grad bruger situationer fra hverdagen på sociale medier. Fordelen for dem er, at de kan vise en anden side af sig selv, som de har svært ved at få frem i de meget konfliktdrevne historier i pressen,” siger Lasse Perrild, der er partner i virksomheden Common Consultancy, som specialiserer sig i kommunikation og strategi på digitale platforme.
”Præmissen er en anden på sociale medier, hvor flere og flere politikere prøver at komme i øjenhøjde med vælgerne. Det gør de blandt andet ved at vise, at deres hverdag minder om deres vælgeres. De handler i Netto og nyder at sidde på terrassen på en forårsdag. Det er en anden måde at bygge bro på på et mere menneskeligt plan, som er lettere at identificere sig med,” uddyber han.
Instagram er på ingen måde det eneste sociale medie, hvor politikere glædeligt lægger billeder op fra hverdagen. For nyligt lagde både social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) billeder ud af bagværk på Facebook.
Også her har Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen vist billeder fra haven og gåture i skoven, ligesom Mette Frederiksen for nylig sendte et billede ud fra en indendørs hal ledsaget af teksten ”Soccer mom” – fodboldmor – til de 100.000 følgere, hvilket indtil videre 5000 personer har ”liket”. Den konservative formand, Søren Pape Poulsen (K), også har præsenteret sine følgere for et gammelt skolefoto, hvor han fortæller om sit dengang ”leverpostejsfarvede hår”.
”Når jeg lægger noget op, er det for at vise, at vi som politikere er mennesker som alle andre og vise lidt om de tanker, jeg ellers gør mig om livet. Holdninger til livet og hverdagen er jo meget mere end politik, og her er jeg ligesom alle andre. Jeg synes også, det er sjovt at lave noget anderledes en gang i mellem. Alt skal ikke være politik,” skriver Søren Pape Poulsen i et mailsvar.
Sådanne billeder kan også være med til at skabe mere identifikation og interaktion med almindelige danskere end eksempelvis et pressefoto fra talerstolen i Folketinget gør, mener Lasse Perrild.
”Vores tal fra valget viser også, at de kandidater, der gennemsnitligt fik mest interaktion på sociale medier, også fik store vælgerfremgange. Det er ikke et videnskabeligt bevis for, at sociale medier flytte stemmer, men det er et interessant sammentræf. I dag er sociale medier den hurtigste og mest direkte vej for politikerne til at nå ud til danskerne.”
Lasse Perrild forklarer videre, at Mette Frederiksens opslag i dag skaber langt mere trafik, end hvis man kigger et par år tilbage, hvor de givetvis også ville være mere politiske og tekniske. To vilkårligt udvalgte opslag fra 2015 viser, at opslag med tilhørende tekster som ”Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk” og ”Hjælp politiet med at stoppe kvindehandel” har henholdsvis 23 og 55 ”synes godt om”-tilkendegivelser, modsat de flere tusinde, der er på hendes seneste.
”Selvfølgelig skal det ses i lyset af, at hun er blevet statsminister, men faktum er, at hun skaber enormt meget interaktion, efter at hun er blevet mere personlig. Det er en kæmpe fordel for hende, da hun nu når ud til titusindvis, og ofte hundredetusindvis, af danskere, hver eneste gang hun laver et opslag. De opslag fortæller alle en historie og giver folk et anderledes indblik i hendes hverdag, og om hvem hun er som menneske,” siger Lasse Perrild og uddyber:
”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se den her tendens vokse. Der er en efterspørgsel efter det personlige, og det har politikerne fanget.”
Lisbeth Klastrup, der er lektor i kultur og teknologi på IT-Universitet i København og har forsket i politikeres brug af sociale medier, understreger også, at det endnu ikke kan bevises endegyldigt, om et billede af en løbetur eller hjemmebagt baguette rent faktisk kan flytte stemmer.
”Men naturligvis kan der ligge masser af strategi i at signalere, at ’jeg også bare er mor, hustru og elsker at gå lange ture i skoven’. Det handler om at kommunikere i øjenhøjde med vælgerne,” siger hun og fortsætter:
”Det gjaldt også valgkampen, hvor mange politikeres opslag handlede om at give en form for indsigt i hverdagslivet, mens de var på farten som kandidater. Det gælder også, når statsministeren bevidst vælger at nøjes med at kalde sig Mette og ikke Mette Frederiksen på sin Instagram-profil.”