Det er løfternes tid i dansk politik. I valgkampen fyger det med løfter om mere velfærd, flere sygeplejersker og bedre og længere pension, og det er ikke kun statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), som har travlt med at love endnu bedre tider.
Slår man op i en lokalavis eller tænder for et andet regionalt medie i disse dage, er der stor sandsynlighed for, at man bliver mødt af en velvillig og lydhør lokal folketingskandidat.
Finansminister Kristian Jensen (V) har for eksempel lovet penge til en ny cykelsti ved Hvidkilde Gods ved Svendborg, hvis Venstre vinder valget.
Hans partifælle Marcus Knuth og folketingskandidat Kasper Roug (S) vil have billigere færgebilletter til øerne Fejø, Askø, Lilleø og Femø nord for Lolland.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) og Socialdemokratiets Trine Bramsen har kastet sig ind i sagen om en hjerneskadets forhold i Middelfart. Her skal lovgivningen ændres.
I Viborg har Venstres Kristian Pihl Lorentzen lovet, at der kommer en ny motorvej i Vejle-området over Give og Viborg til Hobro.
Men det kan være svært for folketingskandidater at få deres lokale mærkesager som en cykelsti eller billigere færgebilletter gjort til virkelighed, når hverdagen melder sig på Christiansborg.
Det siger blandt andre Flemming Juul Christiansen, lektor med speciale i dansk politik ved Roskilde Universitet.
”Selvom det danske valg-system er indrettet sådan, at politikerne vælges lokalt, arbejder de enkelte folketingsgrupper sådan, at det er de forskellige ordførere, som varetager alt fra transport-, miljø- og boligområdet,” pointerer Flemming Juul Christiansen.
”Som menigt folketingsmedlem kan man ikke vide sig sikker og slet ikke regne med at få sin lokale mærkesag igennem. Det er i høj grad partiledelsen, som udstikker linjen, og der tager man ikke stort hensyn til de mindre lokale sager.”
Vil det sige, at man ikke skal tro på det, når en folketingskandidat lover at kigge på en bestemt sag i lokalområdet?
”Altså der er sikkert eksemp- ler på, at politikerne har fået deres lokale mærkesager igennem. Men det politiske arbejde er ikke indrettet på en måde, hvor det er en garanti, at det kan ske,” siger Flemming Juul Christiansen.
At det kan være risikabelt med lokale valgløfter, erfarede socialdemokraten Carsten Hansen meget kontant, da han i 2011 ligefrem gav vælgerne en skriftlig garanti for, at akutfunktionen ved Svendborg Sygehus ville blive bevaret, hvis han kom til magten.
Carsten Hansen stillede op til folketingsvalget på Fyn, men reelt lå magten til at placere akutfunktioner i Region Syddanmark. Da regeringen ikke ville bevilge ekstra penge, blev akutfunktionen efterfølgende lukket, og Carsten Hansen måtte indrømme, at han gik for langt med sit løfte og sin garanti. Venstres folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen understreger samme pointe – det er vigtigt ikke at love, at man kan få gennemført sine lokale mærkesager. I stedet siger han, at han vil ”arbejde for” eller ”kæmpe for” eksempelvis en ny motorvej ved Viborg.
”Ellers risikerer vi, at vælgerne bliver rigtig trætte af os,” siger Kristian Pihl Lorentzen.
Samme tilgang har Venstres Marcus Knuth, der ellers er citeret for i TV 2 Øst at ”love” flere penge og billigere færgebilletter til en række småøer nær Lolland, hvor han selv stiller op til folketingsvalget. Han forklarer dog, at det ikke er et valg- løfte som sådan.
”Jeg er meget påpasselig med ikke at love, at jeg kan få tingene igennem. Men jeg lover, at jeg vil kæmpe benhårdt for det,” siger Marcus Knuth.
Liberal Alliances folketingsmedlem Henrik Dahl har på Facebook gjort grin med de mange dyre valgløfter, hans kolleger udsteder. For eksempel foreslår han, at der i næste valgperiode skal afsættes 287 milliarder kroner til skolepatruljer. I går udstedte han så et løfte om, at han vil arbejde ”benhårdt” for at gøre sin valgkreds i Syd- og Sønderjylland ”ikke så ringe igen”, hvis han bliver genvalgt.
”Jeg lover ingenting, og jeg holder det til punkt og prikke,” siger Henrik Dahl med et smil:
”Har man lovet en ny flagstang til spejderne, går det nok. Det er straks sværere, hvis man skal have lavet en omfartsvej rundt om Mariager. Jeg synes generelt, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man udsteder et løfte, for man risikerer at blive taget alvorligt,” siger Henrik Dahl.
Lektor Asbjørn Skjæveland fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i det daglige partiarbejde i Folketinget, mener ligesom Flemming Juul Christiansen, at man skal tage politikernes lokale løfter med et gran salt.
”Det er sædvanligvis folketingsgruppen i samspil med den relevante ordfører, der tager de lidt større beslutninger, ikke de enkelte folketingsmedlemmer,” siger Asbjørn Skjæveland.