Prøv avisen

Politikeres moral er afgørende for vælgerne

I onsdags trak den radikale spidskandidat Anna Mee Allerslev sig fra sine politiske poster efter en lang række negative sager. Foto: Philip Davali/ritzau

Kandidaternes moral og integritet er udslagsgivende for, hvem danskerne stemmer på ved efterårets kommunalvalg, mens uddannelse og politisk erfaring betyder mindre, viser undersøgelse. Intens mediedækning og intimitetstyranni er blandt årsagerne, siger professor

Efter en storm af negative sager trak den radikale spidskandidat i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, sig i onsdags fra københavnsk politik. Gratis leje af det såkaldte Rådhuslokale til sin bryllupsreception og beskyldninger om favorisering af venner har udfordret den nu fratrådte beskæftigelses- og integrationsborgmesters troværdighed, men ikke nok med det: Iagttagere spår på grund af sagerne De Radikale et stort tab af stemmer ved det kommende kommunalvalg. Samme spådom kan man læse ud af en undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har foretaget for Kristeligt Dagblad, om, hvad der betyder mest for danskerne, når de den 21. november skal stemme til kommunalvalget.

Her er politikerens moral og integritet, næst efter den konkrete politik, det mest afgørende punkt for vælgere, der stemmer personligt – og dermed vigtigere end politisk erfaring, profession og uddannelse.

Heftig mediedækning og et langt større personfokus end tidligere er nogle af årsagerne til den store vægt på troværdighed, mener Ole Thyssen, der er professor emeritus ved institut for politik, ledelse og filosofi på CBS, Handelshøjskolen i København.

”Mediedækningen med de sociale medier er langt mere intens. Der er både flere muligheder, men også flere faldgruber. Der kan pludselig dukke et stormvejr op, som man ikke kan beskytte sig mod og forberede sig på. Så må man enten protestere eller lægge sig fladt ned, og mange af politikerne er jo nu eksponeret på en måde, de ikke er vant til. Dermed kan parforhold, bolig og børn blive politiske temaer, og de bedømmes ikke bare på et partiprogram, men også på deres intimrige. Én stor sag kan helt ødelægge en politikers ry, navnlig hvis den fortsætter i længere tid, for vi glemmer også langsommere,” siger Ole Thyssen.

Helt konkret er moral og integritet med tilslutning fra 48 procent af respondenterne i undersøgelsen det mest afgørende punkt, kun overgået af personens politik.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab på Københavns Universitet, vægter vælgerne ofte pålidelighed og tillid højere end holdninger.

”Når vælgerne står og skal stemme på en repræsentant, vil de gerne have en, de kan stole på. Selvfølgelig betyder holdninger noget, men vi vil gerne have nogle gode repræsentanter, der kan træffe de rigtige beslutninger,” siger hun.

Sammenhængen mellem en politikers moral og vælgernes opbakning viste sig tydeligt for blot få år siden, da Lars Løkke Rasmussen (V) endte i et alvorligt troværdighedsproblem. Partiformanden havde flere gange fløjet på første klasse med rejsen betalt af GGGI-organisationen, som han var formand for, og som modtog danske støttekroner. Senere kom det frem, at Venstres partikasse havde betalt tøj og sko for over 100.000 kroner til den nuværende statsminister. Meningsmålingerne talte deres klare sprog: Det var ikke blot Lars Løkkes troværdighed, der led et knæk, vælgerne flygtede også.

Den seneste sag om Anna Mee Allerslev viser ligeledes, at det i mindre grad handler om personens politik end om politikernes handlinger og udtalelser, forklarer Ole Thyssen.

”Man skifter fokus fra bolden til manden og personens moral og etik. Vi har et intimitetstyranni, og det må politikerne lære at leve med,” siger Ole Thyssen og nævner i udenlandsk regi den tidligere amerikanske præsident, Bill Clinton, som måtte bruge en stor del af sin regeringstid på at forsvare sig mod beskyldninger om et upassende forhold til praktikanten Monica Lewinsky.

Men selvom vælgerne og medierne, i særlig grad nettets sociale medier, kan være nådesløse over for fejltrin, kan politikerne også udnytte vælgernes tendens til at stemme efter moral og integritet. I Odense spår meningsmålingerne den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel et genvalg, blandt andet fordi han har formået at profilere sig med en hård politik over for bandemiljøet – noget, der har krævet politibeskyttelse af den fynske politiker. Det har givet pluspoint på borgmesterens troværdighedskonto og tager kegler hos vælgerne i en kommune, der blandt andet indbefatter det traditionelt bandebelastede Vollsmose, siger Ole Thyssen.

”Du kan sagtens bruge det til at skabe et positivt image. Sådan noget som at være tough on crime (hård mod kriminalitet, red.),det er jo både en politisk agenda, men også en personagenda. For Peter Rahbæk Juel er det jo indlysende en vindersituation. En politisk sag, man kan forholde sig sagligt til, og en personlig sag, hvor vælgerne kan tænke, at han er en rigtig mand. Det er også derfor, at politikere bruger de sociale medier, for de er lokket af mulighederne. Ligeledes går de i ugebladene, for de har opdaget, at folk ofte hellere vil se deres person end deres partiprogram. De vil se dem som rigtige mennesker,” siger Ole Thyssen.

Især til kommunalvalget er det tilfældet, mener Karina Kosiara-Pedersen.

”Der er jo mange partier at vælge imellem til danske valg, og specielt må man sige, at der på kommunalt plan er en mere pragmatisk tilgang. Der er vælgere, der stemmer på en anden borgmester end den, de ideologisk identificerer sig med,” siger hun.

Når vælgerne står og skal stemme på en repræsentant, vil de gerne have en, de kan stole på. Selvfølgelig betyder holdninger noget, men vi vil gerne have nogle gode repræsentanter, der kan træffe de rigtige beslutninger

Karina Kosiara-Pedersen