Politikerne blev glemt i kommunalreformen

Bykongen Brixtofte er faldet. Vigtigere er det at bringe begrebet bykonge til fald

Politisk set

Af Tim Knudsen

Tidligere borgmester Peter Brixtofte har ved Højesteret fået stadfæstet en dom på to års ubetinget fængsel for mandatsvig. Han havde ulovligt kanaliseret kommunale millioner over i Farum Boldklub. Den tidligere kommunaldirektør og to direktører i Skanska er allerede idømt betingede fængselsdomme på henholdsvis et og et kvart år og et år.

Der verserer en endnu større sag mod Peter Brixtofte. Om forhold, som mange kendte til i årevis, uden at de blev stoppet. For kommunalbestyrelsen havde ikke givet borgmesteren nok modspil, kommunaldirektørerne havde ikke bremset borgmesteren, og en lang række sager ved tilsynsrådet under ledelse af statsamtmanden havde ikke ført til effektive indgreb.

Lokalpressen havde ikke for alvor kritiseret bykongen Brixtofte. Først da en landsavis afdækkede problemerne, gik der hul på sagen. Peter Brixtofte blev den første danske borgmester, som blev fjernet med Indenrigsministeriets godkendelse. Senere er beslutningen bekræftet retligt.

Farum-sagen har ført til bedre aktindsigt for kommunalbestyrelsesmedlemmer og bedre muligheder for kommunetilsynet. Der er dog blevet betvivlet af forvaltningsprofessor Carsten Greve, at der er skabt et tilsyn, der kan magte de kontrolopgaver, der følger af, at kommunalreformen vil give flere udliciteringer. Det befrygtes, at det voksende samarbejde med private øger risikoen for korruption.

Der arbejdes fortsat på en analyse af, hvad der gik galt i Farum. En kommission har arbejdet i seks år og er langtfra færdig. Men hvorfor tærske langhalm? Burde kommunestyret ikke være rettet op ved kommunalreformen? Flere spørgsmål i Farum-sagen falder jo lige i øjnene. Er det rigtigt, at en borgmester ikke kan væltes parlamentarisk uden ministeriel og retlig godkendelse? Er det rigtigt, at borgmesteren også leder byrådsmøderne? Har borgmesteren ikke alt for stor magt til at styre informationen af byrådet? Har de menige kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke for lidt tid til at passe deres hverv?

Kommunernes Landsforening erkender, at man glemte politikerne i kommunalreformen og vil nu fokusere på dem. Og den tidligere formand for Det Radikale Venstre og tidligere præst i Farum Asger Baunsbak-Jensen har for nylig udtrykt bekymring for det kommunale demokrati. Han frygter, at det går lige så galt som med menighedsrådene.

Det kommunale demokrati er svækket. To kommunalreformer har givet færre kommuner. Vi er gået fra cirka 1350 til 98 kommuner. Valgdeltagelsen er faldet fra 84 procent i 1950 uden for København og cirka 79 procent i København til et landsgennemsnit omkring 69 procent. Der ventes en lavere valgdeltagelse ved næste kommunalvalg, fordi større kommuner giver lavere valgdeltagelse.

Kandidattallet er faldet fra omkring 38.000 (1962) til foreløbig cirka 11.000 (2005). Særlig påfaldende er en faldende andel af kvindelige kandidater. Og antallet af valgte er faldet fra cirka 10.000 (før 1970) til 2520. Flere kommuner ønsker nu at have mindre kommunalbestyrelser.

Risikoen er et fåmandsvælde med stærke borgmestre og en gruppe af direktører i spidsen. Med de menige kommunalbestyrelsesmedlemmer som tilskuere på første række.

Men et forslag til en reform er på vej. Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), arbejder på et forslag om at revitalisere kommunedemokratiet.

Hun vil dele kommunalbestyrelsen i en regering og en opposition. Regering har eneansvaret, og oppositionen kontrollerer ledelsen og opstiller alternative politikker/visioner for kommunen. For hvis alle har ansvar, er der ingen til at kritisere, alle fedtes ind. Intet virkeligt demokrati uden opposition.

I blandt andet England, Belgien, Holland og Oslo har man opdelt politikerne i en slags regering og en opposition. Der er udvalg til kontrol af den lokale regering. I Holland kan oppositionen under særlige omstændigheder afsætte den lokale regering.

I Oslo har man indført lokal parla-mentarisme.Regeringen i Oslo træder ud af byrådet. Regeringen bør fremlægge et politisk program ved konstitueringen. Hvert regeringsmedlem skal have ansvar for en gren af den kommunale forvaltning. Regeringen bør kunne gives et politisk mistillidsvotum både enkeltvis og som gruppe af et flertal i kommunalbestyrelsen, så at der kan foregå regeringsskift i valgperioden, hvis regeringen falder helt igennem.

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan komme på fuld løn og fuld tid, så de her er på lige fod med borgmestre og embedsmænd. Der kan indføres forespørgselsdebatter, og temadebatter bør overvejes. Til sikring af bedre kontrol med regeringen kan indføres 1) en politisk revision svarende til statsrevisorerne og 2) et klageudvalg i kommunalbestyrelsen, hvortil borgerne kan henvende sig.

Denne debat er for vigtig til at blive overladt kun til Kommunernes Landsforening og Ritt Bjerregaard. Vigtigere end at bykongen Brixtofte er faldet, er det nemlig at bringe begrebet bykonge til fald.

Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet