Politikerne diskuterede arvesynd og religiøs ligestilling – hvad mener publikum?

Alle stole var besat, da Kristeligt Dagblad, Bibelselskabet og Grundtvigsk Forum i dag arrangerede det traditionsrige Religionspolitiske Topmøde på Folkemødet i Allinge. Det blev en debat, der både gjaldt religioners plads i samfundet og selve kernen i det kristne budskab. Tre deltagere fortæller her, hvad de mener om nogle af de fremførte argumenter

Sognepræst Mette Enevold, tandlæge Anne Helle og sognepræst Perter Nejsum var alle publikum til religionspolitisk topmøde på Folkemødet.
Sognepræst Mette Enevold, tandlæge Anne Helle og sognepræst Perter Nejsum var alle publikum til religionspolitisk topmøde på Folkemødet. . Foto: Thue Ahrenkilde Holm.

Mette Enevold, sognepræst, Lundtofte, 49 år

Christian Langballe, sognepræst og kirkeordfører for Dansk Folkeparti, kaldte det en ”pest” for vores samfund, at der ifølge ham hersker et dogme om, at alle religioner er ens.

”Det er voldsomt at sige, at det er en pest. Men ja, jeg synes, at det er vigtigt, at vi forholder os til, hvad der er forskelligt i religionerne – med respekt for hinandens forskelligheder. Jeg tror ikke på, at du kan male med en bred pensel hen over det hele og sige, at vi alle sammen grundlæggende er enige om det hele. Kristendommen handler grundlæggende om, at du er elsket og taget til nåde. Det handler ikke om, at du skal præstere al muligt for at være en del af den, som det meget gør i flere andre religioner, som man kalder lovreligioner.”
 

Anne Helle, tandlæge, Høng, 66 år

Ulla Sandbæk, tidligere sognepræst og kirkeordfører for Alternativet, sagde under debatten, at kristendommen ikke er fulgt med tiden, i særlig grad på grund af arvesynden. Vi er ikke alle sammen syndere, sagde hun, men skal lade os inspirere af den fremadstormende spiritualitet med dens syn på mennesket som godt.

”Det er fuldstændig efter mit hjerte, som hun har udtalt sig. Jeg har tænkt, at det (budskab, red.) kunne finde (fodfæste hos, red.) en masse mennesker, som jo egentlig er medlemmer af folkekirken, men som aldrig viser sig eller er aktive i den. Jeg tror på, at vi er gode mennesker, men vi bliver vildledt af mange ting i denne verden; af tiden, af andre og også af de ting, vi har i os i øvrigt. Vi er jo ikke kun gode mennesker, men der er noget grundlæggende godt.”
 

Peter Nejsum, sognepræst, Brønshøj, 52 år

En tilhører rejste sig under det religionspolitiske topmøde og bekendtgjorde, at han i forlængelse af debatten om blasfemiparagraffens berettigelse ikke kunne forstå, at religiøse følelser skulle stå over andre følelser.

”Det vil jeg give ham fuldstændig ret i. Jeg synes, at det var fint nok at afskaffe blasfemiparagraffen. Den er jo alene et hensyn til minoriteter, for som kristne har vi været vant til det fra begyndelsen. Den første fremstilling af Jesus på korset er i virkeligheden en spottetegning, som er ridset i en væg i det antikke Rom, og sådan har det været lige siden. Så vi kan jo nemt tage det meget roligt. Vi har vænnet os til det. Andre er mere følsomme, og det skal man selvfølgelig have respekt for – som man jo altid skal have, når folk har følelser. Men religiøse følelser er ikke finere end andre følelser.”