Rådhuset i Nysted på Lolland er lukket. Det skete i forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor lokalpolitikken blev samlet i Nykøbing. Den daværende borgmester Lennart Damsbo-Andersen (S) rykkede også væk og er i dag landspolitiker på Christiansborg, og dermed blev han et billede på en udbredt frygt efter reformen: At de folkevalgte rykkede længere væk fra folket.
Men Lennart Damsbo-Andersen bruger mange kræfter på at sikre, at borgerne i hans valgkreds fortsat har en direkte linje til der, hvor de politiske beslutninger bliver taget.
Og den tilgang til politik er han ikke ene om. Når politiske eksperter i dag gør status over det repræsentative demokrati i kølvandet af kommunalreformen, lyder vurderingen, at de lokale samfund er lige så godt repræsenterede som hidtil. Det siger blandt andre professor Ulrik Kjær, som forsker i lokalpolitik ved Syddansk Universitet:
”Det lokale fokus sender et signal til baglandet og vælgerne om, at de ikke er glemt. Det er helt afgørende for den enkelte politiker, som fortsat skal høste sine stemmer hjemme i storkredsen,” siger han.
Kommunalreformen kan ganske vist have gjort det sværere for folketingspolitikerne kun at fokusere på en bestemt by, fordi valgkredsene er blevet større. Men hvor politikere tidligere appellerede til en konkret by, er der i dag stemmer i at sige, at ”man for eksempel kæmper for udkantsdanmark”, bemærker Ulrik Kjær.
At den folkevalgte politiker gør sig synlig ved at kæmpe for sager i sit lokale område, er især vigtigt for de mindre profilerede folketingskandidater, forklarer Kasper Møller Hansen, statskundskabs- professor og valgforsker ved Københavns Universitet:
”Den overvejende del af de folkevalgte politikere er ikke synderligt kendte blandt befolkningen. De har i særlig grad behov for at profilere sig i deres lokale kreds. Hvor eksempelvis ministre kan gøre opmærksom på sig selv gennem medierne, er de mindre kendte politikere nødt til at skabe opmærksomhed på sig selv ved at kæmpe for de lokale sager,” siger han.
I forbindelse med folketingsvalget i 2015 blev de politiske kandidater også spurgt, hvad der var vigtigst for dem i valgkampen. Mere end en tredjedel af kandidaterne svarede, at det vigtigste for dem var at ”fremme politik efterspurgt i kredsen”, fremgår det af bogen ”Oprør fra udkanten,” som Kasper Møller Hansen er medforfatter til.
Selvom politikerne fortsat har det lokale fokus for øje, tyder noget dog på, at mange borgere oplever det anderledes. Det forklarer Ulf Hjelmar, forskningsprogramleder ved Det nationale institut for kommunernes og regioners analyse og forskning, KORA.
Her undersøgte man for nogle år siden danskernes interesse for og viden om lokalpolitik, og konklusionen er, at begge dele er dalende. Næsten halvdelen giver udtryk for, at de kun er lidt eller slet ikke interesseret i lokalpolitik, og blot en fjerdedel mener, at de er er godt informerede om lokalpolitiske forhold.
Selvom undersøgelsen har afsæt i det lokalpolitiske, kan tallene også sige noget om landspolitiske forhold, mener Ulf Hjelmar.
”Mange kan jo se, at det lokale rådhus er lukket og oplever, at deres mulighed for at få indflydelse er svækket. Det samme er deres følelse af, at de forstår politik. Det har den betydning, at borgerne i mindre grad vægter deres rolle som borgere i samfundet og i stedet fokuserer på, hvad de kan få ud af deres skattekroner. Staten bliver på den måde en form for serviceleverandør,” siger han.