Det var Dansk Folkeparti, der som de første holdt sommergruppemøde, og derfor også dem, der i høj grad satte rammerne for de seneste ugers politiske top-dagsordener. Der gik heller ikke mange dage fra at Kristian Thulesen Dahl igen-igen afviste, at DF ville gå med til topskattelettelser, før udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) erkendte, at slaget var tabt.
”Det er Dansk Folkeparti, der bestemmer i dansk politik – det er blevet understreget i de seneste 14 dage,” mener den tidligere konservative pressechef Benny Damsgaard, der i dag er direktør for public affairs hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil dog stadig forhandle skatter og afgifter i dette efterår, vurderer han. Det bliver bare nogle andre af slagsen.
Og lad Benny Damsgaard sige det med det samme: Det kan være en god idé først at købe ny bil efter finanslovsforhandlingerne.
”Det er ret sandsynligt, at både punktafgifter og bilafgifter er noget af det, som kommer ind (i forhandlingerne, red.),” siger Benny Damsgaard og nævner den såkaldte ”svulmeafgift” på soft-ice og andre ”fuldstændig idiotiske ting” som noget, regeringen og DF vil gøre op med.
”Så der kommer til at ske noget på punktafgifterne, og der kommer højst sandsynligt til at ske noget på registreringsafgiften. Om det bliver den store model, hvor man rydder op i registreringsafgiften og gør den mere miljøvenlig, det bliver spændende at se,” siger Benny Damsgaard, der mener, at embedsapparatet kan være en faktor, der sænker ambitionerne. For, siger han, embedsværket ”er meget tilbageholdende med at bytte finansieringskilder, man kender og har brugt i mange år, ud med et helt nyt afgiftsregime, som man ikke ved, hvad giver”.
”Så embedsapparatet, som langt hen ad vejen lægger det faglige fundament for forhandlingerne, vil alt andet lige være meget skeptiske over for betydelige afgiftsomlægninger. Og alle forhandlinger i den sammenhæng kører jo på den måde, at det er Finansministeriets beregninger og tal, der er lov,” siger Benny Damsgaard.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl satte også dagsordenen ved at sige det samme, som han sagde i august sidste år: Nemlig, at Danmarks Radio bør blive barberet 25 procent ned i størrelse. Men forud for dette års sommergruppemøde i Dansk Folkeparti satte partiformanden trumf på. Licensen bør nemlig helt afskaffes, mener han. VLAK-regeringen finder udspillet interessant, Socialdemokratiet er ikke helt afvisende, og de seneste to uger er DR’s fremtid derfor blevet heftigt diskuteret.
Tine Lund-Bretlau er i dag pressechef i Børns Vilkår, men var særlig rådgiver for daværende kulturminister Marianne Jelved (R), da det seneste medieforlig blev forhandlet. Hun forudser, at ”DR får et ordentligt hug i år”. Den seneste balladesag om DR’s ansættelse af en lønningstung mangfoldighedskonsulent har ikke gjort viljen til at pille ved mediemastodonten mindre, men ”en ændring af licenssystemet er jo et gammelt, borgerligt ønske, fordi det også er en måde at skære DR løbende på og gøre en lille smule op med armslængdeprincippet,” siger hun.
Mens Tine Lund-Bretlau føler sig sikker på en DR-barbering, tør hun ikke spå, ”om de ligefrem kommer til at ændre licensen i den her omgang”. Det spændende bliver, om det kommende medieforlig bryder med traditionen for brede forlig hen over midten af dansk politik, siger hun.
”Den store joker er DF-Socialdemokrati-alliancen,” siger Tine Lund-Bretlau: ”Det er ret nye meldinger fra især Socialdemokratiet, at de er klar til at pille ved licensen.”
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har ikke længere ministeransvar for fiskeri. Ressortområdet blev i forrige uge udskibet til Udenrigsministeriet og får Karen Ellemann (V) som minister. Beslutningen blev taget, inden Esben Lunde Larsen skulle i samråd i sagen om de såkaldte kvotekonger, der har sat sig på stor andel af fiskekvoterne, og før Rigsrevisionen kom med en meget hård kritik af den statslige forvaltning af fiskeriområdet.
Kommunikationsrådgiver Rulle Grabow er tidligere særlig rådgiver for daværende fødevareminister Henrik Høegh (V). Hun spår, at ”hvis der er foregået noget, der er åbenlyst ulovligt, så retter man det op, giver nogle bøder, og så finder man en eller anden pulje, man kan give til nogle mindre kystfiskere”. Kvoteballaden er derimod ingen folkesag, mener hun. Danskerne har et romantisk syn på fiskerierhvervet, men vores forbrugeradfærd vil ikke ændre sig, fordi vi nu ved, at det ikke er den lille skipper, der fanger de fleste fisk.
”Landet består jo af mennesker, som går op i, hvad tingene koster, og går i Rema 1000 og Netto og køber de ting, som koster det, de synes ting skal koste. Derfor er der ikke stor sandsynlighed for, at folk lige pludselig begynder at ville betale det dobbelte for deres fisk. Det fisk, de har i Netto, det er ’Havfrisk’, der er fanget fra en af de store trawlere, og i aften vil dine børn gerne have fiskefrikadeller,” siger Rulle Grabow, der godt ved, hvor fiskefarsen så bliver købt.
På Christiansborg er sagen dog langtfra slut, vurderer Tine Lund-Bretlau, der foruden tiden i Kulturministeriet også har arbejdet i Miljøministeriet.
”Jeg tror, der kommer et langt, politisk efterspil, hvor man forsøger at få placeret en politisk abe,” siger hun.
VLAK-regeringen er fortsat internt splittet i spørgsmålet om et forbud mod ansigtsdækkende påklædning som burka og niqab. De Konservative er for, Liberal Alliance imod, og Venstre internt splittet. Partiet nåede i hvert fald ikke til enighed på dets sommergruppemøde.
Men regeringen bliver nødt til at blive enig med sig selv, for Dansk Folkeparti vil i det kommende folketingsår på ny stille forslag om burkaforbud.
”Der er ingen tvivl om, at der er en intern debat i de tre regeringspartier og deres baglande,” siger Benny Damsgaard:
”Med lovgivning om folks beklædning er man inde og røre ved noget fundamentalt borgerligt: Spørgsmålet om individet kontra kollektivet,” siger den tidligere konservative pressechef.
Han tror derfor, at det afgørende bliver, hvad Dansk Folkeparti ”vil betale” for et burkaforbud.
”Det, der gjorde VKO-samarbejdet i 2000’erne så effektivt, var, at regeringen havde noget at handle med. Man kunne lave stramninger uden at komme i karambolage med konventioner. Nu har man ikke meget tilbage. Et burkaforbud er hård valuta i den sammenhæng. Hvis DF’erne er villige til at betale for det, altså acceptere nogle skattelettelser, så kan det meget vel komme på bordet,” vurderer Benny Damsgaard.
Ifølge Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan burka- debatten også få en rolle i forbindelse med efterårets kommunalvalg. Og det selvom værdipolitiske diskussioner sjældent har stor betydning til kommunalvalgene. For Roger Buch tror, at spørgsmålet om et forbud mod, at offentligt ansatte må bære tørklæder eller burka, kan blive et valgtema.
”I stort set samtlige af landets kommuner er ’kommunen’ den største arbejdsgiver med hundredevis eller tusindvis af ansatte. Og det kunne godt være et område, hvor Dansk Folkeparti og også Nye Borgerlige måske kunne få den værdipolitiske diskussion ind, om man skal tillade offentligt ansatte at bære slør eller burka,” siger Roger Buch.
Verden er blevet mere usikker, siden det seneste forsvarsfolig blev indgået. I efteråret går forhandlingerne om et nyt forlig i gang. Bagtæppet er et stadigt mere truende Rusland og en amerikansk præsident, der forlanger, at Danmark og andre allierede bruger flere penge på forsvarsområdet. Gerne de to procent af BNP, som er Nato-landenes fælles ambition.
”Der er lang vej op til de to procent, men der bliver tilført flere midler. Det har alle jo sagt, selv Socialdemokratiet,” vurderer Benny Dams- gaard.
Til gengæld er regeringen internt splittet i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal have flere værnepligtige.
”Du har Liberal Alliance, der i grunden gerne vil afskaffe værnepligten, og De Konservative, som omvendt vil i den helt anden retning,” siger Benny Damsgaard.
Men, siger han, ”jeg tror godt, man kan forvente, at der vil blive tilført flere værnepligtige”.
”Hvor mange ved jeg ikke, men Dansk Folkeparti har krævet flere værnepligtige ad flere omgange,” siger han.
Og det er som bekendt dem, der ifølge Benny Damsgaard ”bestemmer i dansk politik”.
Skat, licens, forsvar og burkaer er dog kun nogle af de temaer, der har præget årets sommergruppemøder.
I København er en verserende bandekonflikt eskaleret, og uskyldige er blevet ramt af skud på Nørrebro. Allerede i foråret vedtog et bredt folketingsflertal en såkaldt ”bandepakke”, men den ekskalerede konflikt har blandt andet fået justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at indlede en undersøgelse af, hvorvidt man kan forbyde banden ”Loyal to Familia”.
Politikerne har også debatteret, hvad man gør ved muslimske friskoler, der modarbejder integrationen. I den forbindelse har Socialdemokratiet foreslået, at man fratager det statslige tilskud til friskoler, hvor mere end 50 procent af eleverne har udenlandsk baggrund. Dermed vil en del muslimske friskoler formentlig lukke.
Forslaget har vakt stor debat, og særligt i regeringspartiet Venstre har forargelsen været stor. Uddannelsesminister Søren Pind har endda kaldt forslaget for grundlovsstridigt i praksis. Andre iagttagere har kaldt idéen om et burkaforbud eller et forbud mod ”Loyal to Familia” for nøjagtig det samme.
”Grundloven kan godt ruste sig til en gennemlæsning eller to og tilhørende højlydte debatter, for de mest toneangivende politikere i dette land leder efter smuthuller i den,” skrev politisk kommentator Søs Marie Serup mandag i dagbladet BT.
”Den sædvanlige analyse af sommergruppemøderne er, at det er det tidspunkt på året, man bruger på værdipolitiske prøveballoner,” siger Rulle Grabow:
”Mange af de dagsordener, der har været, lægger de meget godt op til den analyse.”